Nytårsdag 1999
664 - 48 ---- 46 - 668
LUKASEVANGELIET 2,21:
Før havde Gud åbenbaret sig i to stentavler.
Nu har Gud åbenbaret sig i et menneske af kød og blod: JESUS !
Stentavlerne indeholdt De ti Bud .....
Og aldrig så snart havde menneskene fået De ti Bud, 
før de overtrådte dem - guldkalven.
De ti Bud er gode som regler for, hvordan mennesker skal leve.
Men de forbandt ikke menneskene med Gud.
Tværtimod kunne man rigtig se, 
hvor langt man var fra Gud - 
For man overholdt jo ikke buddene.
Så, på en måde skabte De ti Bud 
på stentavlerne afstand til Gud.
Der var måske nok hjælp i De ti Bud;
men der var ingen Frelse;
de åbnede ikke Paradisets Port
for fortabte mennesker,
der havde forspildt deres liv - 
og ikke levet op til stentavlernes krav.
Gud åbenbarede sig nu i Jesus, 
et menneske af kød og blod.
Han genskabte forholdet 
mellem Gud og mennesker.
Han samlede de ensomme.
Han gav mod til de håbløse.
Han gav tilgivelsetil dem med de forspildte liv.
Han gav Frelse til fortabte.
Jesus bragte Mennesker og Gud sammen i tillid og glæde.
På ottendedagen efter sin fødsel fik han navnet Jesus, 
som englen havde kaldt ham, 
før han blev undfanget i moders liv.
Jesus fik sit navn af en engel; han var guddommelig. Ja, han har biologisk set ingen far.
Han blev undfanget ved et mirakel; Guds Kraft skabte ham direkte.
Jesus blev undfanget i en kvindes livmoder. En kvinde bar ham under sit hjerte i ni måneder -
 og fødte ham: Han var helt igennem et menneske!
På samme tid var Jesus helt Gud og helt menneske.
Gud og menneske var blevet forenet i Jesu person.
I hans person var der ikke alene et fuldendt forhold mellem Gud og menneske;
I hans person var mennesket og Gud blevet til ét.
Og det var netop Jesu opgave her på jorden: At forbinde Gud og mennesker igen.
I hans egen person er det fuldbyrdet; derfor kan det lade sig gøre!
Navnet "Jesus" har en betydning: Det betyder "Gud frelser".
Deri ligger overskriften for, hvordan det kan lade sig gøre 
at genforene Gud og mennesker:
Det kan lade sig gøre, fordi GUD FRELSER.
Vi kan ikke selv finde tilbage til Gud. Vi kan længes.
Men vi kan ikke selv arbejde os baglæns igennem syndefaldet.
Vi kan ikke bare "glemme" vores egoisme; den sniger sig altid ind på os.
Bare se på De ti Bud: De er enkle, letforståelige og indlysene sande.
Alligevel kan vi ikke overholde dem helt.
FØR var vi bevogtet af Loven. Vi kendte kun Gud igennem stentavlernes lovbud.
NU er vi befriet af Kristus! Vi kender Gud som lidenskabelig kærlighed til os.
FØR var hovedelementet i Guds opdragelse af os, at vi skulle kende hans vilje.
Vi skulle vide, at Gud ville have, vi skulle leve på en bestemt måde:
Vi skal elske vores næste som os selv.
Vi kendte kun det ene middel til at få et godt forhold til Gud; at gøre, som han sagde.
Det kunne vi ikke. Vi var på det nærmeste spærret inde af Loven.
Hver gang vi prøvede på at gøre noget godt, så kom vi til at sammenligne os med Lovens bud - 
og altid kom vi til at se, at vi havde stadig ikke overholdt hele loven.
På den måde skabte Loven næsten større afstand til Gud.
Den satte vores ulydighed imod Gud i perspektiv.
Det var let at få øje på, at vi ikke kunne få Guds kærlighed, når vi hverken ville eller kunne 
gøre hans vilje.
Men NU er vi befriet af Kristus!
Nu er forholdet til Gud genskabt igennem Jesus Kristus.
I Jesus Kristus er Gud og menneske blevet genforenet og forsonet med hinanden.
Igennem Jesus levede Gud menneskets liv. Igennem Jesus mødte mennesket Gud.
Jesus gik gennem lidelse og død; det gjorde han både som Gud og som menneske.
Gud mødte mennesket i lidelsen. Gud gav mennesket styrke til at gå helt igennem den lidelse,
som var en konsekvens af menneskets adskillelse fra Gud.
Dette skete i Jesus.
I Jesus levede mennesket fuldstændig op til Loven.
I Jesus led menneske og Gud sammen for alt det onde, der sker, når mennesket skilles fra Gud.
I Jesus blev Gud og menneske fuldstændig forenet og forsonet med hinanden.
Det gjorde Jesus for alle mennesker, som vil tro ham.
Igennem Jesus har vi altid et godt og nært forhold til Gud.
FØR afhang vores forhold til Gud af, om vi kunne leve op til de hårde stentavler.
NU afhænger vores forhold til Gud af den levende Jesus Kristus;
han elsker os så meget, at han går igennem lidelse og død for os.
Når vi tror ham, går vi med hans opstandelse til evig salighed efter døden.
Var Loven så slet ingen nytte til, kan vi spørge?
Jo, den var god, fordi den viste så tydeligt, at vi havde mistet forbindelsen til Gud; 
at vores forhold til Gud var gået i stykker.
Loven var ikke alene vores opdrager, indtil Kristus kom.
Loven var også vores opdrager, som viste os, 
hvor nødvendig Kristus er for os. Loven har opdraget os til at se, at Kristus alene,
 kan give os et godt, trygt og tillidsfuldt forhold til Gud.
Har Loven så udspillet sin rolle nu?
Nej, for hvis vi skulle gå hen og glemme, hvad det vil sige at elske sin næste som os selv,
så kan vi bare se på Loven: Den vil straks huske os på, hvad vi skylder vores medmennesker.
De to ting kan vi tage med os ud i det nye år: Næstekærligheden og et godt tillidsfuldt forhold til Gud.
Det har vi fået af Jesus; at Gud altid elsker os.
AMEN
Vor Gud og Fader i himlen.
Tak, fordi du forenede dig med os i Jesus.
Tak, fordi du forsonede dig med os i ham.
Herre Jesus, Guds søn.
Tak fordi du gik igennem lidelse 
og død for os.
Tak, fordi du vandt over døden i vores sted.
Tak, fordi du giver os et varmt forhold til Gud.
Gud Helligånd.
Lær os at lægge det gamle år - og alt gammelt - væk i tillid til tilgivelsen.
Lær os at bruge frejdigt løs af det nye år
- i tillid til Guds kærlighed til os 
- og i inspiration af Guds kærlighed til os.
Lad ikke Loven være død som på stentavler;
men lad den være levende kærlighed 
i vores hjerter, i vores mund 
og i vores hænder.
Vi beder dig, vor Gud, for alle, 
der har mørke sind og tunge tanker. Vær med patienterne på vore sygehuse.
 Vi beder om helbredelse for vore syge. Du kender selv deres navne.
Vi beder for det land, der er vores, 
for dronningen og kronprinsen.