Mariavise ved juletid 1999 
 
1. Da Kristus kom til jorden, 
blev jorden himmelsk ny, 
et lys i mørket tændtes 
på marker og i by. 
 
2. Maria så forundret 
på sønnen i sin favn, 
og før hun vidste af det, 
hun nævnte barnets navn. 
 
3. For han er Herrens frelse, 
til alle folk på jord, 
Maria blev så ydmyg, 
for hun var Herrens mor. 
 
4. Den store stjerne lyste 
på nattehimlens hvælv, 
den lyste på Maria, 
hun kendte knapt sig selv. 
 
5. Men Herren kaldte hende 
velsignet med Guds søn, 
hun bøjede sit hoved 
og sang en stille bøn: 
 
6. Min sjæl højlover Herren, 
som nådigt ser til mig, 
jeg er din tjenerinde, 
jeg gi’r mig hen til dig. 
 
7. Vor Frelsers mor, Maria, 
så lyset skinne klart 
i mørket midt om natten, 
så vidste hun, at snart 
 
8. sku’ jordens folk benådes 
af hendes kød og blod. 
Hun så sin søn på korset, 
sig selv ved korsets fod. 
 
9. Det skar i hendes hjerte, 
at hun sku’ miste ham, 
men levede i håbet 
fra fader Abraham*. 
 
10. For Kristus kom til jorden 
med sin retfærdighed. 
I tro på ham vi frelses 
i tid og evighed.  
 
* Romerbrevet 4,3. 
Tekst af Susanne Fabritius de Tengnagel 1999.
Melodi af Michael Hornbech-Madsen 1999. 
(Melodien tilsendes interesserede ved henvendelse til forfatteren)