Vielsestale af Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge

Salmer: DDS 367 - TDDS 912 - TDDS 914 

Kære brudepar, AA og BB!

Hvad skal man dog sammenligne et ægteskab med - hvis det ikke er
med et hundeliv - det er jo det, I særligt kender til.

Nu er hundeliv så mange ting, og i almindelig sprogbrug er det absolut
ikke noget. Det er faktisk et elendigt og trælsomt liv, som der står i
ordbogen.

Men for jeres vedkommende er det noget andet, det modsatte, må man
nok sige.

For jer to er det en stor del af jeres liv, dette hundeliv.

Sammen med C og M holder I både hus og hunde, og det er ikke nok
med bare én hund, nej, I har mange, det er jeres lidenskab, men hver for
sig.

BB er mest til hundevæddeløb, AA er mest til hundeudstilling.

Og sjovt nok er det modsat den karakteristik, I har givet hinanden.

Hundeløb er meget udadvendt og frembrusende, hvad jeg kan forstå,
du, BB ellers ikke er, og hundeudstilling er det modsatte, her er der ikke
noget, der skal gå hurtigt, selv om du, AA er den udadvendte. Men
måske er det modsætningerne i jeres hundeliv, der gør, at I kan
acceptere og respektere hinanden som to selvstændige personer med
hver jeres interesser og gøremål.

Et ægte hundeliv sammen, men dog hver for sig. Det er det, der gør et
ægteskab med eller uden hunde værd at leve.

At være sammen, og dog hver for sig. 

Og så må I ikke glemme at bruge hinanden. Det kan lyde koldt, men det
skal forstås på den måde, at I skal have øje for hinandens muligheder,
søge hinandens ansigt, have øje for hinanden slet og ret. I har gjort det i
o. 8 år, og med dagens bryllup bekræfter I, at I vil fortsætte med at gøre
det. 

Et digt af en ukendt forfatter er illustreret af et billede af to mennesker i
samtale. Hænderne bevæger sig mod hinanden. Øjnene mødes. Deres
ansigter lyser. Og digtet lyder sådan: (temmelig meget inspireret af Notto
R. Thelle: "Dit ansigt søger jeg" Det økumeniske Fællesråd, København
1998)

Hvis jeg virkelig brød mig om dig ...
        ville jeg se dig i øjnene, når du taler til mig,
        ville jeg tænke på, hvad du sagde,
        snarere end hvad jeg skal sige, når du er færdig,
        ville jeg høre på dine følelser sammen med dine ord.
 
Hvis jeg virkelig brød mig om dig ...
        ville jeg le med dig, men ikke ad dig,
        ville jeg tale med dig, men ikke til dig,
        og jeg ville vide, når det var tid at være stille.
 
Hvis jeg virkelig brød mig om dig ...
        ville jeg ikke klatre over dine mure,
        men vente udenfor,
        til du lukkede mig ind gennem porten,
        ville jeg ikke låse op for dine hemmeligheder,
        men vente, til du gav mig nøglen.
 
Hvis jeg virkelig brød mig om dig ...
        ville jeg elske dig under alle forhold,
        men jeg ville bede om det bedste, du kan give,
        og forsigtigt lokke det frem fra dig.
Med kirkebryllup tror vi på, at I står for Guds ansigt og beder ham
velsigne jer. Og hvad der siges i digtet om to menneskers venskab og
kærlighed, gælder også Guds velsignelse. Når Gud lader sit ansigt lyse
over jer, tvinger han sig ikke ind i jeres liv, men han er nær og taler gode
ord. Han maser ikke på for at få plads i jeres hjerte, men han løfter sit
ansigt og venter på, at I skal rette ryggen og møde hans blik. Han elsker
jer under alle forhold, løfter sit ansigt mod jer og forsøger ganske
forsigtigt at lokke det bedste, I kan give hinanden, frem fra jer.

Det er den kærlighed fra Gud, I skal leve af, det er i hans velsignelse, I
skal se og bruge hinanden som velsignede af Gud. For I blev skabt som
mand og kvinde af den samme skaberhånd, I fik sang og sol i sinde,
optændt af den samme ånd, ja-tak har I begge sagt til den gave, Gud har
rakt.

Susanne Fabritius de Tengnagel
Sognepræst ved Køge Sct. Nicolai Kirke
Søndre Allé 10, 4600 Køge
Email: susanne.fabritius@koege.mail.telia.com
www.folkekirken.dk/stifter/roskilde/koege/Koege/index.htm
www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest