Hvis du har kommentarer
så skriv til
Susanne Fabritius de Tengnagel
 
 



Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag - 9/4-00
Tekster: 1. kor.1,21-31 + Luk 1,46-55
Salmer: 185 - Litani 364 - 106 - 1 dåb - 63/ 89 - 365,1 - 167,7 - 696
-----
Nogle gange kan jeg tage mig selv i at mene, at intet menneske kan forbedre sig og intet menneske kan blive formet om til det bedre.
Men så var jeg ikke værdig til at stå her, hvis jeg tænkte sådan og være præst og kalde mig en kristen.
Og så må jeg lige være stille for Gud og høre, hvad er det, han vil sige mig og jer.
Et sandt menneske, et virkeligt fuldkommen menneske blev født af Jomfru Maria. Vi nævner hende i vores trosbekendelsen: Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, Vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria.
Sådan er det, og jeg gider ikke høre noget vrøvl om, at jomfruer ikke kan føde børn. Jeg taler for Gud, som er den, der ikke gider høre noget om det, for for Gud er alting muligt, netop det, vi ikke synes er muligt.
Lad os se beviser på det, det er det vi mennesker kræver.
Ligesåvel som man ville se bevis på, at Jesus var Guds søn. Og da man ikke syntes, han levede op til forventningerne, blev hans korsfæstet.
Men den, der kræver beviser for det, som ikke kan bevises, er som der siges i teksten fra apostlen Paulus - dum i hovedet. Et sådan menneske er ikke fuld af visdom, men af dårskab, altså er en nar, en tåbe. Et sådan mennesker er hovmodigt i sit hjertes tanker.
Ingen af os har grund til at forsvare Vorherre, som har skabt os, det kan han klare selv, men vi har grund til at fortælle om ham og den mor, som fødte ham. Det var et mysterium, og det er et under, som vi skal forundres over.
Og i dag på Mariæ bebudelsesdag skulle der så være ca. 9 måneder til juleaften og derfor har vi hørt Jomfru Marias lovsang til Gud, fordi han i en engels skikkelse havde fortalt hende, at hun skulle være redskab for hans fred i verden, hun skulle føde Gud, og derfor kaldes hun også Gudsfødersken. Hun har også en anden betegnelse, nemlig Vor Frue.
Og hende er der mange kirker, der er opkaldt efter, som Vor Frue Kirke i København, Dom kirken. Og kapellet her i kirken, rummet, hvor vi har kirkeudstilling, hedder Vor Frue Kapel. Hun er også afbilledet derinde, en lille skulptur på væggen sådan som man kender hende mange andre steder som himmeldronnigen med Jesusbarnet på armen og tolv stjerner om hovedet.
Men ellers har vi gemt hende grundigt væk i vores kirke, og det er ellers hende, som giver menneskeheden Guds tale som en programerklæring for, hvem han er, og hvad menneskeheden skal blive.
Marias søn er Gud, der fødes, og som menneske viser Kristus ikke kun, hvad det vil sige at være sandt menneske, men han gør det også muligt for os andre at nå målet. Kristus er nemlig Guds kraft, og fra ham udgår en kærlighed, der kan omforme mennesker til at gøre kærlighedens gerninger.
Og hvad er det så for nogen!
Det er de gode gerninger, vi gør uden at tænke over dem, men som andre mennesker takker os for. Det er ikke noget at takke for, siger man forlegent, jo, tak Gud for dem!
De gode gerninger er dem, vi gør, når vi ikke tænker på os selv først.
Men det er godt nok svært. Jeg tænker bare på al den egoistiske reklamekampagne, vi får i hovedet, når vi tænder for fjernsynet. Al reklame drejer sig om, hvad VI SELV har brug for, og ikke, hvad andre har brug for. Lige denne reklame om hårshampoo, hvor modellen som kommentar til et smukt hår med den bedste shampoo siger: Det er fordi jeg har fortjent det.
Hvorfor har man fortjent det smukkeste hår ved at vaske det med sæbe, må man nok spørge?
Reklamen gør os til navlebeskuende kvæg, som er så selvoptagede, at det halve kunne være nok!
Han har set til sin ringe tjenerinde, synger Maria. Og det er noget helt andet end at hun har fortjent noget som helst. Gud tager Maria til sig, udvælger hende for at fortælle os, at det, som ikke er noget, er stort for Gud. Det menneske, som ikke har nogen værdi i andres øjne, ophøjes. Vi kan gå så nært på, nævne, at Maria blev med barn før hun blev gift, og det alene var en skændsel så stor, at hendes forældre med god ret dengang kunne have forkastet hende. Og hendes forlovede Josef, stod uforstående overfor at skulle gifte sig med Maria, hvis barn han ikke var far til. I sin gode ret kunne han have forkastet hende.
Men Gud ville noget andet. Gud omformede Josef med sin kærlighed, talte til ham i en drøm om, at han skulle gifte sig med Maria og sørge for hendes barn. Gud gav Josef en rolle at spille i det guddommelige spil, ligesom han gav Maria den rolle at føde hovedpersonen i menneskehedens teater, om jeg så må sige.
Jesus Kristus hvor om alting drejer sig. Det er en påstand, som ikke er så tydelig at gennemskue, og som vi mennesker ikke altid har det lige nemt ved, for vi vil så gerne have, at alting drejer sig om os. Men vi kan blive omformet i Guds kærlighed til at tænke på andre end os selv først. Det er ikke noget, vi kan finde ud af ved vor egen visdom, men ved at gøre os åbne for Guds visdom, som Maria synger om.
Og så skal vi igen høre Marias lovsang, som altså handler om, at når alting drejer sig om Vorherre, så er der plads til os alle både på jorden og i himlen:
Da sagde Maria:
"Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem,
der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
? som han tilsagde vore fædre ?
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Den 10-3-2002 er denne prædiken sat på
Præstesiden
http://home3.inet.tele.dk/agerbo/
af præst Mogens Agerbo Baungård email