15. s. e. trinitatis, Sct. Clemens 10 - 1999
Gen. 8,20-22; 9,12-16; Gal. 5,25-6,8; Matt. 6,24-34
Salmer 697 - 858 - 272 / 35 - 46 v6 - 36
__________________________________________

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Dette hellige evangelium til 15. søndag efter trinitatis står skrevet
hos evangelisten Mattæus...........

Jesus sagde: Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og
elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I
kan ikke tjene både Gud og mammon.
Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får
noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er
livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? 
Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og
jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?
Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 
Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens
liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End
ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 
Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i
ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? 
I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise
og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger
hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt
dette. 
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet
gives jer i tilgift. 
Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre
sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Amen.

Af og til kan man i aviser og blade falde over små sentenser af
forskellige, oftest kendte, mennesker.

Een af de sentenser, som jeg for nogen tid siden faldt over er af Mark
Twain, og den lægger sig nydeligt op af dagens evangelium - om at
bekymre sig.

Mark Twain siger: Nogle mennesker giver deres bekymringer
svømmeundervisning i stedet for at drukne dem.

Og det er faktisk en god lille sentens at have hængende på sin
opslagstavle - eller bare have med inde i hovedet, for det er så sandt
som det er sagt, sådan er vi vel ofte, 

vi er nogen af dem, der giver bekymringerne svømme-undervisning, holder
bekymringer om alt mellem himmel og jord i live, nærer dem, så de bliver
ved med at være netop bekymringer, 

det gør vi i stedet for at drukne dem,- i stedet for at gøre noget ved
det, hvis vi kan - i stedet for at lægge dem til side, hvis vi alligevel
ikke kan gøre noget ved det,- 

og nogle gange er det noget helt andet, der er på færde, nemlig at vi
bekymrer os før end bekymringerne virkelig er der. 

Tænk bare på alle de bekymringer, man kan tage på forskud, som man kan
finde på oppe i sit hoved,- bekymringer, som alligevel aldrig bliver til
noget - det er da spildte kræfter.

Så Mark Twain har så ganske ret - vi kender godt til bekymringer, og er
ofte bedre til at holde dem i live end til at lægge dem fra os.
________________________

Om bekymringer handler netop dagens evangelium. Vær ikke bekymrede for
jeres liv. Vær ikke bekymrede for dagen i morgen.

Nej, se til himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i
lade - og læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke
og spinder ikke.

Eller se for den sags skyld på edderkoppen udenfor vinduet, DEN spinder
vel sit spind, men så får resten gå som det bedst kan.

Eller som Karen Blixen fortæller om ræven: 

Jeg så en ræv forleden dag. Ved bænken i birkeskoven. Den så lige på mig
og rørte halen lidt. Jeg tænkte, mens jeg så tilbage på den, at den
forstod sig på at være ræv, sådan som Guds mening med den har været. Alt
hvad den gør eller tænker er just helt og holdent ræveagtigt.

Himlens fugle og markens liljer er netop dette, fugle og liljer,-
edderkoppen passer sit, at være edderkop,-  og 
ræven er som Guds mening med den har været - alt ved den er hele vejen
igennem ræveagtigt.

Af dem alle må VI lære, - at som liljen er lilje og fuglen er fugl,-
således skal vi mennesker huske på - ubekymret - at være, hvad VI er,-
mennesker.
________________________

Nu kan man vel indvende,- og det er faktisk ikke til at komme uden om at
indvende,- at det netop hører med til at være menneske at man bekymrer
sig,- i hvert fald hører det med til at være et voksent menneske.

Men så er der dog forskel på bekymringer. Og det er nok det aller
vigtigste at holde sig klart, også når vi hører de smukke ord om, at vi
ikke skal bekymre os - 

der er forskel på bekymringer, nogle bekymringer er så at sige
nødvendige, vi kommer aldrig uden om dem,- mens andre bekymringer blot
er selvoptagede, ødelæggende og lammende.
________________________

For bekymringer er på den ene side set en helt naturlig og uomgængelig
del af vores liv med hinanden. Vi skal jo ikke forflygtige vores ansvar
og bare lade stå til. 

At være menneske er at leve sammen med andre mennesker,- at tage ansvar
i dette liv vi har sammen, og det fører bekymringer med sig, både i
forhold til os selv og i forholdet til de andre, som vi har ansvaret
for.

Det er vores vilkår, fordi vi IKKE ER fugle eller liljer. Det er vores
vilkår, fordi vi er mennesker, der har menneskehjerter,- og i sådanne
levende hjerter, der bor også bekymring. Ægte bekymring.

Men andre bekymringer ER blot selvoptagede, ødelæggende og lammende,-
det er når vores liv går op i trangen til at sikre os selv,- 

ja, når vores liv står og falder med, at vi er succesrige og vellykkede
i både andres og vore egne øjne.

Da får vi i sandhed vores sag for, for det er en anden slags
bekymringer, opslidende bekymringer.
_______________________________

Det afgørende er i virkeligheden,- her som alle vegne,- der er det
afgørende hvem der er Herre i vores liv,- eller hvad der er det
bestemmende i vore liv, hvad det er vi bygger vore liv på, som det kan
siges med mere almindelige ord. 

Hvad finder vi vores identitet i, hvad finder vi vores værd og værdi i.

To muligheder gives i evangeliet i dag: Gud og mammon. 
I kan ikke tjene både Gud og mammon, som det hedder. Vi kan ikke have
både Gud og mammon som Herre.
__________________________________

Mammon, det er penge, men i en mere vidtrækkende betydning end lige
kroner og ører - det er social position, karriere, og udseende - alt i
den skuffe.

Mammon, i den videste betydning af ordet, kan være bestemmende i vore
liv, og er det vel ofte,- der henter vi vores identitet og værdi.

Men det er i virkeligheden ubarmhjertige vilkår at leve sit liv på,-
fordi livet ikke altid lykkes lige godt for os. Og da vil bekymringerne
tage magten fra os,- 

for vi kan ikke overkomme livet, vel dårligt glædes over livet, hvis
vores identitet og vores værdi afhænger af, at livet skal være en
succeshistorie fra begyndelsen til afslutningen. Det magter vi ikke at
gøre vore liv til.
_______________________________

Men vi KAN også finde vores identitet, vores værd og værdi i ham, som
fortalte denne fortælling om liljerne og fuglene dengang.

Vi kan hente vores identitet i Jesus Kristus, Guds søn, der blev
menneske og som levede blandt mennesker for at forkynde Guds grænseløse
kærlighed til os-

han som gik gennem lidelse og død for at der aldrig skal være noget
sted, hvor han ikke er,- så vi hvor VI end er vil vi aldrig falde ud af
fællesskabet og sammenhængen med Gud.

Der kan vi også hente vores identitet, vores værdi,- det er en identitet
og værdi, der ikke afhænger af vores succes,- ikke afhænger af hvordan
vores liv kommer til at forme sig.

For da ligger vores identitet og værdi simpelthen i, at vi er
mennesker,- skabte til at leve på godt og ondt i troen på at vi er Guds
børn.
___________________________

Se til markens liljer og se til himlens fugle - vær ikke bekymrede for
dagen i morgen - vær ikke bekymrede for jeres liv. Søg først Guds rige.

I disse smukke ord er der en glæde og ubekymrethed, der giver livsmod og
kræfter til at leve i verden på godt og ondt.

Vi skal i en vis forstand ingenting, andet end at stole på hvad Kristus
har gjort for os,-  

gennem ham har vi nemlig fået lov til at tro på, at vi er gode nok som
vi er,- at vore liv ikke står og falder med vores succes - ikke står og
falder med om alt lykkes for os.

Derfor kan vi roligt nøjes med at gøre det vi KAN, så langt evner og
forstand rækker. Da kan vi leve med glæde, og ikke lade bekymringerne om
alt mellem himmel og jord tage magten fra os. 
____________________________

Digteren Poul Borum fik kort tid inden sin død udgivet en digtsamling,
hvor der er et digt om netop dette,- at leve med glæde mens tid er, det
digt skal vi slutte med i dag, og Poul Borum skriver:

Herregud, hvor mange sekunder
at leve på en dag.
Alle disse lysfyldte øjeblikke,
al den tid jeg har.
Hvilken lykke
at ha så meget tid.

Herregud, hvor mange mennesker
verden er fyldt af.
Og hvor mange tanker,
gode og onde,
har ikke hvert enkelt menneske.
Og hvor mange sekunder.

Å, at være så rig,
og først skulle miste det
bagefter.

Det er også en måde at se på sit liv på - åh at være så rig - sekund  på
sekund får vi,- åh at være så rig og først skulle miste det bagefter.

Se til markens liljer og se til himlens fugle - vær ikke bekymrede for
dagen i morgen - vær ikke bekymrede for jeres liv. Søg først Guds rige.

For som Guds børn KAN vi leve som mennesker i verden uden at skulle gøre
os til noget andet end vi er. Leve sekund efter sekund og føle os rige
derved, fordi vi lever af Guds nåde.

Må det gøre os ubekymrede, uden at vi dog bliver ligeglade.

Amen