Hvis du har kommentarer
så skriv til
Poul Martin Langdahl
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Det er risengrød, der gør næsen rød… Indtil videre er december måned, på den ene og anden måde, gået med at søge efter den rette julestemning…
Julen er jo ellers de gode fortællingers tid. Og selvom julekalenderne har været præget af genudsendelser fra tidligere år, så har de alligevel været med til at formidle en slags nyformulering af julens budskab.
En nyformulering af vores grundhistorie / fortælling – en nyformulering som vi har brug for til at finde os selv i og til at leve i.
Nissebanden har været på jagt efter julemandens gode humør, der består af:
En fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen.
Canal Wild Card har, med deres knaldhamrende dygtige medarbejdere, og med deres humor og ironi ramt noget af den gode danske jule - tone / hygge
Og Krumme får vækket liv i julen, med troen på at julemanden og hans nisser virkelig findes. For de er kun virkelige, hvis vi tror på dem. Og det er kun dem, der kan redde julen!
- eller også er det omvendt!
Hvad er det egentlig vi alle søger efter her ved decembertid. De fleste, nok specielt de voksne, kender til det med, at det kan være vanskeligt at finde frem til julestemningen og julehumøret. Børnene har ikke de samme spekulationer og problemer, hvad er det som børnene har meget lettere ved end os forstokkede voksne?
Butikkerne og forretningerne vil gerne have os i gang allerede midt i november, men det er jo bare den materielle side af sagen. Det er da rart at få julegaver, men gaveræset er også en stor plage for mange. Har jeg nu fået købt det rigtige og har jeg nu fået købt nok – og sidste år fik jeg jo bare… Vi kan altså hurtigt blive enige om, at det ikke gaverne og det materielle der gør forskellen
Måske er det lidt i stil med det nissebanden søger efter
En fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen…
Kan julen med dens mystik opfyldes ved de ingredienser ? Ordene er jo en gåde! Og vi kan forsøge at løse gåden på vores egen måde!
En fryd for øjet
Det kunne jo være synet af stalden i Betlehem. Det kan da godt være, at det ikke ligefrem har været romantik, der har præget billedet den gang, sådan med veer og fødsel i en stald, hvor fårene bræger, æslerne skryder og okserne står og gumler. Men tænk at komme der, som hyrde ude fra marken og få lov til at kigge indenfor igennem døren der står lidt på klem. Veerne og smerterne er glemt et øjeblik og der sidder to nye og nervøse forældre med deres glæde i hænderne. Den glæde er et billede på den himmelske glæde som Gud vil skænke os, et nyt liv med glæde, håb og fremtid. Det er en fryd for øjet!
En liflen for øret
Lad os et øjeblik sidde sammen med hyrderne ude på marken. En af forfædrene til nisserne i nissebanden sad sammen med hyrderne, den nat på markerne ved Betlehem.
Det er koldt og vi kryber sammen omkring bålet. Vi skiftes til at hvile og holde vagt, så der ikke sker noget med fårene. Når det er ens tur til at holde vagt, bliver man pludselig helt alene, de andre sover, alt er stille og der er plads til alle mulige tanker. Varme tanker om dem vi har kær, men også tanker med gys fra den gang hvor vi overfor et vildt dyr tog chancer for at redde et får eller et lille lam.
Pludselig! står der et helt fremmed lys foran os. Noget helt fremmed er kommet til os, noget vi aldrig har set før! ”Frygt ikke!” siger englen så – der er født jer en frelser – han skal være som en hyrde for jer, så I aldrig mere skal leve i frygt. I skal aldrig mere være bange, for han vil være den gode hyrde, der sætter sit liv til for jer! Pludselig er der ikke én, med hundredvis af engle, og de synger så smukt, som der aldrig er sunget før:
”Ære være Gud i det højeste Og fred til mennesker med Guds velbehag!”
Det er en liflen for øret!
En kildren i næsen
Sammen med hyrderne er vi nu gået ind i stalden. Hyrden ved siden af mig hvisker: Det kan da godt være at den bette størrelse der er vores frelser, og det kan da godt være, at han skal skaffe os fred på jorden,
- men det kommer vist til at vare et par år… kom lad os gå ud på marken igen, her kommer vi bare til unødig ulejlighed… det er jo ikke fordi der er gevaldig god plads
Vi lister lige så stille hen mod døren. Nej! Vent lidt! Siger en af de andre hyrder så. Se hvem der kommer der! Det virkede helt fremmed, helt forkert! Selvfølgelig var alt i forvejen forkert denne aften, der er jo ikke nogen der planlægger at føde et barn i en stald. Men Josef og Maria var jo simple folk! Men nu! Nu kom der ind ad døren tre vise mænd, tre fornemme mænd i gyldne kjortler og kapper og de havde gaver med.
De sagde noget om en stjerne, et lys der var kommet til verden. En ny konge! En fredsfyrste. Og de gav gaver, som man ellers kun giver til kongesønner. Guld, røgelse og myrra!
Lang tid senere, da vi hyrder igen var ude på marken, talte vi om, at det nok alligevel var værd at vente på at denne nyfødte konge skulle blive voksen. Når der kommer engle på himlen og når der kommer rejsende helt fra Østen med prinsegaver, så må der altså være noget om det Og bagefter grinede vi af gaverne! Guld, det er da fint! Men røgelse, det er da vist noget ragelse og så kildrer det i næsen…
En rislen ned ad ryggen
Mens vi nu sad der omkring bålet igen, kunne vi slet ikke falde til ro. Det var som om der var tændt noget inden i os, vi havde aldrig tænkt på det på den måde før. Det var som om den varme der var tændt inde i os gav os en rislen ned af ryggen. Der var en ny tid på vej, vi var førstehånds vidner til det og vi kunne slet ikke overskue konsekvenserne af det. Og samtidig med at vi var spændte på den tid der nu skulle til at begynde, havde vi alle en sær fred i vore hjerter. Som om barnet i krybben allerede var iblandt os, som vores gode hyrde… vi grinede af det mens vi sagde det til hinanden for det lød helt skørt! Men vores latter var glædens overstrømmende latter!
Og vi var fyldt til randen med spørgsmål, nysgerrighed og spænding: Hvad er det der er på vej? Hvad er det julen handler om? Fred på jorden? Guds velbehag? En god hyrde, der sætter sit liv til for os? Fredsfyrste og frelser?
Vi sad omkring bålet og smagte på alle ordene og ordene skabte i os en rislen ned ad ryggen. For i os voksede troen og håbet på at Gud kan lide os sådan som vi er!
Men hov! - nu er vi sammen med nissebanden og hyrderne kommet til at fortælle historien igen på en helt ny måde.
Vi fandt plads i fortællingen, og vi fandt liv i den! Det er vores grundfortælling. Fortællingen om at Gud kommer til os og i vores hjerte finder et lille ydmygt krybberum, hvorfra glæden og livet kan spirre og blomstre.
Gud kommer til os og han har gaver med
En fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen!
Og derfor siger vi:
Lov og tak og evig ære være du vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er, og bliver en sand treenig Gud, højlovet i al evighed. Amen.