|
|
Salme-gennemgang
”Dejlig er den himmel blå” hed oprindelig ”Barnesangen” Den blev
påbegyndt den 2. december 1810 og er den første af Grundtvigs salmer.
Som titlen antyder er det en julesalme for børn. Grundtvig havde som
barn fået fortalt historierne fra bibelen af sin mor, og denne salme er
altså en fortælling fra den voksne Grundtvig til alle danske børn. Her
omtales den lange version af salmen.
Salmen er delt op i tre dele:
1. del : En invitation (strofe 1 - 2)
2. del : Historien (strofe 3 - 13)
3. del : Alle børn kan finde ”Stjernen” (strofe 14 - 19)
1. del
Salmen indleder med at fortælle børnene, hvad de nu skal høre om, nemlig
stjernen på himlen, og at himmeriget tilhører dem.
2. del
Selve historien begynder hos en gammel vismand, der står i sit tårn og
ser op på en stjerne, næsten så stor som en sol. Han bliver vældig glad
over synet, for gamle sagn fortæller, at når der kommer sådanne tegn på
himlen, så fødes store betydelige personer på jorden. Han går straks til
sin konge og beretter om observationen og får lov til at drage ud for at
undersøge sagen ved selvsyn. Han får en anden ’stjernemand’ og sin søn
med på rejsen. Stjernen leder dem til Jerusalem, hvor de straks går op
på slottet for at finde den nye konge, men han er der ikke. Da de kommer
ud igen, får stjernen travlt med at lede dem videre til Bethlehem, hvor
den pludselig står stille over en lille hytte.
Nu er de glade. De går ind i hytten, men der er ingen konge, blot en
fattig kone med et lille barn, som hun sidder og vugger. De er dog
ganske sikre på, at de har fundet det rigtige sted, for barnets øjne
skinner lige så klare som stjernen udenfor. De har gaver med, og dem
giver de til barnet. - Hermed er selve historien slut.
3. del
Her siger Grundtvig til børnene, at de selvfølgelig ikke længere kan gå
ud om natten og finde den stjerne på himlen, som de tre rejsende fandt,
selvom de gerne ville. Han forklarer dem, at det var Jesus Kristus, som
de tre stjernetydere fandt, og at han nu sidder ved Gud Faders højre
hånd. Men ”stjernen” er ikke væk. De skal blot lede efter den på en
anden måde. Guds ord er nu som en stjerne, og hvis de følger dette ord,
finder de frem til Gud. Vil de også give gaver, når de har fundet ham,
kan de prise Gud - det er som at give velduftende røgelse.
Den 12. december 1810, altså ti dage senere var Barnesangen færdig, og
den blev udgivet i Rahbeks ugeblad ”Sandsigersken” (”Den danske
husven”) nr.12, den 10. april 1811. Den blev hurtigt oversat til både norsk,
svensk og tysk. Salmen har haft mange versioner, og vi synger nu en
forkortet udgave, men den er stadig en af de første salmer, danske børn
med glæde lærer næsten udenad, og det er en af dem, som danske voksne
sidst bliver trætte af.
|
|