Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby Hvis du vil printe siden ud se her

	Præd 9.s.e.Trin
	" Og Herren roste den uærlige godsforvalter fordi han havde handlet klogt"
	Den uærlige får altså ros, det er ikke så tit det sker, i hvert fald ikke offentligt i vores nypuritanske tid. Men i bibelen er det egentlig ikke så sjældent at det er skurken der belønnes, som her. Hvorfor er det sådan , ja i dagens tekst får vi også grunden, han får ros ikke som sådan for sin uærlighed, men udelukkende fordi han har handlet klogt.
	Det drejer sig om handling og om handlekraft ! Evnen til ikke at lade sig slå ud belønnes. Mørkets børn kan noget som lysets kunne stå sig godt ved at lære noget af, siger Jesus til sine disciple dengang og til os idag.
	Havde lysets børn samme snarrådighed til at gøre det ærlige og gode, som mørkets til det onde og uærlige, da var meget vundet for Guds vilje med verden.
	Han kan nemlig noget den forvalter. For det første så er han nået langt i livet, har klaret sig godt, for det at være forvalter er en stor stilling og en betroet post. Nu har han så nok glemt forsigtigheden lidt på det sidste. Han har smurt for tykt på kan man sige og derfor bliver han fyret.
	For meget tyder på at det var helt almindeligt, for en forvalter på den tid at opskrive ejerens tilgodehavende hos skyldneren. Så blev der mere til ham selv. Forvalteren har på egen hånd sat lejen op, for dem der driver godsets gårde. Og denne lejeforhøjelse går i hans egen lomme.
	En anden historie der viser det, er den om tolderen Zakæus. Han skal inddrive skat til romerne, de skal have et bestemt beløb og alt hvad Zakæus kan kradse ind udover romernes tilgodehavende går i hans egen lomme.
	Det er sådan en slags selvregulerende løntillæg. Den slags fungerer vel stadig i en vis målestok, når der ryger lidt værktøj med hjem til hjemmeværkstedet eller hvad det nu kan være. I hvert fald klager virksomheder af og til over at de ansatte stjæler i firmaet. I Magasin feks
	Forvalteren her er blevet for grådig og for uforsigtig. Det selvregulerende løntillæg er blevet for stort, folk har klaget og klagen er kommet ejeren for øre. Nu stilles han til regnskab og bliver bedt om at gøre bøgerne op, derefter kan han regne sig for fyret.
	Det er frygtelig pinligt på den måde at blive afsløret, sådan rigtig til at skamme sig over, og enhver som har prøvet det, ved hvor lammende det kan føles. Det billede vi tit bruger er, at det er som at blive taget med bukserne nede om hælene. Deri ligger ikke bare det ydmygende i at blive set nøgen og latterlig, men også det at man ikke bevæger sig ret elegant eller hurtigt med bukserne sådan slaskende om anklerne. Der er både skammen og lammelsen .
	For forvalteren i denne lignelse, tager det ikke lang tid at få bukserne samlet op og sætte sig i bevægelse. Og bevægelsen er ikke væk fra det skamfulde, men tværtimod ind i skammens midte bedraget.
	I sine overvejelser med sig selv når han lynhurtigt frem til et sandt og dækkende billede af sig selv, Jeg dur ikke til at arbejde, og jeg vil ikke tigge for det alligevel for lavt. Jeg må i stedet gøre det JEG kan. Nemlig handle hurtigt i pengesager og når jeg ikke fortsat kan sætte folk i økonomisk gæld til mig, så kan jeg da i stedet sætte dem i taknemmlighedsgæld.
	Og så er det han slår sin genistreg. Han eftergiver folk den gæld han ellers havde opskrevet til sig selv!
	Der er altså egentlig ikke tale om at han nedskriver folks skyld til Herren, ejeren. Men derimod om at han slår det af gælden som han på egen hånd havde lagt til til sig selv. Og genistregen er at selvom de ikke længere skylder pengene væk, så skylder de ham på taknemmlighedskontoen. Og den som kender mennesker ved at de fleste gerne vil gøre noget til gengæld for ydede tjenester. Og sådan er der masser af husly og gratis mad i vente hos velhavende bekendte.
	Han handler klogt, forvalteren. Og Herren som af bøgerne kan se hvad han har gjort, roser ham for det. Og kan vel heller ikke gøre ham noget, for han har stadig sit til gode hos skyldnerne.
	Samme handlekraft og selvindsigt kunne der godt være brug for i det godes tjeneste.
	Allan Olsen, som efter min mening er en af vor tids helt store sangskrivere, fortæller i en sang der hedder "Taberens søn" om en far der juleaften konfronteres med sig selv og sit eget selvbilledes nedbrud.
	Hold op med at skabe dig siger han til sin søn, tag lige og vis lidt respekt, for jeg var byens bedste bokser inden du blev født. Men sønnen viser ingen respekt, han er træt af at høre på det pjat om bokseriet, der sidder faren og ligner mest af alt et ubagt franskbrød og i øvrigt har moren fortalt ham at han faren ikke engang var istand til selv at snøre sine boksehandsker selv.
	Så ruller skænderiet, som den slags gør forstærket ag at det er juleaften hvor man egentlig havde troet at man ville holde fred. Og faderen stormer ud i haven hvor han står og tænker sig om og så kommer det som jeg gerne vil læse for jer med Allan Olsens ord:
	der tændes lys i et vindue i boligkarreen mod vest et par gader herfra tænk at flytte ind i den slags kasser det er vel det man har minker til han bygynder og mindes da han selv voksede op hvordan der var pyldrerøve nok hvad med en type som vejmandens erik der trods alt var det største pjok han var dum til at regne han var dum til at skrive i gymnastik var han bedst til at vræle men han var god til at sladre så nu er han i føtex hvor hun lurer på om folk de vil stjæle og hva' med jørgen der ikke måtte bokse for hans mor fordi hun syntes hans næse var så pæn men ka' sige jørgen aldrig blev en taber fordi han aldrig stak snotten frem
	han kigger over skulderen ind til de andre for at sikre sig han ikke blir' set så stepper han og bukker og dukker for hug som de hug der engang sendte ham ned jo gu' tabte han da mere end han vandt dengang men herregud det var ungdomspjat men en ting er sikkert han gik aldrig baglæns som alle de andre skvat
	knægten er hans og hun er osse o.k. i halvmørke er hun stadigvæk køn om lidt vil han ind - han skal lige ryge færdig og så vil han lade som ingenting i morgen skal knægten ( fandenrasme ?) i skole og taberen går med ham derhen så knejten ka' se at det faktisk er helt o.k. at være ham de kalder taberens søn
	Faren her er en mand af samme støbning som godsforvalteren, ikke hvad angår det uærlige, men hvad angår selvindsigt og handlekraft, og så er han det til det gode. Han kunne have ladet skammen lamme sig og være krøbet langs husmuren, med tabernavnet hujende efter sig. I stedet skriver han det i sin pande og viser sin søn at man er helt okay også selvom man er taberens søn.
	Så altså, vær handlekraftige i det godes tjeneste, det er opfordringen til os i dag. Lær af mørkets børn, og mørkets børns væsen kender du nok fra dig selv. Lad ikke skammen lamme dig, uanset hvad du afsløres i, så hiv bukserne op og fortsæt din kamp for det gode du vil.
	Modet får du fra Ham som allerede har givet dig alt, fra ham som i dåben sagde dig at du er hans barn, og fra historien om hans søn Jesus, ved du hvor langt Han vil gå i sin kærlighed til et elsket barn, nemlig gennem lidelse død og til evigt liv.

23-10-2003 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email:agerbo@post3.tele.dk