Hvis du har kommentarer så skriv til Lars Mandrup Hvis du vil printe siden ud se her

	Juleaften - Lukas 2,1-14
	I. Der fortælles om en dreng, der gik i 1. klasse. Han havde været med skolen til juleafslutningsgudstjeneste i kirken. Da han kom hjem, spurgte hans mor ham: Nå, Søren, hvad sagde præsten til jer i kirken i dag? Søren var glad for, at han kunne huske noget af præstens prædiken og fortalte glædestrålende sin mor: Jo, han fortalte, at der kom en engel og sagde til nogen hyrder ude på marken: 'Se, jeg fortynder en stor glæde'.
	Om det nu var fordi, Søren ikke havde hørt helt godt efter i kirken, eller det skyldtes, at han manglede et par tænder i munden, så han ikke kunne udtale et k, det melder historien ikke noget om. Men det er det, vi let kan komme til at gøre: at vi fortynder den store glæde, som evangeliet giver os; at vi - lige som når vi blander saftevand - fortynder det så meget, at det ikke smager af ret meget.
	Vi foretrækker Cola Light; vi kan bedst klare de forkortede udgaver, og budskaberne skal helst udtrykkes i superkorte sætninger. Vi har sjældent tålmodighed nok til at høre på nuanceringer eller uddybninger. Vi har ikke tid til, at det vi hører og ser, synker ned i vort indre. Hvorfor så ikke også juleevangeliet light - glæden i fortyndet udgave?
	Gennem det meste af november og hele december bliver vi hjulpet godt på vej med den uafladelige julemuzak, som vælter ud af højttalerne overalt, og ordene glider ind, til ørene bliver så døve, at vi til sidst slet ikke hører mere end bare bjældeklang. Jo, vi svælger sandelig i fortyndet glæde.
	II. Men hvorfor kan vi ikke nøjes med evangelium light? Hvorfor kan vi ikke klare os med glæden i en fortyndet eller en smart tilpasset udgave? Svaret er enkelt: det kan intet menneske nøjes med! Det svarer ikke på vore dybeste behov; det svarer ikke på hverken vor nød eller vor glæde. Dét er ikke noget, man kan bygge en tro på. Glæden light er ikke troværdig. Den væltes omkuld af den første og bedste krise, som vi kommer ind i. Den er ikke noget, man kan leve sit liv på. Og slet ikke værd at ofre sit liv på!
	Nu er vi kommet i kirke her i aften til julegudstjeneste. Jeg tror, at vi alle uden undtagelse er kommet her i forventning om at få noget med herfra, et eller andet mere end en smuk stemning til at gå hjem på! En glæde i ren og uforfalsket, ufortyndet udgave: et evangelium - og ordet evangelium betyder jo glædens budskab. Og det er i sandhed glædeligt!
	III. Julens evangelium handler om et barn. Dét barn er et barn, som blev født som millioner af andre bliver født ind i vores verden, men dog et barn som har forandret verden. Juleevangeliet taler evangeliet til os i barnehøjde, umiddelbart og ligetil.
	Et barn gør noget ved os. Det er en erfaring, som mange af os har gjort ved at blive forældre; eller bedsteforældre! Jeg har gjort det igen, da jeg blev farfar for første gang for nogle måneder siden og mærket, hvor stort det er. Et lille barn - netop kommet til verden - kalder noget frem i os, som er anderledes end det, vi normalt giver udtryk for.
	Og hvad er det så, det gør ved os? Et barn kalder på nærvær,- at vi er til stede og ikke er alle mulige andre steder. Et barn standser os i vort løb fremad, i vor egen higen efter altid selv at komme til først og blive størst. Et barn kalder på en ganske særlig måde både tårer, glæde og taknemlighed frem i os. Det ændrer vor dagligdag, vort liv; det får os til at prioritere anderledes. Et barn spørger ikke om det er belejligt for os, når det kommer. Et barn spørger ikke om tid. Det kommer, når det kommer, og så tager det os og griber os. Julen handler om det samme. Og så alligevel om noget meget mere. Det barn, som fødtes i Betlehem har ikke bare forandret enkelte mennesker. Det har forandret verden og vore grundlæggende vilkår for at leve. Julens evangelium forkynder for os, at Gud har givet os noget, som er helt og aldeles overvældende. Vi har fået noget, som vi ikke selv har skabt. Det er ikke et resultat af vor egen kunnen, flid og dygtighed.
	Noget sådant er, hvad vi med et andet udtryk kalder for nåde og barmhjertighed. Julen og dens budskab om barnet, som fødtes i Betlehem, fortæller os om, at Gud er kommet os nær og rører ved de dybeste lag i os, dernede hvor både smerten, længslen, glæden og takken fødes. Han viser os, at han vil noget andet med os, end det som vi selv anser for at være vigtigt.
	Gud er ikke en teoretisk konstruktion, som vi kan regne og beregne os frem til. Gud er ikke den store ubekendte, som vi må inddrage for at få livets ellers uløselige ligning til at gå op. Gud er heller ikke et svar på alle vore mange uløste spørgsmål. Gud er underet og det underfulde - undertiden også det gådefulde - i vort liv. Men han har fået et menneskeligt ansigt i barnet Jesus, og derfor kan han både lide med os og glæde sig sammen med os, men han er i ét og alt nærværende hos os.
	IV. Hvordan julen trænger ind til os? Ind i os. Ind i vore hjerter, ind i vore sind. Helt ind i vort allerinderste. Ikke bare bevæger os. Rører os. Men giver os glæde og ændrer vort liv.
	Det sker ikke ved at vi anstrenger os vældig meget for at begribe det og forstå, hvad der skete. Men ved at vi giver slip på os selv, giver slip på de præstationskrav, som hænger over os, vor angst og i stedet åbner os for det store, det overvældende, for underet, ved at igen hører englens budskab, som det første gang lød til hyrderne julenat:
	"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!"
	Glædelig Jul!
	Juleaften i Risskov Kirke 2000.

22-12-2002 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email