Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Velkommen til dåb i Jersie Kirke
	Det er ikke alle salmer, der er lige lette at forstå. For det første kan sproget være gammeldags. For det andet er der jo tale om poetisk billedsprog. For det tredje søger salmerne jo tit at udtrykke nogle af de tanker, følelser og stemninger, som ligger ude ved grænsen for vores erfaringsverden.
	Men denne karakteristik gælder ikke kun for salmer. Den gælder også for nogle af de moderne sangtekster, der søger at udtrykke det, der ikke kan siges med ord. Det gælder f.eks. sang som "Den hvide dværg" Lars Lilholt. Prøv bare at lytte til dette første vers:
	med stjernestøv i hjertet fra den første ild med fosterfedt i håret og en lyst til at gå vild kommer vi til verden under skrig og skrål som gnister fra det første store bål
	Da DR1´s TV-avis først på sommeren bragte et interview med en teologisk professor, der mente at sangene på Lilholts nye CD "Gloria" var umiskendeligt religiøse, tænkte jeg; Åh, hold op! Lad nu manden være!
	Men efter hele sommeren at have lyttet til sangen, er jeg faktisk tilbøjelig til at give ham ret. I "Den hvide dværg" udtrykker Lars Lilholt faktisk en religiøs tolkning af livet. Ikke nødvendigvis en kristen, men et forsøg på at sætte livet i ind i lyset kræfter og magter, der er større end os selv.
	Lars Lilholt siger således, at der er to ting, som præger et menneske fra den allerførste dag; "Stjernestøv i håret" og "en lyst til at gå vild!"
	To forskellige kræfter, der trækker os i hver sin retning. Vi higer mod stjernerne, når vi lever livet helt og fuldt. Men vi har også en iboende drift til at gå vild og ødelægge livet for os selv eller for andre. Og når det sker, er det ikke et tilfældigt uheld - vi har en iboende lyst, der driver os mod destruktion og død. Her i spændingen mellem disse urgamle kræfter, bliver enhver af os til den, vi er.
	I omkvædet introducerer Lilholt den hvide dværg. En underlig mystisk skikkelse:
	Og fra sit bjerg kan vi høre ham synge ned den hvide dværg på en sang om kærlighed han lo - hej ho vi sætter mærker i alle mål som gnister fra det første store bål. Dette er umiskendeligt en religiøs, men mener jeg også en kristen tolkning af livet. Det er faktisk den samme forkyndelse, som den, der går forud for og lægger grundlaget for netop dåben. For i dåben bliver vi, Guds børn, der ved Jesu Kristi død og Helligånden får del i syndernes forladelse og det evige liv. På én gang befriet for driften mod destruktion og død og samtidig ét med himmelens stjerner, som vi længes mod.
	Men hvorfor skal vi da allerede som børn, spørger nogen, have tilgivelse for synd og skyld? Hvad har barnet gjort? Og svaret lyder: Barnet har endnu intet forkert gjort, men det bærer kimen og driften til det i sig. Snart vil det begynde at ødelægge det gode i livet. For selvom vi har stjernestøv i håret, så har vi alle fra vor første dag lysten i os til at kvæle den sang om kærlighed, som lyder fra den Hvide Dværg i livets urbjerg.
	Hvad Lilholt beskriver i sit mytiske billedsprog, taler kristendommen om som skabelse, syndefald og frelse. Vi er skabt og livet er givet os fra en højere magt; fra Gud. Men så snart vi kommer til verden, vil vi komme til at ødelægge den kærlighed, vi skulle leve i og leve af. Og derfor må sangen om kærlighed lyde, igen og igen.
	Ja, tilføjer den kristne tro og bekendelse: Denne livets evige sang lyder fortsat fra den Gud, der i sin søn Jesus åbenbarede sig som kærligheden selv. Som gjorde sig til en lille hvid dværg - et menneskebarn. Som kom til os med de udrakte arme, vi slog op på et kors. Men selv i døden glødede den ild, han bragte til os. Og ilden slog ud i lys lue, da han påskemorgen opstod til det nye liv, som han ønsker at dele med os.
	Dåben ved livets begyndelse er den første sang om, at hans kærlighed aldrig hører op. En gnist fra det første store bål, som vi er båret af og får lov at bære videre på gennem vort eget liv.
	Og derfor vil vi nu indlede dåben med lovprisning og bøn:

26-7-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email