Hvis du har kommentarer
så skriv til
Kirsten Kruchov Sønderby
Prædiken til 2.s.e.Trin
Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Sådan begynder dagens evangelium, og inden vi går videre så synes jeg vi allesammen igen skal høre invitationen igen. Det var den jeg læste den for jer lige før fra alteret, men vi tager den en gang til : ”På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin, med marvfede retter og ædel lagret vin.Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tører tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt.På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham og han frelste os.Lad os juble og glæde os over hans frelse”
Det er den mest vidunderlige fest, den mand inviterer til. Der skal være den dejligste mad, alt det fedeste, som vi siger på nudansk. Vinen vil være den bedste, fyldig, stærk og varm på samme tid.
Og vi hører også hvad der skal ske ved den fest, nemlig, intet mindre end dødens forsvinden. Døden skal opsluges for altid og værten, Gud selv vil gå rundt til hver eneste gæst og tørre alle de tårer det menneske har grædt bort fra dets kind, så jubelen kan bryde frem. Guds rige, paradiset selv, skal blive virkeligt i en mægtig rus af mad, vin og glæde.
Det er længe siden invitationen gik ud, det var profeten Esajas der lagde ord til den, og siden hans dage har Guds folk glædet sig til at tjeneren skulle komme og følge gæsterne til festhuset. Og hvem kan tjeneren være, nej det kan ikke være andre end Messias, Herrens salvede, han vil komme, banke på dørene og sige; nu begynder festen, kom med...
Jesus sidder og fortæller lignelsen her, om Guds store gæstebud, i en rig Farisæers hus. Det er en sabbatsaften men i modsætning til den fest som lignelsen fortæller om, så er det ikke en særlig rar aften. Farisæerne og de skriftkloge som er inviterede sidder og holder øje med Jesus, vogter på ham, for at være på stikkerne hvis han gør eller siger noget forkert. Ikke noget særlig godt udgangspunkt for en glad aften, må man sige, men det var nu også synd at beskylde Jesus for at prøve på at glatte ud.
På en sabbat, nærmest midt i maden, vel, helbreder han en mand med vand i kroppen. Og han spørger udfordrende sine værter om de mon synes det er forkert af ham, det har de ikke lyst til at svare på.
Derefter gør han nar af deres bordvaner, de prøver nemlig allesammen på at komme til at sidde på de bedste pladser oppe foran. Og nååja, inden jeg glemmer det, siger han, hvad er det så egentlig for noget at I altid kun inviterer jeres ligemænd. I skulle meget hellere invitere de fattige, de blinde og de vanføre. Det er noget værd, i Guds øjne. Og så er det han fortæller om det store Gæstebud, det der er teksten til idag.
Det er èn kæmpestor provokation.
Scenen minder lidt om en scene fra en cowboyfilm. En mand kommer ind på en saloon, går op i baren og spørger uskyldigt efter den og den. Al samtale forstummer, bartenderen blegner, klaverbokseren klimprer et par usikre akkorder før også han går istå. Hører man efter vil man ikke kunne undgå at lægge mærke til den sagte klikken af revolverhaner der bliver spændt.
Så står stilheden og dirrer i rummet.
Sammenligningen holder ikke helt, for Jesus spørger ikke uskyldigt, han ved udmærket hvad han siger, og de ord der står og dirrer i lokalet er ikke navnet på en tilfældig revolvermand, men derimod lignelsens afslutning: Herren sagde til tjeneren :” Gå ud på vejene og langs gærderne og nød de fattige til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd som var indbudt, skal smage mit måltid.”
Oversat, så er det Jesus siger følgende; Jeg er Messias, den tjener som er kommet for at følge gæsterne til Guds store fest, den I allesammen har glædet jer til. Men fordi I har så travlt med at udelukke alle dem som ikke lever op til kravene om sundhed, velstand og moralsk opførsel, så kunne det se ud til at I slet ikke har tid til at være med. Festen skal nok blive til noget, for alle dem som I bøvler med at holde jer fra livet, de vil gerne med. Vågn op og se at I sætter jer selv udenfor !!!
Så går Jesus.
Farisæerne og de skriftkloge sidder tilbage i saloonen, havde jeg nær sagt, men de sidder selvfølgelig i huset, Jesus er væk, alle de fattige og handicappede, alt det udskud som befolkede vindueskarme og døråbninger, for at få et glimt af Jesus, alle er de væk med ham. Der er stille.
Hvad tror I de siger til hinanden, da tavsheden brydes. Siger de ; han har ret ham Jesus,det var skrappe ord, men det var sandheden om os. Eller siger de; lad os lukke munden på ham.
Det ender med at de korsfæster ham, så meget ved vi. Farisæerne og de skriftkloge får det sidste ord.
Sådan ser de ihvertfald ud indtil tredjedagen for hans død. Da bliver han levende igen. Messias kan ikke standses af døden, han som er sendt af Gud for at byde mennesker ind til Guds fest går igennem dødsriget med sin indbydelse, alle skal med til festen.
Og han byder stadig gæster. Ved dåben siger han, tag imod mig, stol på mig og gå med til festen i min fader hus, den begynder i dit liv i dette nu. Lad den gælde, lad glæden blive grundtonen i dit liv, nu da du ved at ingen død mere skal true dig. For Gud har sagt at døden skal opsluges for evigt. Ja hver en tåre som du græder vil han tørre af din kind, sådan kan glæden bo også i sorgen.
Og ved nadverbordet siger han det igen, søndag efter søndag: spis mig og drik mig, det er så småt det end kunne se ud, tegnet på den fedeste mad og den ædleste vin. Jeg er din glædes fest.
Tag imod mig
Og vi skal med Helligåndens styrke og mod, lade os byde ind, ind i glæden. Og vi skal aldrig sætte os udenfor ved at prøve på at holde den for os selv, eller give os til at vurdere hvorvidt naboen er inviteret eller ej. Vi skal tværtimod siden apostlenes dage se os selv som medindbydere og vi skal byde ind til glædesfesten som er for alle folkene.
Invitationens ordlyd låner vi hos Esajas: Hærskarers Herre holder festmåltid for alle folkene: Der skal være fede retter og ædel vin, ingen skal sulte mere. Døden opsluges for evigt og Gud din Herre vil gå rundt til hver eneste gæst og tørre tårerne af hver eneste kind. Lad os juble og glæde os over hans frelse.