Hvis du har kommentarer så skriv til Henrik Bo Jacobsen Hvis du vil printe siden ud se her

	Salmer: 739, (598), 601: 695, (473), 520
	Bøn: Kære Gud og himmelske Far, vi takker dig for at du gerne tilgiver os, når vi gør noget forkert over for dig. Vi beder dig om at du vil hjælpe os til gerne at tilgive andre, når de gør noget forkert over for os! Amen.
	Evangelium: Matt. 18,21-35
	I fredags var der i Jyllandsposten en helt utrolig historie om tilgivelse. Overskriften lød: "Møde mellem mor og morder." Moderen fortæller i artiklen om hvordan hun besluttede sig for at møde sin datters morder - ham der havde været med til at spærre hende inde i en lufttæt kølecontainer, mens han og nogle andre stjal cigaretter. Moderen tog ikke af sted til fængslet med gode hensigter. (Hvilken mor ville gøre det i sådan en situation?) Hun fortæller selv om mødet med morderen: "Jeg havde det formål at han skulle knækkes. Han skulle ikke have lov til at leve videre med noget fornuftigt liv, når jeg nu ikke kunne det. Jeg havde selv lagt Michelle i kisten. Det var det sidste jeg så til hende, og jeg tænkte at hvis jeg startede med at vise alle de glade billeder af hende, så kunne jeg knække ham..., men han var for længst knækket, inden vi nåede så langt." I løbet af samtalen med hendes datters morder fik moderen afløb for sin vrede, og hun måtte modvilligt erkende at der var et menneske bag manden. Om det siger hun bl.a: "Indtil da havde jeg kun set ham og især de to andre som mordere. Jeg var optændt af had og ønsket om hævn og ville egentlig bare gerne have tre kølebokse jeg kunne lukke dem inde i. Min hævn blev at skrive til dem hvad det havde betydet. Og han svarede som denne eneste. Det var forvirrende at begynde at tænke godt om et menneske, som man til at begynde med tænker så dårligt om. Men jeg så at han angrede, og det påvirkede mig." Siden har hun besøgt ham adskillige gange i fængslet og talt jævnligt med ham i telefon. "Vi har en slags venskab. Folk kan ikke forstå det. Hvordan kan man være venner med en der har været med til at slå ens datter ihjel? Men jeg har jo fået det bedre af det. Jeg er kommet af med min vrede, og hvis jeg ikke havde haft mulighed for at møde ham, så havde mit had været så indestængt at det ville have ødelagt mig. ... Det hjælper at snakke og snakke og få vreden ud det rette sted." Her er vi inde ved kernen i evangeliets budskab til os i dag. Det er livsnødvendigt at tilgive, hvis vi ikke skal gå til i bitterhed og vrede. Mange vil så indvende at det er umuligt at tilgive en så forfærdelig forbrydelse. Men her er det at denne beretning om Michelles mor viser at det kan lade sig gøre at tilgive, selv om det er vildt svært og synes helt umuligt. Det virker også meget hårdt og urimeligt, når Jesus så kategorisk siger at vi ikke får tilgivelse af Gud, hvis vi ikke af hjertet vil tilgive andre. Kan det virkelig passe? spørger vi uvilkårligt. Og jeg er sikker på at sådan er det. Hvis vi i vores indre gemmer på vrede og bitterhed, så er der ikke plads til Guds tilgivelse. Vi kan simpelthen ikke tage imod tilgivelsen, hvis vi ikke selv vil tilgive. Så har vi forhærdet os. Så kan andre mennesker nok så meget sige at det er med god grund, for hvem kan fx tilgive at andre har slået ens barn ihjel? Men Jesu ord står fast: Vi skal tilgive! Også selv om vi føler vi ikke kan. Problemet er at vi har så svært ved at slippe af med vrede og bitterhed. Vi kan så let blive bundet af følelser som vi har haft tidligere i vores liv. Fx når vi har været bitre, vrede eller følt os krænkede. Dybt inde i os kan der være en gammel uforløst smerte, der påvirker vores daglige liv, i vores omgang med familie, venner og bekendte. I mange tilfælde kan vi blive fri for denne smerte ved at tilgive. En terapeut fortæller om en kvinde der lærte at tilgive sin eks-mand. Hun havde svært ved at acceptere at han ikke overholdt sine aftaler, fx med at hente børnene, når det var hans tur til at have dem i weekenden. Hun havde også tit i sit ægteskab følt sig svigtet og oplevet at hendes mand ikke forstod hende. I vores samtaler fandt vi frem tid at hun ikke ønskede at give slip på følelserne af vrede, had og bitterhed. Hun mente ikke at hendes eks-mand fortjente at få hendes tilgivelse. For tilgav hun ham, så ville han jo bare tro at hun uden videre fandt sig i at han behandlede hende så dårligt. Terapeuten foreslog hende at give slip på den gamle vrede, så hun kunne se på situationen med friske øjne. Det ønskede hun virkelig, men vidste ikke hvordan det kunne lade sig gøre. Hun var klar over at hun ikke kunne tvinge manden til at ændre sig, og hun var meget skeptisk over for tanken om at tilgive ham, men hun mente dog at det kunne da være et forsøg værd. Hun tilgav sin eks-mand, og så forsvandt meget af hendes vrede. Men det viste sig at hun var mere vred på sig selv end på hendes tidligere ægtemand. Hun var vred over, at hun i så lang tid havde ladet ham 'træde' på hendes følelser, og hun var vred på sig selv over at hun ikke havde formået at få kontrol over situationen. Da hun endelig tilgav sig selv, følte hun en stor befrielse, og hun kunne nu finde frem til, hvordan hun ville gøre i fremtiden, når hun blev svigtet. Fire måneder efter terapien var afsluttet ringede hun mig op, for at fortælle, at når hun mødtes med eks-manden, kunne han ikke længere gøre hende vred. Eks-manden var blevet til 'det var jo ham jeg var gift med en gang', og hun oplevede også at hendes hverdag var blevet lettere. Tilgivelse er at give sig selv og sine nærmeste fred, endelig langt om længe at give slip på følelser som fx vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv man ønsker at leve. I arbejdet med at lære at tilgive andre, sker der gerne en ny forståelse for hvor meget mere af livet der kan leves, når der gives plads til at turde føle. Det går ud på, at man selv kan få plads til at leve med andre som de er, og derved også får mere plads til sig selv. Og derved sker der også det at man signalerer en ny holdning og oplever det fantastiske at omgivelserne ændrer sig. Når tilgivelsen har fundet sted, oplever mange det som en stor lettelse, og der bliver plads til nye løsninger af konflikter, nye muligheder for personligt velvære og ro i livet. Det er aldrig for sent at tilgive andre eller sig selv. Tilgivelsen er en nærværende virkelighed her og nu med Jesus, der af Gud, sin himmelske Far, har fået fuldmagt til at forlade synder på jorden. Ved sin offerdød på korset oprettede han en ny pagt mellem Gud og mennesker, en pagt der er grundlagt på syndernes forladelse. Det er det vi bliver mindet om hver gang vi holder nadver, hvor Jesus om vinen siger: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod som udgydes for jer til syndernes forladelse." Den gave fik vi første gang i dåben. Vi får den hver gang vi går til alters, og når vi beder den bøn som Jesus lærte sine disciple: "Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere." Amen.

2-2-2004 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email:agerbo@post3.tele.dk