Hvis du har kommentarer
så skriv til
Lene Thomsen Birkmose
Pinsedag Søndag d. 3. maj 2001
Herborg: 9.00
Nr. Vium: 10.15 m. 1 dåb og 1 fremstilling + alterkalkens tilbagekomst.
Salmer: A: 247, B: dåb, C: 257, D: 248, E: 276
Tema: Pinsen. Åndens kraft og virke.
Bevægelse - nyskabelse.
"Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes".
___________________________________________________________________
Kære Gud
Lad os mærke din Hellige Ånd, så vi bevæges af dit Ord, som lyder til os, - så vi fyldes af din kraft, mærker din kærlighed omslutte os, så vi kan hvile i den fred, som Du skænker os i din Søn Jesus Kristus.
Lad os ånde og leve, let og frit, glade og ubesværede, - så vi må og kan tro, at Du holder os fast i vor dag.
Amen.
Prædiken:
"Når man bevæger sig, kan man ikke gå i stå".
Med to gæffende og hoppende hunde omkring sig, er det mere end svært, at snøre sine støvler, så bukserne når ned og bliver siddende i skaftet på dem. Larmen er øredøvende, og jeg må med hånden afværge adskillige kærlige og forventningsfulde slik på kinden, inden jeg kan rette mig op tage jakken på. Kæderne lægges om halsen på dyrene, og remmen holdes løst i hånden, for jeg ved, at det hele ender i et stort virvar, inden døren er åbnet, lukket igen og låst, og nøglen gemt i inderlommen. Hundene trækker af sted med mig, og dressuren gør først indtryk, da vi alle når op til vejen og bestemmer, hvilken rute vi vælger nu til morgen.
-
Glemt er alt, hvad der har med dagligdag at gøre. Uanset vejr og vind er turen ned over bakken, langs engen og mosen, ad markvejen gennem markerne, og tilbage på landevejen igen, - befriende. Alt løsnes på sådan en tur: musklerne, anspændtheden, tankerne, sindet, åndedrættet, humøret, livsglæden. Og aldrig kan tanken nå at stå stille, - den kan ikke fastholdes, for bevægelsen holder mig fangen. Synet af de grønne marker, de blomstrende hegn, duften af tjørn og muld, lyden af vibe og fasan, vindens friske sus mod kinden, solens varme strejf over himlen, - alt taler til mig, holder mig fast, - ikke på mig selv, - men på det jeg også er: en del af verden, en del af naturen, en del af en helhed.
Borte er alle tanker om store arbejdsbyrder, svære valg og vilkår, væk er alle mørke foruroligende følelser af skyld, svigt og ensomhed, - forduftet er al stress og rastløshed, - for i takt med trittet, fyldes lungerne med frisk luft, og pulsen banker liv og førlighed rundt i hele kroppen, så jeg mærker, at jeg lever og er til. Og en stille boblende følelse af sammenhørighed og tak fylder mig lige så stille.
- -
Når man bevæger sig, kan man ikke gå i stå!
- -
Vel hjemme igen, venter hundene pænt og roligt på, at jeg finder nøglen frem og lukker os alle ind i trygheden. Vand hældes i skålen, - og mens de slubrer i sig, gør jeg mig i stand til dagens gøremål, - tager kaffen og avisen med mig, - og er ligeså stille på vej igen .. fornyet, beriget ...
- -
"Mor, mor, prøv og se! Din kirke sejler!" En forundret jubel river mig ud af mine egne tanker. Min datter på knap tre år, sidder på bagsædet i bilen og nyder udsigten på vej hjem fra dagplejen, da hun med eet opdager, at Herborg kirke sejler hen over markerne. Først troede jeg hende ikke, men da hun insisterede, måtte jeg selv se efter, og ganske rigtigt, kirken bevægede sig i landskabet. I kan selv se efter, for kører man fra Herborg by, ad Bakkevej mod Videbæk, vil man lige før viadukten kunne se dét, som vi så: Din kirke sejler!
- -
Landskaber og natur kan bevæge os! Ord kan bevæge os. Når vore børn kæmper med sproget, prøver dets ord og grænser af, udforsker dets muligheder, åbnes nye verdener for os, som lytter med, - for alle os, som tror, at vi ved besked.
- -
Vi bevæges! Livet rører ved os. Store kræfter og følelser er på spil, når vi står som vidner ved fødsler og død. Der er en kraft i livet, som skræmmer os, som beriger os, som får os til at føle os små og afmægtige, sommetider. En kraft, som truer med at tage mod og håb fra os, får os til at frygte det værste, som når et koldt, klart lyn lyser mod en sommerglad himmel.
Hvor står vi i alt dette? Hvad betyder det?
- -
Når man bevæger sig, kan man ikke gå i stå ...
Disse glimt af hverdagsliv er også Pinse. For Pinsen er en sag mellem Gud og hvert enkelt menneske. Mellem Gud og mig.
Kirken sejler hen over marken - set i barnehøjde, - men er den gået i stå, er den stadig levende for mig, fortsat i bevægelse, reel, nærværende, berettiget, vil vi som voksne nok spørge os selv.
- -
Hvad betyder Pinse for mig?
Pinse er åbenbaringen af Guds Ånd her på jorden, i vores verden, midt imellem os. Jesus, Guds Søn, steg til Himmels forleden torsdag, - og idag står vi så alene tilbage, med blikket rettet mod Himlen: Kommer der nogen, er der nogen for mig? Er Gud væk, så brat, som han kom? Er Gud død, som mange hævder? Er alt tomhed, tilfældighed, meningsløshed?
- -
Nej, Gud har ikke forladt os, han er her stadig, men under en anden skikkelse. Gud er tilstede, hvor to eller tre er forsamlede i Jesu navn. Her er Guds Ånd nærværende, her virker den. Som vi hørte det i den fantastiske beretning fra den første kristne tid, efter den første Påske for knap 2000 år siden.
Disciplene sat - bogstavelig talt - helt Gudsforladte tilbage, og vidste ikke hvad de skulle tro, endsige gøre og gribe i, da Guds Ånd pludseligt dalede ned over dem, som tunger af ild, - og gav dem en indsigt i det, som var sket dem, hændt dem, - lod dem vide, hvad de havde været vidner til, og gav dem mod og evne til at fortælle dette i hele verden.
- -
Da de forstod, hvad de havde set og hørt, da de troede på dets sandhed, fandt de ord for det. Som barnet der ser og fortæller det for os usandsynlige: Mor, din kirke sejler! Ordene kom, da disciplene fik brug for dem. Ånden kom over dem, siger vi. En kraft løsnede dem, så de fik indsigt og forståelse, ja, mere end det: tro.
- -
Hvad er Pinse? Pinse er et glimt af Guds nåde; at alt er foræret os kvit og frit, gratis, som gave, til låns. Pinse er Guds kærlighed omsat i vort liv.
Og derfor er det også med taknemmelighed, at vi her i formiddag tager imod to små drenge, og hilser dem velkommen i vort fællesskab. I dåben skænker Gud os sin kærlighed og kraft, så vi kan stå vort liv igennem, uden at skulle frygte at miste det. Og selvfølgelig frygter vi døden, men det giver os en tryghed at tro og vide, at Guds Søn har været alle de steder, hvor vi også kan komme. Intet af det, som vi kommer ud for, er Gud fremmed.
Og derfor ved Gud også, at Han er nødt til at være hos os i en eller anden form, i en anden skikkelse, så vi ikke vågner op, som børn om natten og råber forgæves i mørket, - men i stedet møder en varm stemme og en trøstende favn. Gud er hos os, og Han er med os alle dage.
- -
Og ser vi det, tror vi det, - måske kun i korte glimt, ja, da ved vi, hvad Pinse er.
- -
Når vi bevæger os, kan vi ikke gå i stå...
Vi er en del af et levende fællesskab, hvor vi alle er forpligtede på hinanden, fordi vi deler samme tro og overbevisning.
Meget kan skille os, men dåb og nadver har vi til fælles. Og i dette fællesskab hviler vi.
(og derfor er det også en stor glæde idag at kunne fortælle, at vores alterkalk, det store vinbæger er vendt hjem efter en vellykket restaurering, så vi kan spejle os i dens gyldne sider, - og tænke på alle de mennesker, som før os, har nydt dens indhold, - og som er indgået i det fællesskab, som lille Kristoffer og Mads nu er det nye led i).
"Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var her", siger Jesus, og fortsætter: "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; Jeg giver ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst"!
- -
Når vi bevæger os, kan vi ikke gå i stå...
- -
Og den glæde og fred, som disciplene modtog dengang, satte dem i bevægelse, - som ringe i vandet nåede budskabet om Jesus, Guds søn gennem verden, til det nåede os, som er forsamlede her idag. og om lidt er det vores tur. Bevægelsen må ikke stoppe med os, - vi skal bære budskabet videre ud - dér, hvor vi færdes til daglig, - så alle kan se, at kirken sejler gennem landskabet, så vi alle kan mærke, at vi har del i den fred, som Gud lyste dengang, og i den fred, som han lyser for os nu.
Så vi kan mærke, at Da på det jævne, skal nåden og sandheden mødes".
Rejs jer, lad os gå herfra.
Amen.