Hvis du har kommentarer så skriv hertil |
Kristi Himmelfarts dag (II) - Lukas 24,46-53
I.
"En helligdag for viderekomne" kalder professor Viggo Mortensen fra Århus Universitet Kristi
Himmelfarts dag i Kristeligt Dagblad i går. Det lyder jo ikke særlig godt. Hvem af os her i dag tør kalde
sig viderekomne i den slags spørgsmål? Ifølge Viggo Mortensen har det blandt andet at gøre med, at der
ikke er folkelige skikke og traditioner knyttet til Kristi Himmelfarts dag , sådan som det i rigt mål er
tilfældet med julen, men også med påsken.
Men nu er vi, som er her, i hvert fald kommet i kirke i dag, viderekomne eller ej, og så hører vi altså
evangeliet til denne dag - om Jesus, som fra et eller andet sted i nærheden af Jerusalem for allersidste gang
mødtes med sine disciple, og efter at han ganske kort havde givet dem besked om, hvad de herefter skulle
gøre, forsvandt han for stedse for dem, og det mærkvædige var, at de var glade. Og så skal vi da prøve at
høre, hvad det er denne dag vil sige til os om Jesus.
Der går mangfoldige mennesker omkring i dag med den fornemmelse, at Gud er uendelig fjern; han er
næsten ikke til at komme i forbindelse med; Gud er ikke til at råbe op; han svarer os ikke, når vi kalder på
ham. Ja, mange har svært ved overhovedet at se og mærke Gud i den verden, vi lever i.
Evangeliernes fortællinger om Jesus er fine fortællinger, men de er på en måde fjernt fra os både i tid og i
sted. De er bundet til en tid og til et sted, som vi for længst har forladt. Om Gud er der eller ej, det ændrer
i og for sig ikke ret meget på vor hverdag. Men hos mange lever der alligevel en længsel efter, at det var
anderledes.
Evangeliet til Kristi Himmelfarts dag bekræfter tilsyneladende denne opfattelse. Det hele, alt det med
Jesus, var en tidsbegrænset affære i verdens historie. Det var interessant så længe det varede, men
derefter blev verden igen som før. Efter endt gerning forlod Jesus denne jord, og han er aldrig siden vendt
tilbage.
II.
Men det er en misforståelse. Det er ikke Kristi Himmelfartsdags budskab til os, tværtimod. Det er måske
især evangelisten Lukas, som vi hører i dag, der kan føre os ud i det spor, når han beskriver, at Jesus efter
at have vandret omkring i 40 dage efter sin opstandelse, skiltes fra den og blev båret op til himlen, og det
har skabt den forestilling i os, at Jesus har forladt os for ikke mere at vende tilbage, i hvert fald ikke før
ved tidernes ende, hvor han kommer for at dømme levende og døde.
Jeg vil derfor gerne hente hjælp fra de andre evangelier for at hjælpe os på vej, ikke fordi Lukas ikke
duer, men fordi de andre kan belyse Kristi Himmelfart fra en anden vinkel.
I de andre evangelier hører vi ikke om et tidsrum på 40 dage fra Påske til Kristi Himmelfart, men nok at
han på et tidspunkt blev taget til himmelen. Men det vigtigste for os er at høre og at mærke, at efter at
Jesus var opstået fra de døde, var alting anderledes; ingenting var helt som før.
At han levede var hans disciple og hans venner i øvrigt, mænd som kvinder, ikke et øjeblik i tvivl om. De
havde både set ham og hørt ham; de havde mødt ham, eller han havde mødt dem, og de genkendte ham
og var ikke i tvivl om at det var ham, men han var på en anden måde som før. Han både var der og var
der ikke.
Men hans kraft var til stede, endda meget mere overvældende og stærk, end de havde oplevet nogensinde
før. Ja læser vi, hvordan evangelisten Johannes har oplevet det, så fortæller han om Jesu opstandelse, om
himmelfarten og pinseunderet og om, hvordan ånden kom, i én og samme bevægelse. Alle 3 dele falder
sammen i én begivenhed. I én og samme oplevelse. Kristus er opstanden, og det betyder at han lever og
fylder os med sin kraft og ånd, og at han både er her og ikke er her på én gang.
III.
Kristi Himmelfart vil da forkynde for os det præcis modsatte af, at Kristus skulle være taget bort fra os,
og at vi derfor er herreløse. Kristi Himmelfart vil lukke op for betydningen af hans opstandelse, og det er
at han er os nær. Hans himmelfart vil sige, at Kristus er os uendelig nær, ja han er os nærmere end vi er os
selv. For selv vi kan jo undertiden være fraværende fra os selv.
Paulus prøver et sted at sige det sådan: 'Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen? nemlig for at
hente Kristus ned, eller Hvem vil stige ned i afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. Nej:
Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte. Og det er det troens ord, som vi prædiker.'
Du kan derfor godt gå vidt omkring, søge vidt og bredt, for at finde Gud, lede efter Kristus, men han er
dig nær, i din mund og i dit hjerte. Nærmere end du selv drømmer om. Da han gik på jorden, på Israels
støvede landeveje, kom han nær til nogle få, rørte ved dem, helbredte dem, hjalp dem, talte livets ord til
dem, men hans rækkevidde var begrænset. Mange rørte han ikke, mange blev ikke helbredt, og mange
nåede aldrig at høre ham.
Men nu er hans ord udstrakt til alle, nu gælder de bare ikke den enkelte, der var heldig og komme
indenfor hans rækkevidde. Nu gælder hans ord om Guds rige, der er åbent; nu gælder hans ord om
barmhjertighed, fred, glæde og retfærdighed for ethvert menneske uden undtagelse. Der skulle begyndes
fra Jerusalem, men ordet om Kristus, der skulle lide og opstå fra de døde, skulle fra da af forkyndes for
alle folkeslag.
Nu er budskabet hverken begrænset af tiden eller stedet. Det skal siges og fortælles og høres helt til
jordens yderste ender, til store og til små, til fattige og til rige. Den opgave får disciplene tildelt. De skal
sørge for, at det bliver båret af sted, og de skal ikke ophøre med det, førend det mål er nået.
For at det ikke skal misforstået: de skal ikke bringe Kristus nær til alle mennesker. For det er han jo
allerede. Han er lige så nær det menneske, som bor fjernt fra os, som han er her. Men de skal fortælle til
alle mennesker, at Kristus er nær, og at hans budskab har gyldighed også for dem.
IV.
I forslaget til den nye salmebog er der en ny salme til Kristi Himmelfart af den norske forfatter Svein
Ellingsen. Der hedder det sådan:
Du sprænger rummet og dets grænser / dit liv er løst fra tidens bånd / til evig tid skal du regere / på tronen
ved Guds højre hånd. // Guds højre hånd er alle steder / Guds Himmel findes hos os her / Så troner du
blandt os hernede / så er Guds rige kommet nær. (246)
Om Kristi Himmelfarts dag er for viderekomne skal jeg ikke tage stilling til. Men indholdet er ikke kun for
de stærke i troen. I dag får vi at høre det mest centrale og nærværende evangelium, som vi overhovedet
har.
Amen.
Salmer: 690 - 396 - 222 / 213 - 365 - 279 v.6-7 - 214
Risskov kirke, Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 1. juni 2000.
| |