Påskedagsprædiken - 2. tekstrække 
af Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge Kirke
 
Da det gryede ad den første dag i ugen. 
Da solen stod op den første dag i ugen 
kom kvinderne Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.
Da solen stod op!
Hvilken morgen med solopgang, jordskælv efterfulgt af englestemme, 
der sagde, at ham, de søgte efter, Jesus den korsfæstede, 
ikke var i graven, han var opstået fra de døde.
Da solen stod op!
Se, hvilken morgenstund!
Hårene rejser sig på hovedet, det løber koldt ned af ryggen, og man kan få
gåsehud af dette syn, når solen står op.
Rødglødende viser den sig i horisonten, og langsomt skifter den farve fra
rød til orange og gul. De gule stråler lægger sig som beskyttende vinger
over horisonten, vandet, stranden, trætoppene og hustage. Luften er klar,
og fuglenes sang står skarpt og flerstemmigt i luften, og alt ånder fred. 
Hvilken morgenstund!
Og så dette voldsomme, uartikulerede naturfænomen, som intet menneske
kan kontrollere eller beherske, jordskælvet i al sin gru med sin
guddommelige virkning. Som om jorden har veer og føder nyt liv, som ikke
er set før.
O, hvilken morgenstund med solens opstigning og jordens skælven, alt dette
bebuder en glædelig nyhed. 
Ham, de søgte, fandt de ikke. Jesus den korsfæstede er opstået fra de
døde. Det er påske. 
Noget nyt er blevet til. 
De søgte ham, men fandt ham ikke.
De søgte inde i gravens sorte rum, men fandt ham ikke.
De ville salve hans legeme, som det var vane at gøre med lig. Men de fandt
ham ikke.
Sådan er det med Guds søn, ja, med Gud selv. Man finder ham ikke.
For han er opstået fra de døde.
Ingen levende sjæl kan finde den levende Herre.
Han er uden for vor verdens grænse, og dog er han i verden, og verden er
blevet til ved ham. Født af faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, født
ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt!
Han er opstået fra de døde.
Man søger ham, men finder ham ikke.
Jamen, der står jo ellers et eller andet sted i den hellige bog: 
Søg, så skal I finde. For den, der søger, finder.
Jo, han har selv sagt det. 
Men for at finde den, man søger, forudsættes det, at man ved, hvem man
søger efter. 
Ham, de søgte, gik i forvejen for dem til Galilæa. Dér skulle de se ham.
Han gik i forvejen.
Han, som var før alle tider, han, som var bagfra, gik foran, gik i forvejen.
Som solens stråler lægger sig beskyttende over jorden, sådan omslutter han
os, Jesus, den korsfæstede, men opstandne Herre.
Bagfra og forfra omslutter han os. Og han går i forvejen med den ganske
bestemte hensigt: at komme os i møde.
Kun sådan finder vi ham, vi søger, fordi han finder os først ved at gå i
forvejen for at komme os i møde.
Han gik i forvejen til Galilæa, til det sted, hvor kvinderne kom fra. De skulle
sammen med disciplene gå tilbage til det sted, de kom fra, til deres rødder,
til deres dagligdag med familie, arbejde, venner og hjem, efter at de
sammen med disciplene havde vandret med ham i 3 år. Hjemløse havde de
været sammen med ham, nu skulle de vende tilbage til livet med hinanden, til
livet med glæde og smerte, fællesskab og ensomhed, kærlighed og had,
fødsel og død. 
Midt i livet ville han gå i forvejen for at komme dem i møde for aldrig at
forlade dem.
Og fordi han gik i forvejen for også at komme os i møde, har han givet os
håb om, at noget nyt vil ske.
I vor helt almindelige dagligdag, hvor sorgens og gravens sorte rum er en
virkelighed for os, har han givet os håb om, at noget nyt vil ske.
I mødet med ham gentager livet sig ikke. Heller ikke døden gentager sig.
For når vi dør, holder vi op med at dø. Han, som gik i forvejen, har for os
besejret helvedets gru og endeløse tomhed. Døden er død! Det evige liv
bryder som solen frem af nattens og dødens mørke. Det evige liv er, at han
altid kommer os i møde, midt i livet, og når dødens mørke har sænket sig
over os og i os. Han gik i forvejen gennem døden for at komme os i møde. 
Dér, hvor alt ser håbløst ud, giver han os håb om, at noget nyt vil ske. For
han gik i forvejen for at komme os i møde, når vi søger ham. Og nu ved vi,
hvem vi skal søge for at finde ham. 
Vi skal søge ham, som sagde: Lad din små børn komme til mig, det må I
ikke hindre dem I, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der
ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det.
Vi skal søge ham, som tog brødet og sagde: Dette er mit legeme, og tog
vinen og sagde: dette er mit blod, som udgydes for jer  til syndernes
forladelse.
Vi skal søge ham, som på korset sagde om dem, der fornægtede og
forrådte og dræbte ham: Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.
Vi skal søge ham, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra
himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet under Pontius Pilatus.
Vi skal søge ham, som sagde: En ny befaling giver jeg jer, 
at I elsker hinanden, som jeg har elsket jer.
For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt,  og hvis navn er
helligt:
Jeg bor i det høje og hellige 
og hos dem, der er knust,
hvis ånd er nedbøjet,
for at oplive den nedbøjede ånd 
og oplive det knuste hjerte.
GLÆDELIG PÅSKE
 
Susanne Fabritius de Tengnagel
Sognepræst ved Køge Sct. Nicolai Kirke
Søndre Allé 10, 4600 Køge
Email: susanne.fabritius@koege.mail.telia.com
www.folkekirken.dk/stifter/roskilde/koege/Koege/index.htm
www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest