Men apotekeren tænkte, at inde hos naboen, en lærerfamilie, var der en lille pige, som var syg. Og apotekeren tænkte: " Jeg er gammel. Hun trænger mere til brødet end mig." Og fik bragt brødet ind til naboen.
Nabokonen kom til at tænke på en gammel enke, som boede i en lille lejlighed øverst i ejendommen. Der var koldt deroppe under taget, hvor enken boede. Brødet blev båret derop.
Men enken havde en datter, som boede nederst i ejendom, i kælderen. Hun var alene med 3 børn. Hendes mand var meldt savnet ved fronten. Enken vidste, hvor lidt mad de havde, de 3 børn. Brødet blev båret derned. Men den enlige mor tænkte: apotekeren er syg og gav os gratis medicin da min lille pige var syg. Han har mere brug for brødet end os.
Da apotekeren fik brødet, genkendte han det. Og han gemte brødet i et skab. Brødet var blevet helligt for ham, et tegn på den kærlighed, der skaber overflod ved at dele.