Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Vielsestale -øjne på stilke
	Kære Brudepar! I det sidste skrift i Ny Testamente - det skrift, der går under navnet Johannes Åbenbaring - finder vi en håbsforkyn-delse klædt i et farverigt og fantasifuldt billedsprog. Et af de bille-der, der går igen, er talen om "Det Ny Jerusa-lem" som symbol på den nyskabte himmel og jord. I skriftets næstsids-te kapitel beskriver Johannes et storslået syn på denne måde:
	"Jeg så en ny himmel og en ny jord. Den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom." Og, fortsætter Johannes så; "Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv vil være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt!". (Åb. 21,1-5a). Billedtalen om det ny Jerusalem afspejler det håb og den læng-sel, vi alle kender til; håbet om den nye begyndelse. Håbet om, at den gamle jord, vi alt for godt kender som gen-nemtrængt af had, ukærlighed, vold og krig en dag må blive forvandlet til et himmelsk paradis for alle.
	Denne drøm iklæder Johannes nu et nyt billede; billedet af bruden, der kommer smykket for at møde brudgommen og forenes med ham i kærlighedens favntag. Med denne overraskende sammenkædning får Johannes på sin måde sagt, at netop kærligheden er den magt, der i sidste ende vil formå at gennemsyre og forvandle vores gamle ver-den til et himmelsk paradis, og at denne forvandlende kærlig-hed samtidig er udtryk for Guds nærvær blandt men-nesker.
	Det er store og vældige ord - måske så store, at en eller an-den ville kalde det for et urealistisk drømme-syn.
	Hertil er der kun at sige; Ja, men vi kan ikke leve uden så-danne store visioner og drømme. Det er nemlig fra dem, vi henter kraften og inspirationen til at leve med hinanden i den virkelighed, der ofte viser sig som alt andet end paradi-sisk. Uden troen på kærlighedens forvandlende magt over menne-skers hjerter, ville vort samvær med hinanden let ende som en ond og hæslig drøm - et mareridt uden ende.
	Vi behøver syner og drømme for at tro på og arbejde for for-andring. Det gælder i det store mellem nationer, det gælder i det nære forhold mellem mennesker i dag-ligdagen - og det gælder ikke mindst mellem to, der ønsker at være gensidigt forpligtede på hin-andens lykke.
	Uden en tro på at kærligheden kan overvinde vore indbyrdes forskelligheder og begrænsninger - og lad os bare indrømme det rent ud; alle vores fejl og mangler - uden denne tro ville et ægteskab hverken kunne rumme eller værne om to menne-sker liv med hinanden. Uden den forvandlende kærlig-hed ville ægteskabet som fæl-les-skabsbærende institution være en illusion.
	At se syner og have visioner handler derfor også om at kunne se mere end det umiddelbart synlige. Det er vigtigt at se mere end det, der er synligt på overfladen - at kunne få øje på alt det, der ligger under og bag - de varige mønstre li-ner, som livet kan leves på.
	Jeg kender ikke noget til jeres musikalske smag - det fik vi ikke talt om i fredags. Hjemme på min reol har jeg en CD med den mærkelige titel: "Øjne på stilke" (Gnags). For forsiden af omslaget er der aftrykt et underligt flimrende mønster, der tilsyneladende ikke forestiller noget. Men det er kun tilsyneladende. For det er nemlig et billede lavet med en særlig computerteknik, som kaldes for "Magic Eye".
	Hvis man har rigtig god tid, kan man ved at betragte dette mønster på en særlig måde få sig en oplevelse, der virkeligt sætter øjnene på stilke. Ved at bruge øjnene på en helt an-den måde end den, man er vandt til, kan man pludseligt op-leve at se det, man ikke fik øje på fra starten. I stedet for at se direkte på overfladen og focusere på detal-jerne, skal man forsøge at se igennem eller bagom møn-steret. Omslaget skal bevæges frem og tilbage foran øjnene og hvis man samtidig kan lade være med at lade øjnene hvile på et bestemt punkt, vil der på et tidspunkt ske det, at et tredimensionalt billede toner frem af det flim-rende mønster.
	"Magic Eye", skriver Gnags, "er en helt ny måde at opleve verden på. Lidt ligesom musik, når det er bedst". Og, føjer jeg til for egen regning: Som kærlighed, når den ikke har låst sig fast, men altid er parat til at gå nye veje.
	Derfor er dette med at se på hinanden en ny måde også vig-tigt i et ægteskab. I har jo allerede kendt hinanden en del år. Da I første gang mødte hinanden, var det nok ikke meget, I fik set, men nok til at opmærksomheden overfor den anden blev vakt. Der er dog næppe gået lang tid før I opdagede den spændende og udfordrende gåde, der som et tredimensionalt billede lå under overfla-den hos den anden.
	Med udgangspunkt i den fascination, som er forelskelsens overvældende drivkraft, har I med tiden fundet et mere ro-ligt leje. I har lært nye og overraskende sider af hinandens væsen at kende og på den baggrund har I besluttet at binde jer varigt og forpligtende til udfor-dring, det er at leve og op-leve livet sammen med den anden. Og i dag har I så invite-ret familie og venner til bryl-lupsfest for at dele glæden med dem.
	En bryllupsfest, som den, I har indbudt til, vil altid være en begivenhed, der rækker ud over det sædvanlige. Ved et bryllup søger vi sammen, og sammen søger vi at nå ned un-der overfladen for dér at finde og blive bekræftet i kærlighe-dens fornyende og forvandlende kraft. Ikke så underligt, at Je-sus gang på gang brugte netop billedet af en bryllupsfest, når han talte om Guds Riges herredømme blandt menne-sker. For der, hvor Guds Rige er, er der glæde og fest, fordi vi i glimt pludseligt aner og skimter kærlighedens klare og tredi-mensi-onale virkelighed bag den ofte flimrende over-flade.
	For vi ved det jo godt alle sammen - ofte af dyrekøbt erfaring - at kærligheden kan have trange kår i hverdagen. Det er ikke altid det himmelske paradis, vi ser omkring os eller oplever som det mest synlige i dagligdagen.
	Derfor har vi brug for gennem billeder som det af Det ny Je-rusalem eller en bryllupsfest som den i dag, for et øjeblik at lade flimmeret fare og søge ned i dybden. Der oplever vi så - ofte til vores store overraskelse og glæde - at vort møde med kær-ligheden hos hinanden dybest set er som en spejling af Guds Riges virke i verden; en grænseløs og medrivende kærlighed, vi får lov til at være båret af livet igennem.
	Det skal være mit ønske for jer i dag, at I altid må have "Øjne på stilke" for hinanden - at I altid er parate til at stoppe op i den travle og flim-rende hverdag, for at få tid til at se bagom hinandens fejl og mang-ler og under den synlige over-flade fange et glimt af den kærlighedens tredi-mensionale vir-ke-lighed, der bærer os alle.
	Det er i den, I skal hente kraften og inspirationen til at leve med hinanden - både når det går glat, men også, når det bli-ver svært. Det er i dette, I gang på gang vil blive bekræftet i kærlighe-dens fornyende og forvandlende magt - også, når I en tid har tabt den af syne. Og det er gennem den, at håbet om en virkelig fornyelse og forvandling af både jer selv og vor gamle jord skal hente sin styrke, så at også jeres dagligdag med hinanden kan blive som en spejling af Det ny Jerusalem.
	Med disse billeder og tanker ønsker jeg jer tillykke med da-gen!

26-7-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email