Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	25. søndag efter trin. 2002 i Jersie og Kr. Skensved
	GT-læsning: Job. 14-7-15Evangelium: Lukas 17, 20-33Salmer: DDS 679, 12 - 248, GST37, 46 v.1 og 6, 696
	Prædiken:
	Dagens tekster kredser om store alvorlige spørgsmål.Om afslutningen, om livets og verdens undergang.Men er der egentligt nogen forskel?"Når ét menneske dør, går en verden under", er der en, der en gang har sagt.Alt det, der går tabt, fylder os med ængstelse og sorg.
	Og undergangen er der jo - vi ser det omkring os."Dybt hælder året i sin gang,snart ødes eng og lund:farvel med al din lyst og sang, du korte sommerstund".
	Men .... lyder det så også: Vi skal ikke stirre os blinde på det, vi føler og ser.Vi skal også se efter det, som ikke er synligt, men alligevel er på vej.Det nye liv, vi håber på - Guds Rige!Modsætningen er altså: Det gamle verden og det nye liv!Gudsmanden Job fra Det gamle Testamente, vi hørte om til indledning, havde det ikke let.Han havde været udsat for et rigtigt komplot.Gud og Satan var gået sammen om at prøve hans tro:Satan skulle tage alt fra Job, for at se om ikke han til sidste ville vende sig mod Gud og skælde Ham ud!Men Job tør ikke vende sig mod Gud.Han ved godt, at Gud er Herre over både liv og død, og er det døden, han har udset ham til, vover han kun at bede om, at det må ske hurtigt, så han kan få fred.
	Mens i afslutningen - selv i døden - ser Job et lille håb.Håbet om en ny begyndelse - Guds begyndelse. Derfor kan han jo om det døde træ sige: "Selv for et træ, er der håb!"Hvis det fældes, kan det skyde igen.Når bladene falder af, vokser nye frem.Alt, hvad der forgår, har dog muligheden for nyt liv - ikke i sig, men fra Gud, som skabte det.Gud er jo Skaberen - han, der har gjort alting godt:"Det mindste, han har skabt er stort, og kan hans magt bevise".
	Hvad Job imidlertid ikke helt tør tro er, at dette håb også gælder for et menneske som han selv.For det har han jo aldrig set, at en, der døde, kom til live igen - at den, der udånder, begynder at trække vejret igen.Men hvis da bare Gud ville huske på ham, når han døde!Tanken er nærliggende, men også vovet.Hvad var døden, hvis dens magt alligevel kunne brydes?Men da Job ikke har andre muligheder, vover han alligevel at sætte sit håb til den Gud, der lader det døde spire frem med nyt liv.
	Denne tro har vi også lov at tage til os ind i en verden, hvor liv og død brydes med hinanden.Hvor håbløshed og længslen efter en tryg fremtidkæmper om førstepladsen i vort liv:- Bliver der krig på ny i Mellemøsten eller vil det lykkes at finde frem til en fredelig løsning?- Hvor slår Al Qaida til næste gang?Vi ved det ikke og vi kan ikke vide det!Vi lever hver dag med en fundamentale usikkerhed omkring vort liv og fremtid.
	Og dog har vi samtidig en forunderlig evne til ligesom Noahs samtidige at holde bekymringerne på afstand.- Vi lever hver dag, som den byder sig til.- Udnytte de muligheder, der er vores.- Forbereder snart julen ligesom vi plejer.- Spiser, drikker og giver livet videre til vore børn, som jo nok vil gøre på samme måde.Som en har udtrykt det: Der er intet nyt under solen!For hvert træ, der går ud, spirer nye frem, som ligner de gamle - æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen!
	Jamen er der så overhovedet ikke noget nyt på færde?Ja, det er jo et rigtigt godt spørgsmål?Det er faktisk det spørgsmål, farisæerne stiller Jesus.For denne vor verden kendte de også godt. Alt det, der vokser frem og det, der går til.Skulle den virkeligt fornyes og bliver til noget helt anderledes, så måtte det komme an på Gud selv,Han der skabte og som stadig holder liv i den.
	Den tanke groede da frem - også blandt farisæerne - at Gud en dag ville genskabe den gamle jord.Begynde helt forfra og give den det liv, som det havde været hans mål fra første færd.En jord, hvor fællesskab, kærlighed og liv var den eneste virkelighed, vi skulle se og erfare.Og den dag og den virkelighed kaldte de da "Guds Rige".
	Guds Rige var, når alt det gamle blev nyt og godt.Derfor måtte det gamle også først gå til og forsvinde.Og derfor var den dag, hvor dette skulle ske, ikke entydig en dag, man frygtede - det var også en, man så frem til med længsel.Og glæder man sig, er det rart at vide, hvornår den glædelige dag ville komme. Hvornår kommer Guds Rige?Hvor mange dage er der nu til jul? Ikke sandt?
	Jesu svar er først negativt og afvisende: Guds Rige kan man ikke pege ud og sige: Dér er det! Guds Rige er ikke noget, man kan se, lytte til og føle på.Guds Rige er skjult i noget andet.Derefter følger det positive svar, at Guds Rige allerede er til stede i verden!
	For Guds Rige er jo, som Jesus udfolder det i en række andre lignelser, altid på vej.Det er de glimt af liv, godhed og kærlighed, som vi allerede kenderSom frø, der spirer og gror. Det ligger ned i jorden,i mørket og i kulden - men det er på vej.For så længe Gud har fat i den lange ende, så længe han opretholder livet og får alting til at spire igen, når døden har sat sit spor, så er der håb:"For et træ er der håb".
	For det menneske, der ser glimtene af godhed, barmhjertighed og kærlighed i denne verden, er disse spirer af liv det, håbet om et liv helt gennemsyret af Guds vilje og kærlighed klynger sig til.Og skal vi se det helt og tydeligt, så skal vi se hen på Ham, som kalder sig selv for Menneskesønnen.I ham er Guds Rige nemlig tilstede på en måde, som vi kan se og lytte til.
	I ham fik Guds gode vilje helt konkret form og farve, som man engang kunne mærke og se.Han var jo menneske som vi selv.Han levede som os og døde som os.Med ud af hans grav voksede noget, som præger vort liv, nemlig troen på at Guds oprejste ham fra døden.Ud af den afhugne stub fremspirede nye grene.Et nyt træ voksede frem.Jesu Kristi træ - kirkens fællesskab.Derfor skal vi synge: Livstræet skyde af korset rod!Smage lad alle, vor drot er god!
	Og derfor har korsets træ jo en særlig betydning for os. Korset er dannet af træer, som er fældet og uden liv.Men da Jesus blev hængt op og dræbt på dette træ, skete der noget helt nyt.Det døde fik nyt liv! Og vi fik håbet tilbage.Håbet og en fremtid trods synd, død og undergang.Troen på, at selv når verden en dag går under, skal vi stadig leve hos Gud.Han husker på os og kalder os atter frem af mørket.
	Han har os alle - levende og døde - i sine hænder.Og derfor skal vi i dag naturligvis også synge: "Han har den hele vide verden i sin hånd- ja, han har dig og mig og alle, i sin hånd".
	Amen. Dåbstale:
	Når nu alle børnene her i dag har tegnet en stub og et træ, skal vi jo før det første tænke på, at det er et håbets træ, som Jobs sagde det.
	Men for det andet er det også et billede på dåben.Et sted siger Jesus nemlig:Jeg er livets træ - og I er grenene.Skilt fra mig kan I slet ikke leve.
	Når vi døber et barn, bliver det som en gren sat ind på den stamme, hvor livets kilder strømmer.Selv om grenen tører ud og dør, så vil kraften fra stammen atter få det til at spire og skyde nye skud.
	Det viser den tegning, som I børn fik.Et træ med en stamme og mange grene.Og hvert eneste gren har et ansigt.Hver eneste gren er et menneske, der vosker og gror.Også stammen har et ansigt .Skikkelse står som et kors.Det er Jesus, der bærer os alle sammen.Livstræet skyde af korset rod!Smage lad alle, vor drot er god!
	Til det håb, vil vi nu døbe disse to børn, som er båret til kirke i dag.

22-12-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email