<H5>midfaste Thomas Feddersen </H5> Hvis du har kommentarer så skriv hertil

 







Som prædikant er jeg egentlig glad for, at prædiketeksten til i

dag ikke falder i sensommeren, hvor jeg kunne rende ind i at

skulle bruge den som prædiketekst til en høstgudstjeneste. Der

ville den virkleig være malplaceret med Jesu ord om ikke at

arbejde for den mad, der består, men at arbejde for den mad, der

består. 



For det er dog den mad, der forgår, som giver lønnen og brød på

bordet, og det er den, som man slider for på marken. Det er

blandt andet den mad, forgår, som gør at vores liv overhovedet

kan bestå. 



Så derfor lyder det jo som det glade vanvid, når Jesus siger, at

den skal vi sandelig ikke arbejde for. Vi kan jo ikke andet, i

hvert tilfælde ikke uden at miste livet ved det. OG det er jo

ikke meningen. Og jeg kan ikke tro, at det var meningen for

Jesus. Så Jesu brod må være et andet sted end det.



Og vi må nok vende os mod Jesu tilhørere, for at blive klogere.

De var kommet til Jesus, fordi han havde givet dem brød at

spise, rigtigt brød altså. Det var derfor de kom til ham. Det

var derfor, de ville følge ham. Det var derfor, han skulle lede

dem. 



Det vækker jo nogle mindelser om det nyligt overståede

folketingsvalg. Et folketingsvalg, hvis lige jeg ikke husker, så

mange valgløfter svirrede der gennem luften. Og det var vist

ikke løfter om brød slet og ret; nej, det var snarere løfter om

flæskesteg med brun sovs og rødkål. 



Nogle partier var bedre, eller skal jeg sige værre, til det end

andre. Nogle partier lagde op til, at "brød", at det som

vælgeren kunne få ud af det, var det eneste, det drejede sig om.

Bedre hjemmehjælp, afskaffelse af ventelisterne, bedre

folkeskole, og alt dette med en skatteprocent på 30 på sigt. 



Jeg har stadig ikke forstået, hvor pengene så skal komme fra,

men så vidt jeg forstod ville de tage dem fra mennesker, der

havde mere brug for dem end vi. Men det er nu ikke det, som jeg

skal snakke om. De lokkede med brød, med klare, mærkbare,

synlige resultater. Men de lokkede kun med brød, der forgår. De

lokkede med gods og guld og grønne skove. Der var ingen ånd

bag.......i hvert tilfælde ofte ikke nogen god ånd. 



En leder, der gav dem brød, det var, hvad Jesu tilhørere så i

Jesus. OG derfor valgte de ham. Men det var Jesus ikke med på.

Det ville han ikke. Han ville ikke spændes foran den golde

materialismes vogn.  Der er jo også nok andre, der trækker på

den. 



Gold materialisme ville Jesus ikke vide af. Den er åndsløs. Den

har ingen mening i sig. Den vender mennesker bort fra en anden

væsentlig side af tilværelsen. En side, der alt for ofte ligger

underdrejet, men en side, som mennesker alligevel er skabt til

at have. Den side, hvor mennesket har et forhold til Gud. 



At den side er vigtig, det lyser ud af Jesu ord. Det er ikke for

ingenting, at han så at sige sammenlighner sig selv med mad. Men

han sammenligner sig selv på den måde fordi mad, fordi brød er

en livsnødvendighed. Og det er Jesus også. "jeg er livets brød".

Jeg er den mad, der sørger for at livet består. UDen mig er der

ikke liv. Det er faktisk det han siger. 



Nu ved vi godt, at man ikke behøver tro på Gud for at leve, det

vil sige, at ens organer vriker nogenlunde, og hjertet bliver

ved med at pumpe blodet rundt. Man behøver heller ikke tro på

Gud for at have succes her livet - med hensyn til materielle

goder eller en ung og smuk kone og den slags. Man behøver heller

ikke at tro på Gud for at være et hæderligt menneske. Sådan

nogle kender jeg i hvert tilfælde, og regner blandt mine venner. 



Men hvorfor i alverden er det livets brød så så vigtigt? 



Det er nok, fordi vi tror, at livet er udviklingen, der går fra

fødsel til død. At livet så at sige er, at hjertet slår. Men det

er kun en del af sandheden. Det sande liv er mere end at hjertet

slår og årene går. Det sande liv, det liv, som vi er skabt til,

det lever vi med Gud. I parantes bemærket, så lever vi alle jo

livet med Gud, han er jo altings skaber og opretholder, men det

sande liv er at leve livet med Gud, og at vide det. At vide, at

jeg lever med Gud, kan man kalde tro.  Mennesket kan ikke

"ikke-tro". Mennesket kan ikke lade være med at tro på et eller

andet. Og troen på Gud er mit eneste værn mod at tro på alt

muligt andet, blandt andet det, at penge gør lykkelige. Det er

mit eneste værn mod at min tilværeelse synker ind i en gold

formålsløs materialisme eller det, der er værre.  



Og troen på Gud er min eneste mulighed for at finde noget

virkelig fast i tilværelsen, noget virkelig trygt, et glimt af

mening i galskaben, et glimt af evighed i forgængeligheden.



Derfor er Jesus livets brød. Han rækker os så at sige Gud på et

sølvfad. For han er det selv. Han er brødet fra himlen. I ham

kan vi finde det sande liv. Det liv, der strækker sig ud over

fødsel og døds begrænsning. Det liv, der er større end den

intakte organisme. Det liv, der er evigt, sandt og godt. 



Men det er ikke det bedste: Det bedste er, at han giver os det.

Han giver os det kvit og frit. Og giver os dermed en mening i

livet, der rækker ud over vores eget brød. Han giver os livets

brød ved at give os sig selv. Og så er det bare om at tage imod.

Med legeme og sjæl. 



Og det kan vi ikke kun tage imod inde i hovedet eller i sjælen,

men helt konkret og håndgribeligt efter næste salme, ved

nadveren. Hvor brødet, vi får ikke er brød slet og ret, men også

er livets brød, er del i ham, er vores pant på det evige liv.

Det er et håndgribeligt tegn på et løfte, der blev os givet. Et

løfte af en helt anden karat end de mange løfte-ord, som vi har

hørt fornylig. For løftet er ikke blot udtalt: Dette er mit

legeme, som gives for jer". Nej, det er også levet. Og fyldt med

indhold, langfredag, i den niende time. 







Hvem er Jesus, er det store spørgsmål, som prædiketeksterne i

fastetiden, i tiden til langfredag, stiller os. Vi er nok blevet

lidt klogere nu. Han er vores indgng til det sande liv: Livets

brød. 



Amen







Thomas Feddersen

Snail mail: Sct. Clemensvej 66

DK 4760 Vordingborg



Tryk her tilbage præd 2. tekstr
Tryk her tilbage til forside
Siden er opdateret den 230398
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email