Det er som jøderne, da de stod ved Det røde Hav. Deres fjender, ægypterne, var efter dem. Og foran jøderne var havet. Døden var efter dem og foran dem. Da løftede Moses sin hyrdestav og havet delte sig, så folket kunne gå over til den anden bred.
Det er også sådan Jesus hjælper os. Døden og fjenderne bliver ved med at være der. Alt, det som gør os bange og fortvivlede. Men Jesus løfter sine hænder, så vi kan gå frelst over til den anden bred. Jesus fører os gennem døden over til Livets land. Vi er hans folk, som han fører igennem alle de farer, som truer os. Det var på korset, Jesus løftede sine hænder, så døden blev skilt ad. Døden står som en mur på begge sider af os, en truende mur, der hele tiden vil falde over os. Men på korset løftede Jesus sine hænder, så vi kan vandre trygt, også selv om det er gennem Dødsskyggens dal, vi går.
"Skal jeg end vandre i Dødsskyggens dal. Jeg frygter ej ondt, for du er hos mig. Din hyrdestok og din hyrdestav er min trøst." Sådan står der i en salme i det gamle testamente. Jesus er vores hyrde, som går foran os. Han fører os over til Livets land.
Det er den fred, som Jesus giver os, at han selv er hos os. Derfor siger han: " Min fred giver jeg til jer." Hans fred er, at han selv er hos os, når døden har omringet os og står på alle sider, og vi ikke kan se nogen vej ud. Sådan har vi det i dag, når vi står ved Anna n´s kiste. Jesus ved, at vi har det sådan. Han ved at vores hjerte er fyldt med sorg. Til os siger han: " Jeres hjerte forfærdes ikke, og være ikke modløst. Min fred giver jeg til jer."
Den fred, som Jesus giver, er så stærk, at vi kan gå gennem døden. Den fred, som Jesus giver, er ikke kun en følelse, vi skal have indeni os. Nej, det er en virkelighed, som omgiver os og beskytter, når vi føler os omgivet af fjender og ulykke. Jesus har givet os en fred, som vi kan gå indeni; alt det onde bliver skilt som mure, så vi kan gå over til Livets land.
Det er det rige, Jesus har givet os at leve i. Fredens rige. Guds rige. Derfor er det også nævnt både i begyndelsen og i slutningen af evangelierne. Både ved Jesu fødsel og ved hans død nævnes fred. Først er det englene, som synger det for hyrderne:" Fred på jord." Og de ord var ikke kun til hyrderne. De ord var til hele verden, hele jorden." Fred på jord."
Det, som skete i slutningen af evangelierne, var lige så stort. Den opstandne Jesus kom til disciplene og sagde: " Fred være med jer." Jesus kom levende til dem. Disciplene var ellers fyldt med sorg og frygt. De havde låst sig inde. De følte sig omringet af fjender. Husets mure var som et hav, der kunne falde over dem, når det skulle være. Det var jo kun tre dage efter langfredag, hvor Jesus var død. De vidste ikke, hvad de skulle gøre. Da kom Jesus til dem og da talte han: " Fred være med jer." Og de ord var ikke kun til disciplene. De ord er også til os. Det gælder også for os, at Jesus er opstanden. Det er virkelighed. Det skete. Julefreden og påskefreden er vores virkelighed, som vi har fået fra Jesus.
Det er ikke en virkelighed, som vi skal tilkæmpe os. Det er ikke en fred, som vi skal oprette og bevare. Vi skal ikke stå vagt om den. Grundtvig har skrevet i en salme: Guds fred er mer end englevagt. Vi ville nok synes, at engle er gode vagter. Vi ville gerne beskyttes af engle. Men det er en endnu stærkere magt, som holder vagt over os. Vi er i Guds egen hånd. " Det er den fred med liv og ånd/ som hjertet finder i Guds hånd/ så føler det end dødens pil/ det værger sig kun med et smil." I Guds egen hånd må vores hjerte finde fred, en fred, så stærk at dødens pile ikke når ind til os.
Ved bisættelsen i dag kan vi føle mørket stærkt. Men det var midt i hyrdernes mørke, at englens lyse ord brød igennem: " Fred på jord." Og det var midt i disciplenes sorte fortvivlelse over langfredag, at påskedags lyse ord brød igennem som en morgensol:" Fred være med jer." Både da Jesus blev født og da han blev oprejst fra de døde viste det sig, at han er stærkere end mørkets magt. Og når det er hans fred vi får, så ved vi os sikre til evig tid. Vi kan være sikre på Guds fred, fordi Jesus går med os. Han fører os over til den anden bred, ind i Guds lyse rige. Jesus gik jo både ind i vores liv og ind i vores død. Han går med os i alt, både i livet og i døden, for at vi må gå med ham ind i paradis, i Guds lyse rige.
Guds fred er god at være i, Guds lyse rige er godt at være i. I den fred og i det rige er Anna n.
Amen.
Tryk her tilbage til forside