Her i vinter så konfirmanderne og jeg en film, som hedder Forrest Gump. Den handler om et menneskeliv. Vi ser en drengs barndom og ungdom og manddom. Han er lidt naiv, lidt godtroende. Det sker, at andre driller ham eller er onde ved ham, men det er som om det preller af på ham. Han bliver ved med at være god og hjælpe andre. Han har en kæreste lige fra barndommen. Hun forlader ham indimellem og de mødes igen. Hendes liv som voksen bliver meget rodet. Men han ser igennem det og bliver ved med at elske hende. Og til sidst bliver de gift og de får et barn sammen.
Jeg vil ikke fortælle hele filmen. Men i det ydre er den en god og morsom og rørende og spændende historie, og så handler den i virkeligheden om kristendommen. Filmen fortæller, at det nogle gange er det de barnlige mennesker som er de mest kloge. De bliver ved med at være tillidsfulde og hjælpsomme, selv om verden ikke er god. Og det kan godt udrette undere, at have den tro på Gud. Selv om Forrest Gump som hovedpersonen i filmen hedder, kan blive meget ked af det og sørge, så er det som om han har en urokkelig tro på Gud, at Gud nok skal hjælpe. Og mærkelig nok bliver Forrest Gump heldig af det, der sker flere held i hans liv, eller undere. Han bekymrer sig ikke så meget. Og så viser Guds hjælp sig også.
Alt det må vi gerne have lidt af. Som Jesus sagde det: Guds rige hører børnene til. Et andet sted siger Jesus det sådan: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. At være barn, det er at være tillidsfuld og godtroende. Det må vi gerne være. Det kan vi vel slet ikke lade være med ved et bryllup. Det fremkalder alle de bedste følelser i os, at være med ved kærlighedens fest, brylluppet. Det gør os lige så godtroende og håbefulde som børn. Selvfølgelig skal vi ikke lade os narre og snyde, men hvis vi blev det nogle gange, så går der egentlig ikke nogen skår af os for det. Det vigtige er den grundliggende tro på det gode og kærligheden, at Gud vil hjælpe og gøre undere for os, også når alt ser mest håbløst ud, eller når alt ser trivielt og dagligdags ud. Vi må tro, at livet er forunderligt og smukt. Ja, at meningen med livet er at det skal lige så smuk en fest som et bryllup.