Hvis du har kommentarer så skriv til LOLN@KM.DK Lotte Lyngby Nielsen

2.s.e.trin. i Bislev og Ejdrup kirker 09.06.02

Salmer: 833 - 345 - 575 / 249 - 268 - 761

LIDENSKAB

Når det gælder fodbold, så rækker min lidenskab kun til medvind. Jeg synes, at det er sjovt og spændende at se, når Danmark spiller kamp ved VM. Men jeg synes kun, at det er sjovt, så længe de har en chance for at gå videre. Hvis Danmark ryger ud her i de indledende runder, så er jeg færdig med VM. Så gider jeg ikke se flere kampe. Jeg synes kun, at fodboldkampe er sjove, når det er Danmark der spiller, og når det går godt.

En fodboldtræner ville ikke kunne bruge mig til noget. Først og fremmest fordi jeg absolut ikke kan spille fodbold. Men lige så meget fordi jeg kun gider være med, når det går godt. En træner har brug for spillere, der brænder for fodbold. Spillere som vil sætte alt til side for fodboldens skyld. Både i medvind og i modvind. Det er spillere af den slags, der gør et hold. Ikke lunkne typer som mig.

Jeg tænker mig, at det er lidt det samme, der ligger bag de hårde ord, vi lige har hørt Jesus udtale.

Når Jesus havde medvind fulgte store folkeskarer ham, hvor han gik og stod. De ventede på, at han skulle gøre mirakler. De syntes, at det var en fest at være med, dér hvor tingene skete.

Anderledes når han havde modvind. Så forsvandt de én efter én. Selv hans allernærmeste. Da han blev korsfæstet var der ingen, der råbte til hans fordel. Da havde folket vendt ham ryggen. Da var han alene.

Jeg tænker, at det er overfor en flok medvinds-tilhængere, at Jesus i dagens tekst udbryder de hårde ord om, at man må hade sin far, sin mor, sin hustru, sine børn - ja, endda sit eget liv, hvis man vil være hans discipel. Han har brug for mennesker, der følger ham i både medvind og modvind. Mennesker, der brænder for sagen. Her er det ikke nok at være lunken.

Jeg tænker, at han fik rusket op i medvinds-tilhængerne den dag. Han får i hvert fald rusket op i mig!

For er jeg varm? Er jeg kold? Er jeg lunken? Hvad er egentlig jeg?

Jesus siger, at vi skal beregne, hvor meget vi vil yde, før end vi går i gang med noget som helst. Den, der vil bygge et tårn, skal være sikker på, at han formår at bygge tårnet færdigt, førend han går i gang med at lægge sokkel. Den, der drager i krig, skal være sikker på, at han har mandskab nok til at vinde krigen. Hvis ikke, skal han ikke tage afsted. Hvis vi vil være Jesu disciple, skal vi altså på forhånd beregne, at vi vil yde det, der kræves. Hvis ikke, kan vi holde os væk. Og Jesus lægger ikke skjul på, hvad der kræves. Der kræves alt! Her er det slet ikke nok at være lunken.

Jeg synes, at det er et underligt beregningsideal, vi her præsenteres for. Er det virkelig sandt, at det i alle livets forhold gælder om at beregne sine kræfter, før man går i gang? Skal man altid tage bestik af situationen og kun handle, hvis man er overbevist om, at man brænder nok for sagen til at føre den igennem?

Skal jeg kun gå til fodbold, hvis jeg er sikker på, at jeg vil give afkald på alt og sætte alt, jeg er og har, ind på sporten?

Skal jeg kun kalde mig kristen, hvis jeg er sikker på, at jeg vil give afkald på både mig selv og mine nærmeste og ofre alt i Guds navn?

Hvis det er sådan det er - hvis dette er sandheden - ja, så ved jeg, at der kun er én ting tilbage for mig at gøre: Jeg må give op! Jeg er nødt til at grave mit talent ned i jorden og lade det ligge der. Jeg formår ikke at beregne mine kræfter og min indsats sådan som det tilsyneladende forlanges her. Jeg magter ikke at love alt på forhånd.

Jeg synes, det er et frygteligt ideal at have for et liv, at man kun skal gå i kamp, hvis man er sikker på at vinde. At man kun skal bygge, hvis man kan se enden på sit byggeri.

Det kan ikke være rigtigt! Det tror jeg heller ikke, at det er. Jeg tror ikke på, at evangeliet til os i dag er: Beregn dit liv. Jeg tror, at evangeliet til os er, at Gud er en lidenskabelig Gud.

Hvor sært det end kan lyde, så er jeg overbevist om, at Jesu ord, hvor barske de end er, også i dag handler om kærlighed. Jeg tror, at han fortæller os, at Gud er en Gud, der elsker. Gud elsker os med hud og hår. Fuldt og helt.

I kærlighed går det ikke an at være lunken. I kærlighed gælder det enten-eller. Enten er jeg genstand for din kærlighed. Eller også er jeg det ikke. Vi vil ikke nøjes med "måske". Vi vil ikke have lunkenhed. Vi vil have varme. Sådan er det på jorden. Sådan er det i Himlen. Gud er en Gud, der elsker og han vil elskes igen. Den, der elsker, længes lidenskabeligt efter, at hans kærlighed må blive gengældt. At han må blive elsket igen. Sådan længes Gud efter vores kærlighed. Han længes efter at være den eneste ene. Gud er ikke lunken. Gud er ikke kold. Gud er varm. Lidenskabelig varm. Han står ved vort hjertes dør og banker på. Han vil lukkes ind. Han vil fylde det hele. Præcis som vi vil, når vi elsker.

Se, så stor er Guds kærlighed. Og det er dig og mig, den gælder. Med ord, der synes hårde, bejler Jesus i dag på Guds vegne til vor kærlighed. Gud insisterer på at ville være den eneste ene.

Når et menneske lukker sit hjerte op for Gud, sker det at mennesket bliver varmt. At Guds kærlighed sætter sig spor i os og fordriver kulde og lunkenhed. I hvert fald for en stund. Vi er mennesker. Vi kan kun rumme himmelen i små bidder. De fleste af os må nok indse, at vi af og til er lunkne. Måske endda for det meste.

Hvad gør vi da? Jeg tror, vi må stole på , at Gud har kærlighed nok for to. At hans lidenskab kan favne min lunkenhed.

Jeg vil vove at stole på, at Gud mente, hvad han sagde, dengang jeg blev døbt. At han er min Far i himlen. At jeg er hans barn.

Jeg vil stole på, at Gud har kalkuleret med, at det tårn, han er begyndt på, kan bygges færdig. At det slag, han er gået ind i, kan vindes. Han sendte Jesus til jorden for, at verden skulle frelses ved ham. Jeg vil stole på, at han har beregnet, at det vil lykkes.

På det grundlag vil jeg skippe enhver beregning. Ved I hvad jeg vil? Jeg vil lægge sokkel uden at ane, om jeg formår at bygge tårnet færdigt. Jeg vil gå i krig uden skelnen til, om jeg kan vinde slaget. Jeg vil gøre det bedste jeg kan for at rutte løs med mine talenter. Jeg vil grave dem op og sprede dem vidt og bredt. Sådan vil jeg byde mig til som discipel.

Måske vil I være med? Jeg tror, at en lidenskabelig Gud kan bruge uberegnelige disciple. Så lad os komme i gang! Amen

16-6-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email