Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby Hvis du vil printe siden ud se her

	1.s.e.Trin
	Historien om den rige mand og Lazarus ligner en moralsk historie om at kende sin besøgelsestid og i tide tage sig af sin fatige næste som altid ligger lige udenfor ens port.
	Men læser man nærmere efter kan man næsten ikke lade være med at føle sig taget lidt ved næsen af Vorherre. For denne fortælling om den rige mand og Lazarus er en absurd historie som ikke stemmer overens med alt det andet vi ved om ham, som fortæller den og ved nærmere eftersyn afslører den sig selv.
	Jesus driver gæk med os og afslører moralske historiers mangel på sand indflydelse på menneskers liv.
	Gud vil ikke true os til lydighed med skræmmehistorier om helvedes pinsler og spøgelsers advarselsskrig.
	Det er derfor profeten Esajas som Guds talerør kan sige det som jeg læste fra alteret
	"Tror I det er den faste jeg ønsker
	at mennesket spæger sit legeme
	og hænger med hovedet som et siv
	og ligger i sæk og aske ?
	Man kan høre at Gud ved det, som de fleste mennesker ved, at det gode liv i kærlighed til Gud og næste ikke kommer af at formane, at true eller ved et stort informationsarbejde om næstekærlighedens fordelagtighed for samfundet. For mennesker handler alt for ofte forkert, selv mod bedre vidende. Ja det er tilmed sådan at også mennesker med de højeste principper og den største velformulerethed omkring samme fine ideer kan vise sig at være dem der i praksis gør det modsatte.
	Og det endda selvom der kom en tilbage fra de døde og advarede dem mod det .
	Et banalt eksempel er at man for nogle år tilbage besluttede at gøre en bestemt skoleårgang i folkeskolen til en slags forsøgsårgang. Denne årgang af elever skulle fodres med viden om rygnings skadelighed i et forsøg på at påvirke dem til dog at lade være.
	I dag er denne årgang unge voksne og rigtig rigtig mange af dem er .rygere. Faktisk er mange flere af dem begyndt at ryge end man ellers normalt ser i en årgang.
	Moral og løftede pegefingre hjælper ikke. Og hvad måske er mere overraskende for vores tid hvor vi tror så meget på viden, kommunikation og oplysning . Det hjælper heller ikke.
	Så vi springer lige små totusind år tilbage i tiden. Tilbage til Jesus der fortæller en moralsk historie om en rig og en fattig mand.
	Om den rige mand som har levet i sus og dus mens den fattige Lazarus har sultet.
	Om livet efter døden hvor Lazarus nu har det godt som en slags evigt plaster på de sår hundene før slikkede.
	Om den rige mand der er ved et smelte i et helvede så varmt at alt han kan tænke på er at få en dråbe vand på tungen.
	Og den opdeling er der ifølge fortællingen ikke noget at gøre ved, løbet er kørt, den rige mand har fået hvad han kunne tilkomme mens han levede.
	Løbet er kørt i en grad så det sted hvor de er, er opdelt af en stor kløft, ikke for at holde synderne i helvede, men som der står for at dem der er i paradis ikke kan komme over til dem i helvede, heller ikke selvom de skulle få ondt af dem derovre i heden. (Absurd paradis hvor man må sidde og lide ved at se sin næstes smerte. Få mennesker har det vel sådan, at de, når det kommer til stykket, nyder at se på en andens vilde smerte, selv ikke hvis vedkommende var en fjende.)
	Da har den rige mand som straks har indset alvoren kun et ønske, nemlig om ikke Lazarus kunne sendes til hans fars hus for der at advare hans brødre så de når at dele rigdommene ud i tide. Men også denne bøn afvises, for det nytter ikke, siger Fader Abraham.
	De har allerede loven og profeterne og selvom èn kom tilbage fra de døde så troede de heller ikke ham.
	Og dermed er det at den moralske fortælling demonteres. For de kendte loven og profeterne og de levede ikke efter dem. Ja en dag kom der tilmed en tilbage fra de døde og de lod sig ikke overbevise.
	Så hvad nytter så den slags fortællinger. Hvis vi ikke rokkes af loven og profeterne ja end ikke af ham der kom tilbage fra de døde, hvad rokkes vi så af.
	De tekster der er udvalgt til i dag handler om dette : Troen og et liv i kærlighed til Gud og næsten kommer ikke af moralske historier og af fine principper. Det kommer ikke engang af at en stod op fra de døde.
	Gjorde det det, så var vel al jordisk ulykke endt, og så levede vi alle som kristne brødre og søstre i Paradis. For èn stod jo op fra døde, men langt de fleste mennesker har ikke ladet sig overbevise om det. Masser af verdens mennesker tror det ikke og mener ikke det gør forskel på menneskeliv og menneskers død at Jesus var Guds søn og blev levende efter sin død og kom tilbage til dem der elskede ham.
	Hvad kommer det så af, livet i tro, livet i kærlighed til Gud og næsten.
	Det spørgsmål besvares ikke af dagens evangelium.
	Så hvor kan vi se hen ? Hvor er der svar ?
	Ja man kan jo læse videre i Lukasevangeliet som vores evangelie er hentet fra og lede efter spor af hvad der gjorde forskellen for de mennesker som vitterlig kom til at tro på at Jesus var Guds søn og den de fra nu af måtte elske og følge.
	Gør man det.. læser man om dem, alle disse mennesker, disciplene, den blinde mand ved Jeriko, tolderen Zakæus, så opdager man at det alt sammen kommer af det som apostlen Johannes siger i sit første brev, det som vi skal høre som vores udgangslæsning til i dag, nemlig at vi elsker fordi han elskede os først.
	Vi elsker Gud fordi han elskede os først og vi elsker vor næste fordi Gud elskede os først. Kun derfor, kun derfor blev vi overhovedet til.
	Han begyndte i skabelsen, Han fuldendte det i Jesus Kristus og Helligånden gør det levende og nærværende i os. Spørger man hvad det er, det der vifter hjemligt gennem løvet, det der lufter lifligt gennem sky lige fra Paradis opladt på ny så er det dette, at han elskede os først. Igennem alt ånder Guds kærlighed.
	Og den som elskes af Gud, den som èn gang har siddet på Abrahams skød, ham bliver det som en nagen i hjertet at se sin næstes nød. Han deler sit brød med den sultne og giver husly til hjemløse stakler, han klæder den nøgne og vender ikke ryggen til den der søger ham i nød.
	Ikke fordi han er truet til det af advarsler om pinefulde helveder, ikke fordi han er oplyst om at det er det bedste, men fordi vi elsker fordi han elskede os først.
	Amen

23-9-2003 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email:agerbo@post3.tele.dk