Kære brudepar - H og P

 I filmen "Fire bryllupper og en begravelse", der kom frem for nogle år
 siden - der fortælles på meget munter vis - ja, netop om fire
 bryllupper - og så også een begravelse.

 Og der er snart sagt ikke den ting, der ikke går galt ved de
 bryllupper, som vi ser i filmen.

 Ringene til brudeparret glemmes derhjemme, og de må bruge hvad der nu
 kan fremskaffes - en hæslig plastikting og en ring med et kranium på -

 en af præsterne roder rundt i ritualet OG i brudeparrets navne, og
 talerne til brudeparret ved festen,- de er mildest talt pinlige.

 Alt sammen i filmen bliver det fortalt med den underfundige engelske
 humor, som gør det ustyrligt morsomt,- selvom man bestemt ikke ønsker
 det skal gå sådan for nogen man kender - eller for een selv.
 ___________________________

 Så galt går det da også kun sjældent - måske endda aldrig - og så galt
 går det forhåbentlig heller ikke ved jeres bryllup i dag.

 Men da vi forleden talte om denne film - da jeg var henne hos jer for
 at tale om jeres bryllup her i dag - der kom jeg til at tænke på, hvad
 der ellers kan ske af mærkelige ting ved et bryllup.

 Een af de få, som jeg kan finde på, det er vist en meget velkendt een
 - som måske ikke så mange har oplevet, men de fleste alligevel har
 hørt om -

 nemlig den, at der er nogle morsomme sjæle, der under brudgommens sko
 skriver HJÆLP. Sådan at når brudeparret knæler efter at have sagt ja
 til hinanden, så kommer dette hjælp til syne

 - til stor morskab, for de, der kan se det, det er det selvfølgelig -
 mens det stakkels brudepar ikke kan se noget og derfor ikke aner hvad
 der foregår.
 _________________________________

 Der er både noget uforståeligt ved det - ved dette hjælp under skoene
 -  og så er der også  noget i virkeligheden og i bund og grund meget
 forståeligt. Ja, endda noget vigtigt og på sin vis også alvorligt.

 Først det uforståelige - jeg mener - det vil nok være uforståeligt for
 ca. den ene halvdel af befolkningen, hvorfor det netop er MANDENS sko,
 der står hjælp på. Det lærer jeg - og mange andre kvinder - aldrig at
 forstå.

 Og hvis det er selve ægteskabet, der tænkes på at få hjælp til at
 undslippe  - da er det under alle omstændigheder også for sent, for de
 har jo sagt ja, og givet hinanden hånden derpå,- og ægteskabet er
 dermed indgået.
 ______________________

 Men på den anden side set er det meget forståeligt, med det lille ord
 hjælp - og det giver meget mere mening end der sikkert ligger bag
 ideen fra begyndelsen af.

 For vel lever vi i en tid, hvor vi sætter en ære i, at det går os
 godt, og i at vi kan klare os selv - hjælp bliver dermed et til tider
 noget ildeset ord - vi vil nemlig helst ikke have brug for for megen
 hjælp - eller indrømme, at det har vi.
 _______________________________

 Men det har vi jo - brug for hjælp fra hinanden. For se nu bare på jer
 to, der står her i dag - hvor ville I være, hvis ikke der havde være
 nogen til at hjælpe jer?

 Da I var børn var det i første omgang jeres forældre, der tog sig af
 jer, hjalp jer med alt det som I ikke kunne klare selv.

 Sådan var det barndommen og ungdommen igennem - mens jeres evne til at
 klare jer selv langsomt voksede i det tempo sådan noget nu gør.

 Forældre, familie, gode venner - alle sammen har de hjulpet - hjulpet
 med til at I kan stå her i dag som de mennesker, som I nu er. Og nu
 hjælper I selv to børn på vej på den samme måde - og med andre
 menneskers hjælp.

 Eller tænk på de mange år, som I har kendt hinanden. Som jeg fik det
 fortalt forleden, så har I været forlovet med hinanden i 17 år.

 Og jeg tvivler meget på, at I ville have været her i dag, her i kirken
 for at sige ja til hinanden - ja, jeg tvivler på at I ville have været
 her i dag, hvis ikke det lille ord hjælp, det var blevet brugt jer
 imellem - og hvis ikke der havde været hjælp at hente hos den anden.

 Så - hvor fjollet det lille ord hjælp, klistret under skoene på en
 brudgom - hvor fjollet det end er både tænkt og gjort,-

 så giver det alligevel god mening, for vi har alle sammen god brug for
 hjælp fra hinanden - børn har men også voksne.

 Ja, vi kunne endda spørge os selv om vi kan leve uden denne hjælp fra
 hinanden - jeg tror det ikke!
 ____________________________

 Vi kunne derfor faktisk godt skrive hjælp som overskrift over et
 bryllup - eller i hvert fald som een af overskrifterne, der er
 selvfølgelig også andre,-

 og den overskrift over et bryllup, som vi først kommer til at tænke
 på, det er kærlighed.

 Men en anden overskrift er altså hjælp. Og den hænger også sammen med,
 at I i dag er i netop en kirke - Sct. Clemens kirke, for at blive viet
 til hinanden.

 I dag beder vi nemlig om Guds velsignelse over jeres ægteskab og over
 jeres liv sammen - netop som en hjælp til jer - og som et ønske om alt
 muligt godt for jer - i jeres ægteskab med hinanden.

 Når vi i dag tør at bede om Guds velsignelse, så er det fordi vi som
 døbte hører til her i huset, i Guds hus,- her hører vi til som børn af
 huset.

 "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i ..........
 Sandelig siger jeg jer, den der ikke tager imod Guds rige ligesom et
 lille barn, kommer slet ikke ind i det."

 Sådan sagde Jesus engang, og sådan lyder det hver gang der er
 barnedåb. Og hver gang vi hører de ord bliver vi mindet om, at vi
 hører til i kirken uden nogen betingelser -

 som det spæde barn der bæres til dåben uden på nogen måde at kunne
 opfylde bestemte ting - uden at være på en bestemt måde - sådan hører
 vi som døbte altid hjemme her.

 Derfor tør vi i dag bede om Guds velsignelse over jeres ægteskab. Som
 en god hjælp til jer - til at leve livet som rette ægtefolk - til
 glæde og gavn.

 Kære H og P-
 jeg vil ønske jer Guds velsignelse over jeres ægteskab - at I vil
 kunne hjælpe hinanden med at leve livet,- gennem både medgang og
 modgang - til glæde for jer selv - for jeres børn og for andre
 mennesker.

 Amen.