Kære Brudepar. Jesus siger et sted: " I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer." Der er en særlig tone over det ord, udvalgt. Det bruges når særlige fine stillinger skal besættes, så bliver der udvalgt en til stillingen. Han eller hun er den heldige og lykkelige, som får den store ære at blive udvalgt blandt mange andre. Man bruger også ordet om sin kæreste. Den udkårne sagde man i gamle dage om den, som man havde valgt at ville giftes med. I dag viser I, kære brudepar, at I har valgt hinanden. Det kunne se ud som om brylluppet i dag helt er jeres afgørelse og bestemmelse. I har valgt datoen. I har været med at planlægge festen. Sådan føler vi det nok meget til daglig, at hele vores liv er en valgsituation. Det opdrager vi os selv og hinanden og børnene til: at de skal lære at vælge. Vi skal bestemme, hvilke arbejde vi vil have, hvilke venner vi vil omgås. Hver dag er der afgørelser vi skal tage, og når vi ikke har noget valg, så føler vi det er forkert, så føler vi os låst fast. Og det kæmper vi imod. Vi vil gerne være så frie, at vi selv har valget og kan bestemme. Sådan ser det ud i dag, at I, kære brudepar, har taget den beslutning, at ville giftes og holde bryllupsfest. Det var sikkert en beslutning I har overvejet længe. Man går jo ikke lige hen og holder så stor en fest. Der er meget, som man skal tage hensyn til. Men det mærkelige er, at med hensyn til kærlighed dér er vi ikke frie til selv at bestemme. Hvor kærligheden hersker, der har vi ikke noget valg. Vi kan også tale om, at vi er drevet af kærlighed. Hvor stor en kraft der er i kærligheden, kan vi netop se i dag, hvor Johnny er rejst helt fra Ægypten og Inga helt fra Grønland, I er kommet fra det yderste nord og længst fra syd, for at blive gift her i dag i vores lille landsbykirke i Moltrup. Det viser kærlighedens kraft, at den binder os sammen og knytter os til hinanden, så vi føler, at vi ikke har noget valg. Man føler det egentlig ikke som sin egen afgørelse eller bestemmelse. Man føler det som et stort held, at man er bundet af kærligheden til en anden. Det er nemlig sådan, at de vigtigste ting i livet dem vælger vi slet ikke. Vi vælger ikke selv vores fødsel, vores forældre, vores søskende. Vi vælger ikke selv sundhed eller sygdom. Vi vælger ikke selv livet. Der er noget, der er før os. Det vigtigste i livet vælger vi ikke selv. Livets mening og kærligheden kan vi ikke bestemme over. Og det er godt. Det får vi at høre her i kirken. Vi får at vide, at der er noget vigtigere end vores afgørelser og bestemmelser, nemlig at Gud har udvalgt os. I bryllupsritualet står der et sted: " Ifør jer som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig barmhjertighed, godhed og tålmodighed." Meningen er at vi skal tage en bestemt slags tøj på, festtøj, som er godhed, tålmodighed og tilgivelse. Og det skal vi gøre, fordi vi er Guds udvalgte. Så heldige er vi, at vi er elskede af Gud, og det gælder os alle. Det sagde Jesus og det viste han. Han viste det i sit liv. Han levede kærligheden. Han elskede dem han mødte og hjalp dem, uanset om de havde levet godt eller dårligt, om det var retfærdige eller uretfærdige, om det var tolderen eller den skriftkloge eller fiskeren fra Genesereth sø. Jesus så på dem alle som Guds udvalgte, Guds børn, Guds elskede. Guds gode hjerte har valgt os og Gud viste det i sin søn Jesus. Gud, som er før os, ham har vi ikke valgt, men han har valgt os for altid. Gud har bestemt at vi må leve i hans kærlighed. Det er også det grundlag, som I kære brudepar får at holde fest på i dag, at kærligheden tvinger jer, at I er omsluttet af den. Det er den velsignelse, som I må leve under. Kære brudepar. Når vi i dag beder om Guds velsignelse over jeres ægteskab, så er det en bøn om, at festen i dag må vare ved ind i jeres ægteskab. Det er en bøn om, at Gud vil bevare jeres fælles liv, så kærligheden må være deri. Og Guds velsignelse er også hans tilgivelse af os. Den må vi gang på gang vende tilbage til, når vi ikke opfylder Guds vilje, at leve sammen i kærlighed. Guds tilgivelse betyder, at han aldrig fortryder sit valg, men vil blive ved med at elske os. Guds tilgivelse viser os, at vi aldrig på regne os for tabt. Vi må takke Gud for ægteskabet, for den kærlighed og glæde, som er deri. Vi må takke Gud for hans tilgivelse af os, der gør, at vi får lov til at leve i frimodighed og i overbærenhed med hinanden. Vi må bede Gud om hans velsignelse over jeres ægteskab, så det bliver til glæde og gavn for jer og derved til ære for Gud. Amen.Tryk her tilbage vielser
Tryk her tilbage til forside
Siden er opdateret den 160398
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email