Kære Y og X I jeres arbejde hjælper I andre mennesker. Du Y hjælper mennesker, så de kan gå ud i livet. Og du X hjælper mennesker, så de kan rejse ud i verden og nyde livet. Der er et udtryk der hedder, at være i den syvende himmel, og de mennesker, som ikke kan gå, de føler det som om de kommer i den syvende himmel, når de frit kan bevæge sig. Og mange af dem, der rejser på ferie, de føler sig også som i den syvende himmel og nyder livet. Selv om det er ganske almindelige job I har, så giver I glæder til mennesker. Og jeg har hørt, at det ikke er en tilfældighed, at I er sådan på jeres arbejde, for sådan er I også privat. Også over hinanden er I hjælpsomme og gode ved hinanden. Jeg har hørt, at I har et meget tæt fællesskab og harmonerer godt med hinanden og er fælles i jeres opfattelse af mange ting. Jeres tætte fællesskab kan man jo også se deri, at I har overvundet store afstande for at være sammen. Da Y var i Sverige, måtte X besøge dig dér. Og I har boet i Odense, Svendborg og Kolding og måtte køre langt til jeres arbejde, men det overvandt I, fordi I ville være sammen. To, som elsker hinanden, føler det jo som himmeriget eller som den syvende himmel, at være sammen. Himlen er nemlig ikke langt væk. Himlen er her hos os, når mennesker elsker hinanden og er knyttet til hinanden. Jesus sagde det sådan: Guds rige er midt iblandt jer. Himmeriget er midt iblandt jer. Himmeriget er netop dér, hvor mennesker holder af hinanden og lever sammen og overvinder alle de afstande, som kan være mellem os. Det lyder måske lidt overdrevet, at vi kan være i Himmeriget, når vi er her på jorden. Vi kender os selv. Vi kan tit være i dårligt humør og sige noget forkert, men himmeriget kan alligevel være hos os, når vi tilgiver hinanden. Jesus lagde stor vægt på tilgivelsen. Den overvinder nemlig alle afstande mellem mennesker. Derfor lyder de ord også i bryllupsritualet: Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal også I gøre. På Jesu tid blev det diskuteret blandt de fromme jøder, hvor mange gange man egentlig skal tilgive, før grænsen er nået, før man må sige: " Nu er det slut. Nu vil jeg ikke være med mere." Nogle sagde, at man skulle tilgive tre gange, og så den fjerde gang havde man lov til at blive vred og skælde ud og sige stop. Én af Jesu disciple, Peter, kommer og spørger Jesus, hvad han mener om det. " Hvor mange gange skal jeg tilgive én, som forsynder sig mod mig," spørger Peter. Og da han ved, at Jesus er bedre end andre, tilføjer Peter: " Er syv gange nok." Det er jo dobbelt så mange gange, som de andre siger. Peters spørgsmål viser, at han ikke har forstået, hvad tilgivelse er. Det duer jo ikke, når andre forsynder sig imod os, at vi tæller på fingrene og tænker indvendig: " Nu kan de bare vente, til de har gjort det 8 gange." Jesus svarer da også, at man skal tilgive ikke 7 gange, men 70 gange 7 gange, og dvs. uendeligt. Netop ved et bryllup er det godt at høre det bud, at vi skal tilgiv hinanden uendeligt, for det bud skaber himmeriget hos os, eller egentlig så skaber Jesus Himmeriget hos os ved at han giver os Guds undelige tilgivelse, for at vi skal leve i den også over for hianden. Guds tilgivelse må vi gang på gang vende tilbage til, når vi ikke opfylder Guds vilje, at leve sammen i kærlighed. Af Guds tilgivelse får vi mod til ikke at regne vores liv for tabt. Og vi får også mod til at tilgive hinanden. Vi må takke Gud for ægteskabet, for den kærlighed og glæde, som er deri og som bringer himmeriget til os. Vi må takke Gud for hans tilgivelse af os, der gør, at vi får lov til at leve i frimodighed og i overbærenhed med hinanden. Vi må bede Gud om hans velsignelse over jeres ægteskab, så det bliver til glæde og gavn for jer og derved til ære for Gud. Amen.Tryk her tilbage vielser
Tryk her tilbage til forside
Siden er opdateret den 160398
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email