Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Bisættelse fra Jersie Kirke
	GT-læsning: Salme 23 NT-læsning: Fil. 4,4-7 Salmer: DDS 700, "A closer Walk with Thee" og 727.
	De ord, som vi skal lytte til ved NN´s båre, læser jeg fra Paulus brev til Filipperne: "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker..... Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus".
	Amen.
	Begravelsestale:
	"Jeg vælger at være glad!" Sådan udtrykte NN det mål og den vej, han havde sat for sit liv og som han holdt fast ved til det sidste. At sætte glæden i forreste række - også selvom der kunne være mange gode grunde til det modsatte. Ja, ikke mindst stråler hans glæde over livet så klart, fordi han de sidste år har haft de bedste grunde til i at lade sig synke tilbage i sorgens selvopgivende mørke! Men sådan ønskede NN ikke at hans liv skulle være. Og derfor endte han heller ikke sine dage som et bittert menneske, der havde lagt det bedste af sit liv bag sig. Nej, han så stadig fremad og glædede sig over det, som ventede ham.
	Så sent som dagen før sin pludselige død glædede han sig til både den intensive genoptræning og den invalidebil, som han endeligt havde fået tilkendt. To ting, som skulle sætte ham i stand til at nå længere omkring end han kunne i sin kørestol. For NN lå livet og fremtiden til det sidste foran ham - ikke bagved.
	Dermed spejler han i sit liv den glæde, som apostlen Paulus i dag også opfordrer os til. Paulus selv havde det ikke for godt, da han skrev sit brev til Fillipperne. Han var fængslet og afventede en retssag, der i værste fald kunne koste ham livet. Alligevel vælger han at lade glæden tegne sin horisont. Han deler sin tro og sin glæde med menigheden i Fillippi: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak! Glæden har nemlig mere end bekymring og angst for fremtiden sine gode grunde. Glæden udspringer af troen på, at vi altid er og lever i Guds hånd - og tilliden til, at Gud selv står inde herfor.
	Det også denne tillid, der ligger bag salmistens ord, vi hørte til indledning i dag. Salmen om den hvile og fred, som udspringer af troen på, at vi er altid er i Guds varetægt. Troen på, at Gud både leder os til det gode liv og gennem de svære og smertelige stunder, vi møder. Både på de grønne enge og til det stille vand, men også gennem mørkest dal, hvor farer og trusler ligger på lur. Altid vandrer Gud ved vor side. Som hyrden, der bliver ved og leder sit får, så den tryghed og fred, der overgår al forstand, kan være kilden til den glæde, der ikke lader sig slå ud.
	Som dreng gik NN på Sct. Annæ Gymnasium og fik dér en stor kærlighed til musikken. Så længe han kunne, spillede han selv klaver og sang John Mogensens både sørgmodige, men samtidigt livsbekræftende sange. En af NN´s ynglingssange er et jazznummer, der handler om den tryghed, der var grundlaget for hans egen glæde over livet, og som i dag tillige vidner om, hvor langt denne tillid og glæde skal række. Nummeret, som vi skal høre umiddelbart herefter hedder "Just a closer walk with Thee".
	Allerede nu vil vi dog lytte til teksten, som Didier Geers synger akkompagneret af Papa Bues Viking Jazzband:
	Well, just a closer walk with Thee, Grant it, Jesus, if you please. Daily walking close with Thee, let it be this way, let it be!
	When my feeble life is over, Time for me will be no more; Guide me gently and safely on, onto Thy shore, Dear Lord, onto Thy shore.
	Yes, I am week, I am week. But I know that Thou art strong. Jesus keep me from all wrong. I will be satisfied, I will be satisfied just as long, just as long I walk close with Thee. Just a closer walk with Thee, Grant it, Jesus, if you please! Gently walking close with Thee. Let it be, Lord, this way, let it be.
	Livet beskrives her som en vandring. Nogen gange op ad bakke - andre gange nedad. Nogen gange med latter - andre gange med tårer. Nogen gange i glæde - andre gange i sorg. Men altid, siger sangen, med bønnen og bevidstheden om, at Jesus vandrer med ved vor side. At selv i mørkets dybeste dal går Gud med.
	NN har prøvet det hele og nu er hans vandring endt. Den endte pludseligt, men den endte på ingen måde anderledes end han havde levet sit liv, nemlig som spejlet at glæden og trygheden ved at være i Guds hånd. Bønnen til Jesus om at være ved hans side, har han bedt, nynnet og sunget højt. Herefter kan han og vi andre ikke gøre andet end at overlade resten af vandringen til Gud selv. Den vandring, der er gået til grønne enge og gennem dødsskyggens dal, I dag ender den ved et natmørke hav, vi ikke kan komme over. Her må vi give slip og lade Jesus føre ham til Livets kyst. Der, hvor lyset aldrig holder op, men står evigt stille.
	For som det også siges i sangen, vi skal høre: Der, hvor vi er allermest afmægtige og svage, dér ved vi, at Vor Herre Jesus Kristus er stærk.

26-7-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email