Hvis du har kommentarer så skriv til Ulla Horsholt Hvis du vil printe siden ud se her

	Spænd over os dit himmelsejl ...
	Familiegudstjeneste 20. aug. 2000
	Ørum kl. 9.00, Vejrum kl. 10.30, Viskum kl. 19.30.
	Salmer: 696 - 402 -(859) - 366 -/- ml.88, spænd over os - 677,5 - 901.
	Dåb, FDF, konfirmander og KFUM/K´s familieklub
	Læsning: Fil. 4.4-7, Glæd jer...
	Jeg er sikker på, der er nogen her - der har prøvet at bo i telt - sådan et rigtig gammeldags spids-telt - som vi bruger, når vi tar på lejr?
	Der er nogen, der synes, at det er bedre at bo i sommerhus - eller på hotel - men der er noget særligt ved at bo i telt:
	I bibelen - står der at Gud ikke kun er i himelen - men Gud slår sit telt op på jorden - og bor hos mennesker her. Guds telt hedder på hebraisk: shekina - shekina - lyder godt - og det er rart at tænke på, at Gud bor i telt sammen med os.
	Men hvordan er det, at bo i telt med nogen?
	Jo, i ved, Når vi bor i telt - så ligger vi tæt, så sidder vi tæt - og vi spiser tæt - og vi kan høre alting - og vi kan lugte de andre: hvis de bruger deodorant - så får alle et pift - og - hvis jeg ikke har flere rene sokker - så er alle også med på lugten.
	Har jeg ondt i maven - eller er ked af det - og græder - ja så ved alle det - sådan er det når man bor i telt.
	Når man bor i sommerhus og på hotel - så kan man godt undgå at være sammen - det kan man slet ikke i et telt. Det er blandt andet derfor at det både rart - men også hårdt at bo i telt - man må føle med de andre.
	Men det er også - spændende fordi man er tæt på hele verden udenfor: man kan se lidt - og høre meget - gennem en teltdug. Men teltdugen - giver akkurat den beskyttele mod regn - og blæst og kulde som er nødvendig. I telt - er man tæt på det hele - og hinanden. Selv indenfor er man udsat.
	Sådan kan vi tænke - når vi høre, at Gud har valgt at slå telt op i verden - og bo i sit telt - i shekina - Han vil være tæt på os - altid. Han vil vide, høre, mærke og se - hvordan vi virkelig har det.
	Også med hinanden- og vores næste: For i teltet hvor vi er sammen med Gud - er vi også sammen med de andre. Sådan er det også, at bo i telt sammen med Gud.
	At det virkelig er sådan det er - og det han vil - kan vi vide - for Guds telt svæver ikke bare let og luftigt hen over jorden - der er en teltstang der står fast på jorden - og bærer teltet - teltstangen i Guds telt - er et korsets træ, der blev plantet julenat - da Jesus blev født - Guds søn fra himlen - blev sat mellem mennesker - på jorden - siden da - har Gud fast bopæl i verden - og himlen er nu ikke bare langt væk - men lige her - hvor Gud er nær.
	(((
	Hvor Gud bor mellem mennesker - bliver himlen åben - og solen fra Lysets hjem falder ind over verden - både, hvor den er smuk som her - lige nu - hvor i er - men også når den er sort og grim - og grufuld - er solen fra lysets hjem - i verden - som et håb.
	Inde i sangarket - har jeg trykt det billede, der hedder Guernica, af den berømte maler Picasso..
	Det handler om krig, hvor det ikke bare var soldater, der kæmpede med hinanden - men soldater, der fik ordre til at slå kvinder og børn i hjel - og brænde husene ned - i byen Guernica.
	I kan se en tyr til venstre, der står på en mor og et barn - og en hel masse mer. Piscasso har bnrugt årevis på at male det billde - efter masakren i Guernica var han så fuldkommen vred og skuffet over livet - at nogen ku gøre sådan - og i kan se, hvordan han har malet hoveder, der råber op i luften: Gud hvor er du henne.
	Men hvad med himmelen - jeg ved ikke om der er nogen, der kan få øje på en himmel i det billede.
	Der skete nemlig det, - at mens Picasso malede og malede - have han til sidst fyldt hele billedet helt ud til kanten - med alle disse bange, råbende mennesker. Så der slet ikke blev nogen himmel tilbage: For sådan er det, sagde piacasso - de råber og skriger - men er der nogen - i himlen der hører og svarer. ER der en Gud der kan høre - og føle, hvad de føler?
	Nej - siger Picasso - hverken himmel eller sol - er der til - bare en kunstig pære - som mennesker kan slukke og tænde - ingen Gud, der sender lys fra lysets hjem.
	Og dog - hvis jeg havde kopieret - bedre - så ku i midt i billedet - i bunden se, - at himlen er plantet på jorden - som en levende blomst i hånden på en mand, der er død. Og oven over er der også en hånd, der holder et lys - så der er nogen - midt i det hele - der håber og tror.
	Der er mange i dag - der siger: der er ingen gudommelig himmel - eller frirum til Gud i moderne tid. For mennesker fylder hele billedet selv - med viden, og underholdning, medicin og teknologi.
	Men evangliet - som vi hører her i kirken - lover os - at vores verden ikke er uden Gud - selv om det nogen gange kan se sådan ud - Gud vil bo i telt i verden mellem os - for at himlen sku være på jorden - også.
	Når du ber til Gud - og der ikke sker det, som du beder om, - så tænk på, at du sidder i et telt sammen med Gud - han har selv slået det op - og teltstangen står fast. her sidder i sammen - han er med middt i det hele - o g hører alting og kender din tanke. - Og når du ikke kan finde gud i teltet - og vil at han skal tale - så kan det jo være - at mens du kigger til højre fordi du venter at finde ham der - så sidder han faktisk til venstre.
	Og det kan godt være, når vi sidder i teltet med Gud - og klager vores nød - og peger på os selv - så kan det være, at han så peger på de andre og siger - du skal høre hvad de siger:
	Det kan være, at det vi vil - når vi ber - ikke er det vi skal. For sådan er det også - med bøn til Gud - at han vil vise os hvad vi skal gøre. - som en mor elller far, der bliver ved at sætte os i rette.
	Du skal bede - hele tiden - og blvie ved - siger Jesus - i lignelsen om den fattige enke - der beder, tigger og plager den uretfærdige dommer - til han giver sig - bare for at få fred.
	Hvor meget mer - siger Jesus - vil så ikke jeres far i himlen, som er god, gi efter. For han er kommet for at bo i telt med dig på jorden - så kan føle din nød - når, han hører dig klage - og se dig håbe - og mærke, når du længes . "Er du der Gud ?"- er også en bøn. Og i teltet - hvor vi lever med Gud og hans søn - bliver alting hørt - vi skal bare blive ved - men måske skal vi lære - mens vi ber - at vende os lidt omkring - og se både til højre og venstre - både på os selv - og de andre - og forsøge, når vi ber - at lytte til, hvad der måtte være Guds vilje - med vores liv.
	Jeg vil slutte med at fortælle en historie for jer:
	Måske have Johan, som boede oppe i Sverige i gamle dage, hørt denne lignelse af Jesus om enken, der bliver ved med at be - i kirken.
	han er skufttet og ked af det, og han holder det ikke for sig selv, - ne han bebrejder Gud.
	For der er sket noget forfærdeligt: I johans fattige husmandsfamilie har man oplevet den katastrofe, at familiens eneste ko er død. Og det oven i købet her ved jkuletid. Den har spist et søm og nu er den ikke mere.
	Johan skælder ud: Der er ingen retfærædighed i verden. Der er ingen hjælpæ for den, der er fattig. Hovr i alverden er Gud henne? Han burde være den, der holdt øje med, at køer ikke åd søm og døde af det. Men tro ikke det, siger Johan bittert til sig selv; han har vel så travlt med at se efter den rige nabos 25 jkøer, at han slet ikke har tid til at se efter vores stakkels ene ko.
	Men pludselig stivner han på sin vandring gennemd ne natsorte morgen. Der sker et under lige for han øjne. I sneen i vejgrøften ligger en lille ksikkelse og børler. En kalv - er det - en kalv, som nok eftger hånden skal vokse sig lige så stor som den mistede ko, hvos Johan tager sig af dne.
	Et Under er sket - et lille under, men alligevel - for man kan selv følgige ikke forvente, at Gud kaster en hel ko ned fra himmelen. Kalven er en lille ny begyndelse.
	Der er desværre en god forklaring på, hvorfor den ligger der: Noaboænbondemanden - ham med de 25 køer - har i anledning af julen været på druktur i byen, hvor han også har købt en kalv, inden tågerne lukkede hans bjergne. På hjemvejen har hesteen sdelv fundet vej, mens mandne sover og kalven ligger ie en sæt med kun hovedet oppe. Da bondemanden i sin brandert halvejs vågner op og ser den uformelige skikkelse med små horn og blanke øjne htor han at det er dkjævelsen. hna har fået op at køre. Han tror, det er straffen for at han har drukket. Han tager dog mod til sog og råberUd af slæden skal du, så sandt Gud gav mig liv og sjæl. Og kalven lander i grøften, den kalv, som Johan finder moregenn efter. Drengens far blvier slet ikke så glad som Johan havde troet. Tvært imod forsøger faren at forklaer, at Gud har andet at bestille, end at kaste kalve ned i landevejsgrøfter. Men Johan holder stædæigt fast i, at der er kset et under og at det er hans klave - - some rsatning for den døde ko.
	Der sker vireklietgg et under itl sidste: Den rige nabo er flov over sig selv - så da Johan og hans far kommer for at fortællel om kalven, de har fundet, - røres han - af blikket i drengens øjen - han bliver røret - og de kommer tæt på hiahnnden. Han kan ikke brigne over sit hjerte at slukke troen og håbet, som drengen har.
	Han bliver - netop rørt og giver efter - bare for dreinges bønfaldendne blik. Så han foræere Johan kalven, mod at han ikke må sige, hor den kommer fra. Sådan gik det til.
	Og det var jo virkelig - et under - ja hele to: at den rige kalv kaster kalven ud - da den fattige familie er i nød - og det er et under - at bonden - bagefter faktisk røres til godhed af drengens bøn - og nu giver kalven væk.
	Det er ikke altid vi får hjælp - på den måde - vi selv havde fantasi til at forestille os - men det vi altid skal vide - og aldrig glemme - er at vi altid bor i telt med Gud - så han kender og føler og ved, hvor dan vi har det. Derfor kan vi tale frit - og åbent med ham - for han kom fordi han ville dele det hele med os.
	Du soles sol fra Bethlehem - hav tak og lov og pris
	for hvert et glimt fra lysets hjem - og fra dit Paradis.
	Amen.

1-9-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email