Men hvad er det, som Gud vil skal ske både i himlen og jorden. Det er kærlighed. Vi har også en vending, som siger, at man kan være i den syvende himmel. Den bruges om forelskelse, når man er i opløftet stemning og svæver over alt det dagligdags. For to, som er forelskede, synes alt andet småt, fordi de tilbeder hinanden og er ovenud lykkelige. Vi kan have det sådan i kortere eller længere tid. Men det ender altid med, at dagligdagen vender tilbage. Det er som om der er en tyngdekraft, der også følelsesmæssigt holder os til jorden, i hverdagen. Det er her vi skal leve sammen. Gud vil ikke, at vi skal leve oppe i skyerne, men tværtimod at lidt af himlen skal være i vores liv her på jorden.
Derfra kommer alvoren i det "ja", som I om lidt siger til hianden. Et løfte er jo altid alvorligt. Det kan føles tyngende. Jeres "ja" til hinanden er da også som tyngdekraften, der skal holde jer ved jorden, så jeres ægteskab udfolder sig i dagligdagen. Det er der Gud vil at kærligheden skal ske, den kærlighed som smager lidt af himmel.
Men netop det gør også jeres løfte i dag til hinanden glædeligt. Fordi jeres "ja" bringer himlen ind i jeres liv. Lige så lysende og klar som himlen er, ligesådan er kærligheden, når I lever den i jeres hverdag. Den gør jeres liv helt. For den gør, at I vil stå ved hinandens side og være til glæde for hinanden.
Man kan sige, at det er jer, som har besluttet at holde fest i dag og har gjort mange forberedelser til festen. Men det mærkelige er, at med hensyn til kærlighed dér er vi ikke frie til selv at bestemme. Hvor kærligheden hersker, der har vi ikke noget valg. kærligheden, den føler man egentlig ikke som sin egen afgørelse eller bestemmelse. Man føler det som et stort held og lykke, at man er bundet af kærligheden til en anden.
Det er nemlig sådan, at de vigtigste ting i livet dem vælger vi slet ikke. Vi vælger ikke selv vores fødsel, vores forældre, vores søskende. Vi vælger ikke selv sundhed eller sygdom. Vi vælger ikke selv livet. Der er noget, der er før os. Noget sættes vi ind i, for at vi skal dele det med hinanden.
Det vigtigste i livet vælger vi ikke selv. Livets mening og kærligheden kan vi ikke bestemme over. I føler sikkert også, at det der sker i dag er større end jer. Man kan jo heller ikke beslutte sig for at være glad. Det bliver man uden at man kan takke sig selv for det. På samme måde med kærligheden. Den er større end os. Selvfølgelig skal I bruge al jeres omtanke og energi til at have et godt forhold. Men det kommer kærligheden ikke af. Den kan vi ikke takke os selv for. Den er himlen, som bryder ind i vores liv. Kærligheden kommer fra Gud, der lader sin vilje ske på jorden, som den sker i himlen. Kærligheden er Guds ja til os og til vores jordiske liv.
Det er altså ikke kun jer, som siger "ja" til hinanden. Men Gud siger "ja" til jer. Og det skal hjælpe jer til at mærke lidt af himmeriget her på jorden.
Martin Luther har fortalt om en erindring fra sin barndom. Det var engang, en sommer, at to svale-par havde bygget deres reder inde under loftet i stuen i det lutherske hjem - og det var nok især én dag, en varm sommerdag, han mindedes, at alle døre og vinduer stod åbne i huset, og der var en flyven af de her svaler ud og ind, - det var ligesom stuen eller hjemmet gik i ét med hele den store sommerdag udenfor.
Det stod for Luther som billede på Guds forhold til os. Gud bringer sommeren ind i vores liv. Gud gør, at vores liv går i ét med hele hans kærlighed. Også selv om der kun er lavt til loftet hos os, er Gud midt i vores tilværelse.
Guds himmelske kærlighed kan vi leve på alle vore dage, både de gode og de onde. Guds kærlighed varer ved. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Det er den velsignelse som I får i dag til jeres ægteskab.
Tryk her tilbage til titler
Tryk her tilbage til forside