Hvis du har kommentarer
så skriv til
Mette Trankjær
7. s. e. trinitatis 01 i Falkerslev og Horreby
Tekst: Luk . 19, 1-10
Salmer: 350, 535, 396, 444,407
I Kristeligt Dagblad er der en lille rubrik, der hedder Tro i verden.
I denne rubrik kunne man i den forgangne uge læse en alt andet end kristelig
historie fra det virkelige liv.
Historien er foregået i USA, hvor en 12-årig pige har hængt sig efter
gentagne drillerier fra sine skolekammerater, og nu har hendes mor efter
bedste amerikansk skik og brug sagsøgt skolen for 10 millioner dollars,
fordi den ikke greb ind. Sagen er ,at pigen tilbad naturen og forskellige
hedenske guder og det var dét hun blev drillet med af sine såkaldt kristne
skolekammerater, der f.eks. kunne finde på at slå ring omkring pigen alt i
mens de med messende stemmer forkyndte : Jesus elsker dig. Pigens mor havde
flere gange bedt lærerne hjælpe datteren, men der skete intet, før det hele
altså blev pigen så for meget, at hun gik hen og hængte sig.
Det er en ualmindelig grum historie om hvad mobning og drilleri kan føre
til . Det er også en kompliceret historie, der viser hvordan det bedste kan
føre til det værste, for når de kristne kammerater omringede pigen og sang
: Jesus elsker dig, så var det ikke gjort i nogen god mening og selvom det
er sandt hvad de sang, så var det en sandhed, der i sin intention var en
ualmindelig raffineret form for ondskabsfuldhed, en sandhed, der fik
katastrofale følger. Kammeraterne udnyttede og perverterede kærlighedens
sprog i ødelæggelsens og dødens tjeneste. Nu står der så en ulykkelig mor og
forlanger 10 millioner dollars og jeg kan ikke helt lade være med at undre
mig over hvad hun vil med dem, for selv ikke 10 millioner dollars kan bringe
datteren tilbage i levende live. Men penge har til alle tider haft en stor
tiltrækning på os mennesker, og måske ville jeg også se mig om efter nogen
jeg kunne slå for 10 millioner dollars hvis mit barn var blevet drevet i
døden, for man kan aldrig vide hvordan man reagerer når man bliver ramt i
sit hjerte. Sommetider er det som om der går en direkte linje mellem hjertet
og pengepungen og det er ikke nødvendigvis dårligt , kravet om de 10
millioner kan måske ligefrem ses som en måde at give kærligheden eller
sorgen sprog på.
I dag møder vi en mand, der også er glad for penge. Nemlig overtolderen
Zakæus. Og han er ikke kommet ærligt til de penge han har. Han er hvad vi i
dag ville kalde en benhård spekulant, eller en skattefidusmager. Det var
Zakæus godt selv klar over. Det var hans medindbyggere i Jeriko klar over,
for der var nok ikke mange af dem, der ikke var blevet krævet båder
ågerskat og ågertold af Zakæus, og de vidste udmærket at langt de fleste af
de opkrævede penge endte i Zakæus egne lommer og det var selvfølgelig
smadder irriterende og en rigtig god grund til at elske at hade ham.
Gad vist hvordan Zakæus havde det med at være ugleset, måske havde han
vænnet sig til det, men helt rolig var han nu ikke, for det er man ikke når
man aldrig kan få penge nok og er så nysgerrig at man trodser al god tone og
er parat til at sætte den sidste rest værdighed på spil ved som en anden
abekat at kravle op i et træ for bedre at kunne se. For var Zakæus stor i
formue, så var han lille af vækst - og hvem ved, måske var han også blevet
hånet for det, for sådan er vi jo, vi ser altid hvordan de andre er for små
eller for lange, eller for tykke eller for tynde eller har flyveøren eller
fregner eller store fødder eller hvad man nu kan finde at drille med. Vil
man finde noget, så kan man finde noget og med Zakæus var der altså dét, at
han var lille. Lille og rig.
Hvis nu han havde haft nok i at være rig, så tror jeg han var blevet hjemme
- for hvad skulle han med mere. Men sagen er at Zakæus ikke har nok i at
være rig, der er noget der mangler, noget der får ham op på tæerne i
flokken inden han bider hovedet af al skam og klatrer op i træet.
Måske tænker Zakæus , at han ikke har noget at tabe, for ham er der
alligevel ingen der bryder sig om og så kan han jo lige så godt få stillet
sin nysgerrighed. Eller hvad det nu er for en uro , der skal stilles. I
hvert fald sidder han på sin post i træet da Jesus kommer forbi . Måske
havde Zakæus regnet med, at han bare skulle være tilskuer,, sådan lidt uden
for på sidelinjen som han plejer, men han bliver med ét slag hovedperson, da
Jesus beslutter sig til at besøge netop ham.
Og så sker der noget med Zakæus. Han bliver frelst. At være frelst er at nå
den bestemmelse man er skabt til. En fisk der kommer op på landjorden er
fortabt, men kommer den i vandet igen er den frelst, for den er skabt til at
ånde i vand. Mennesket er er skabt til evigt at leve og ånde sammen med Gud
og den bestemmelse er ikke sådan at løbe fra. Og det kunne Zakæus heller
ikke. Det viste sig ved at han ikke kunne få penge nok. At mennesket er
skabt til det evige, viser sig altid ved, at der er noget det ikke kan få
nok af. Mennesket søger en falsk uendelighed og dér i den falske uendelighed
findes der et sandt lille helvede, som også er værd at blive frelst fra.
Det sker da Zakæus med ét opdager, at dét han har længtes efter var at være
som én af de andre, være et menneske i egentlig forstand og at være menneske
i egentlig forstand er at være set af Gud. Da Zakæus opdager, at han er
blevet set af Gud har han pludselig penge nok, ja han har endda ledige
penge, for frelsen, altså det at blive set af Gud gjorde ham pludselig fri
af de penge, han før havde set som sin frelse. Pludselig giver han
halvdelen af hvad han ejer til de fattige og dem han har presset penge af,
vil han betale firdobbelt tilbage. Han var frelst.
Desværre er det sådan med ordet frelst, at det er et ord , der er kommet i
miskredit. Men det er nok fordi det forveksles med frelsthed. Frelsen og
frelsthed er i virkeligheden hinandens diametrale modsætninger. Og det er
frelstheden der slår ring om en 12årig pige og råber " Jesus elsker dig" vel
vidende, at det ikke er måden at få hende til at forstå det glade budskab
på. Det er frelstheden , der forarges når Jesus tager imod folk som Zakæus,
for fælles for al frelsthed er, at den ser sig selv som frelst i
modsætningen til visse andre - med hovedvægten på modsætningen. For
frelstheden mister frelsen mister noget af sin glans hvis det er noget alle
kan blive. Der er ikke rigtig noget ved at blive frelst hvis ikke man i
samme hug kan pege på nogle andre, der går fortabt.
Den fortabte derimod tænker . Hvis selv jeg kan blive frelst , hvem kan så
gå fortabt, og svaret er , at det kan ingen som bliver fundet af Jesus
Kristus, som netop er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.
Frelstheden befordrer skråsikkerhed, frelse vækker undren og taknemmelighed
og sætter fri af den falske uendelighed.
For Zakæus viser det sig ved, at han giver penge fra sig. Det var det
bedste han kunne finde på, for han var jo pengemand. Hvis nu han havde været
akrobat havde han nok slået badutspring af taknemmelighed. Hvis han havde
været ægtemand, havde han måske givet sin kone en blomst, hvis han havde
været husmor havde han lavet hele familiens livret., hvis han var landmand
ville han gave delt ud af sine afgrøder, hvis han havde været frisør ville
han have givet sig til at klippe folk gratis. For man kan aldrig på forhånd
vide hvad frelsen kan få mennesker til at gøre af taknemlighed, for den
taler de mærkeligste sprog, ligesom kærligheden og sorgen gør det hos
moderen, som vi hørte det i historien om den 12årig pige, der endte alene og
fortabt i et træ fordi hun mødte frelstheden og ikke frelsen. Amen