Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Bisættelse fra Solrød Kirke
	GT-læsning: Salme 23 NT-læsning: Johs. 10 v. 14-15. Salmer: 45, 717 og"Når igen det er slut på en dejlig dag".
	Bisættelsestale:
	Som det sidste i dag, skal vi synge sangen "En dejlig dag". Dem har vi forhåbentlig alle haft mange af. Og forhåbentligt formår vi også at værdsætte hver eneste dag vi får givet, for en dag får de jo ende. En dag er det ikke blot slut på en dejlig dag, men også på den allersidste dag. Måtte vi være i stand til at se tilbage på de dage vi fik, med en vished om, at at vi ikke forspildte én eneste af dem. For om det er dage med sorg eller glæde, så er det dog de eneste, vi overhovedet har og nogensinde får.
	Og måtte vi da også holde fast ved, at alle de sorger, vi kom til at stå overfor, aldrig må overskygge dette, at der dog også var "en dejlig dag", en dag, hvor lyset og glæden lagde sig over alt det svære.
	Sådan må vi især sige til hinanden, når en, vi står nær, alt for tidligt når sin sidste dag. Og sådan må I prøve at sige til jer selv, netop nu, midt i sorgen og smerten over at have mistet NN. For selvom hendes liv ikke blev så langt, som I kunne ønske, og selvom de sidste år blev tungere end I syntes, det var til at bære, så har der også været en dejlige dage i hendes liv, dage, som I må værne om og huske på i den tid, der nu kommer.
	Fra dig, J., har jeg fået at vide at NN en dygtig pige. I skolen var hun god til sprog og tillige umådelig viljefast. I 1. real fik hun - mod skolens ønske - tvunget igennem, at der skulle udbydes undervisning i latin - uanset hvor mange eller rettere få, der fulgte faget. For når nu de skulle tilbyde det, hun ville tage det, så skulle det da også være! Havde hun først sat sig et mål, kunne det ikke nytte at lade sig kyse af modstand og besvær. Så må man selv gøre sit yderste til at det nås.
	NN var glad for dyr. Optaget af heste og ridesport. Som ung fik hun en uddannelse som erhvervskorrespondent og arbejdede mange år for et privat firma i København. Det var i den sammenhæng at hun mødte, dig John, som hun har boet sammen med de sidste knap 10 år. Og der også J´s flotte hunde. Jeg ved ikke hvad den slags hunde hedder, men du, J. viste mig nogle billeder af NN og de to hunde. Da jeg så på dem tænkte jeg; de var taget på en dejlig dag! Også på det sidste billede, hvor NN så meget træt ud, var der dog denne forbindelse mellem hende og dem, som udstrålede nærhed, tryghed og glæde.
	Derfor faldt jeg også straks over den formulering i sangen, som jeg tror dækker over den sidste svære tid: "Mon du helt forstå, hvad en dejlig dag, er værd for det trætte sind? Du har glemt den sorg, der ligger bag, skjult bag solens sidste skin.".
	I dag det den sidste dag og derfor dagen til afsked. I det gamle Testamente er der et sted en formulering, som jeg desværre ikke har kunnet finde frem: Der står noget i retning af "alle mine dage er i dine hænder".
	Det er naturligvis sagt i en bøn til Gud, men den samme holdning kommer også til udtryk i den Davids salme 23, jeg læste til indledning. "Herren er min hyrde og min vogter". Gud er den, der følger og tager vare på os alle dage. Naturligvis er vi ikke længere så fortrolig med selve dette at være hyrde og kun de færreste opfatter sig selv som hjælpeløse får. Alligevel er der i dette billede jo noget, vi alle kender til, og længes efter og oplever i større eller mindre grad. At høre til, at være accepteret og elsket. At være tryg.
	Og det er denne længsel Jesus knytter til ved, når han siger, at han er den gode hyrde. Den gode hyrde skal naturligvis vogte og passe på sine. Det vigtigste er dog, at han kender dem, han har ansvar for.
	Men hvor hyrdebilledet i Det gamle testamnete og den salme vi netop har hørt, nok kan skænke tryghed for alle de dage, vi lever, hvad enten de udfolder sig som en vandring i mørkets dal eller som en hvile på de grønne enge, så rækker Jesu ord om at være den, der kender hver en af os længere. Jesus er også den hyrde, der satte sit liv til for sine. Jesus er den Guds Søn, hvis kærlighed overvandt døden. Som sådan er han den eneste vi kan rette vort håb imod, den dag alle vore dage er forbi.
	For når vor allersidste dag rinder ud, er han stadig den, der har alle vore dage i sine hænder. De glædelige og de sorgfulde - de spildte og de fyldte. Hans opstandelse og hans evige kærlighed er pantet på, at han aldrig forlader os. Som salmisten kan sige at Guds godhed og troskab skal følge os, så længe vi lever, fortsætter evangeliet om Kristi død og opstandelse med påstanden, at Guds godhed ikke stopper ved dødens grænse, men i Jesus har overskredet den for at hente hver og en af os til nyt liv i Guds evige boliger. Hvordan, hvornår og hvorledes ved vi ikke. Men at han elsker os og gik livet helt ende for at vi skulle leve med ham, det tror og håber vi er sandt. For Guds skyld - for Jesu Kristi skyld og for vor egen skyld.
	Og i denne tro vil vi overgive NN og alle hendes dage - mørke som lyse - svære som dejlige i Guds gode hænder.
	Lad os derfor bede:

26-7-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email