Hvis du har kommentarer
så skriv til
Ilse Ammentorp Sand
Allehelgensdag 99.
Set i et større tidsperspektiv er et menneskeliv at regne som et øjeblik.
Som der står i det Gamle Testamente: Mennesket er som græsset, der står idag
og imorgen kastes i ovnen. Kort kan et menneskeliv synes os.
Men dets betydning kan være nok så stor!
Vi går i vore forfædres fodspor. De har sat deres præg både på den verden,
vi lever i - og på os. Især dem, vi har kendt kan vi føle sporene af både i
sind og krop. Det de har givet os af godt og skidt bærer vi med os på vores
vandring gennem livet.
Vi kan blive ved med at finde betydninger i deres liv. Vi bliver ved med at
grunde over, hvem de var og prøver at forstå, hvad der var deres glæde og
hvad der var deres smerte.
Hvorfor betød det menneske så meget for mig, spørger vi måske os selv.
Hvordan kan det være, at det elskede mig - eller at det ikke gjorde! - Og jo
bedre vi kommer til at forstå de af vore kære, som nu er døde, men som har
sat deres præg på os, jo bedre vi kommer til at forstå dem, jo bedre kommer
vi til at forstå os selv.
Og som vi bærer sporerne i os af vore kære, er vi selv med til at sætte
spor i dem, vi lever sammen med. Derfor kan det få stor betydning, hvordan
vi vælger at leve og være til i verden.
I dag, hvor vi er samlede for at mindes vore døde, bliver vi samtidig
mindet om, at ingen af os skal leve evigt. Vores tid er begrænset og derfor
gælder det om, at være fuldt og helt til stede i vort liv, mens vi har det.
"Floden er gammel, floden er ny", skriver Benny Andersen i "Mørkets sang".
Jordkloden er gammel og vi har allerede levet i mange dage, alligevel er
hver dag samtidig ny. Hver dag er for os en helt ny chance, en chance for at
bryde gamle mønstre og leve og elske og og derved sætte livgivende spor.
"Vis mig dit ansigt før alt er forbi" slutter Benny Andersen sit digt. Vis
mig, hvem du er, mens vi har chancen for at være til sammen. Her i Danmark
kan vi ofte være tilbøjelige til at skjule vort sande ansigt, skjule de
følelser som måtte afspejle sig i det. Det er som om, der er en gensidig
konsensus omkring, at kun glade ansigter er kønne. Så al den tid, hvor vi er
dybt ulykkelige, vrede eller bange, gemmer vi vort ansigt bort, slår blikket
ned og undgår direkte kontakt.
Derfor kender vi ofte kun brudstykker af hinanden og tror måske, at det er
hele sandheden. Som når vi kun ser halvdelen af månen og glemmer at der er
langt mere, end det, vi kan se.
Gud Skaberen er den, der ser det hele. Selv når vi har gemt os bort alene
og skjult ansigtet i vore hænder, ser Gud os. For han ser os hele tiden, som
dem vi er i vores helhed og netop sådan elsker gud mennesket.
Måtte det give os mod til at vise hinanden, os selv og verden, hvem vi er,
mens tid er.
"Vis mig dit ansigt før alt er forbi" siger Benny Andersen. Og netop der,
hvor et jeg og et du møder i hinanden i sårbar åbenhed, der vokser livet
frem og folder sig ud og bliver stort. Og Guds engle jubler i Himmelen.
Et sådant møde kan kaste lys henover et utal af mørke dage. Og mørke dage
er der i ethvert menneskeliv . Ja kun Gud ved, hvor mange der er.
"Salige er de fattige", lyder det i den tekst, der hører til dagen idag.
Salige er de, der sørger, salige er de sagtmodige, salige er de fattige i
ånden.
Ordet "salig" oversættes ofte med ordet lykkelig. Men den oversættelse
passer ikke særlig godt, for specielt lykkeligt er det jo ikke at sørge
eller at være fattig i ånden.
Jeg vil derfor i stedet gribe tilbage til den hebræiske rod af ordet, som
også kan betyde at være hilset eller at være velkommen. Vælger vi den
oversættelse kommer sætningerne til at lyde som følger:
"Velkomne er de fattige i ånden, for himmeriget er deres. Velkomne er de,
der sørger, velkomne er de sagtmodige, dem der sulter og tørster osv. "
Velkomne er I også når livet ikke lykkes for jer, når I har sat nogle
spor, som I ikke er stolte af, når jeres ansigt er forgræmmet af vrede, sorg
eller savn. Velkomne er I allesammen..
Jeg synes næsten, man kan se for sig, hvordan Gud Skaberen slår portene op,
så lyset strømmer ud bag ham og siger: velkomne er I allesammen, uanset om i
har succes med jer selv, uanset om I er vrede eller bange, for her bliver
der taget imod enhver, også dem - ja måske især dem, for hvem livet er en
hård kamp og en tung byrde.
Hvilende i Gud, som vort faste bagland, som det sted, hvor vi igen og igen
kan vende tilbage og finde trøst i livets trængsler og trøst for sorg og for
savn, hvilende i Gud, kan vi finde modet til at leve livet, mens vi har det.
Amen.