Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	1. søndag efter trinitatis 2004 i Havdrup med dåb og kirkelig velsignelse
	NT-læsning: 1. kor. 13 Evangelium: Luk. 12,13-21 Salmer: DDS 31, 750, TS 855 - 369, 696 (474) og 726
	Prædiken:
	Din store idiot! Ja, sådan står der faktisk i dagens tekst. Der står: Din tåbe - og det er det samme som en idiot.
	Og en idiot, det er ganske enkelt en, der er sin egen. Det græske ord "idios" betyder nemlig "sin egen". Ikke så meget i betydningen "sær" og "underlig", men snarere "sig selv nærmest" eller "sig selv nok".
	Og det kan man jo nok sige, at den rige bonde er. Enten taler han ikke ret godt dansk eller også er han kun i stand til at tale i første person ental:
	"Hvad skal JEG nu gøre?", tænker han, da det går op for ham, at han er ved at få et overskudsproblem. Og efter en kort tænkepause kommer tanken som lyn fra en klar himmel: "Sådan vil JEG gøre!". JEG river ned mit gamle hus og carport ned. JEG konverterer de gamle og tager nye lån i friværdien. Og så bygger JEG mig et splinternyt hus. Det betaler JEG så afdrag på de næste 20-30 år, og når JEG så en dag får skal gå på pension, har JEG en solid kapital sparet op i huset.
	Og så vil JEG sige til MIG SELV - for hvem skulle ellers gøre det - der jo ikke andre i mit univers: "Så min ven, du har nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!"
	Og hvad sker der så? Ja, det er jo sådan ikke helt til at vide. Fremtiden kan de færrest spå om, selvom de prøver. Måske vender renten inden lånene er faldet på plads. Måske er grunden en gammel industrigrund, som man selv skal betale for at få renset op. Måske flytter regeringen pensionsalderen til 72 år. Måske vi rammes af en blodprop inden man når så langt.
	Og så er det jo ligesom om at ordene: "Din store idiot" måske ikke er så helt fejlplacerede, som man skulle tro. For så har man nemlig tabt det hele på gulvet. Man har handlet som om man havde sin fremtid og skæbne i sin egen hånd, mens sandheden jo er den, at man aldrig har anden tid end den, man får givet. Den indsigt behøver vi ikke Gud til at sige os. Den ligger allerede i kortene hver gang en af vore kære dør inden vi syntes det var rimeligt. Hvis livet slutter allerede inden det rigtigt er begyndt. Ja, vi siger ganske vist ikke "idiot" om afdøde, men vi tænker måske: Hvorfor gik det sådan? Måske det er Guds vilje, den store idiot? Hvorfor gør han dog det - ham vil jeg da ikke tro på. Eller vi begynder måske - for en kort tid - at overveje muligheden for at ændre vore egne prioriteringer i livet?
	Men altså: Det er stadig dumt at regne for meget med det, som der ikke kan gives nogen sikkerhed for. Det er også dumt at tro, at livet bare handler om en selv. Det er dumt kun at kunne tale i 1. person ental, kun tale med sig selv og kun tænke på sig selv. For gør man det, ender man som fange i sit eget univers. Så har man kun sig selv at skælde ud på, den dag det går op for en, at man satsede forkert. Så er man nemlig helt alene - Sin egen - En idiot!
	Men hvad betyder det så egentligt i dag, at disse ord ikke blot kommer af vores egen indsigt, men er del af en lignelse, Jesus fortæller. En lignelse, hvor han altså lader Gud have det sidste og afgørende ord? Det må vel være det, vi er kommet for at finde ud af?
	Nu er denne lignelse jo ikke talt ud i luften. Den lyder som svar på et spørgsmål om, hvordan man tvinger en anden til at dele den fælles arv. Ja, og når det er Jesus, der bliver spurgt, så ligger det nok også i kortene, at man måske kunne få et godt tip til, hvordan man kunne få Vorherre ind på sin egen side, som guddommelig skifteret.
	Men det afviser Jesus. "Drop det!", siger han. "Pas på I ikke bliver fanget af jeres egen griskhed. For et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer. For at slå den pointe fast fortæller han lignelsen om den rige bonde og hans pekuniære spekulationer. Og konklusionen på den historie er altså, at den rige bonde er en tåbe og en stor idiot!
	Det er han af flere grunde, men altså bl.a. fordi han tager den fremtid for givet, som man kun kan få givet. Han tror livet afhænger af ham selv og al hans rigdom. Han er også en idiot, fordi han er sig selv nok. Derfor spørger den guddommelige røst: "Hvem skal nu have glæde af alt det, som du har samlet sammen?".
	Jamen, hvorfor skal Gud nu blandes ind i det, kan man spørge? Blev vi ikke lige før enige om, at vi ikke skal regne med en guddommelig skifteret, der kan inddrages i vore økonomiske mellemværender, når vi ikke kan blive enige om at dele med hinanden?
	Men måske det ikke så meget er pengene og rigdomme, som Gud har et godt øje til. Måske det er noget helt andet. Måske det er den mangel på kærlighed, som ligger bag, når et menneske kun taler i første person ental og derfor ikke har øje for, at det han ejer er givet til fælles bedste ?
	Der har vi jo i dagens særlige anledning en anden tekst at trække på - kærlighedens Højsang fra 1. Kor. 13. Her tales der med store og smukke ord om, hvor vigtig kærligheden er for at livet kan lykkes: - Talte jeg nok så stort og smukt, men uden kærlighed, så var det blot bjældeklang i sne, der hurtigt smelter bort! - Kendte jeg alle hemmeligheder og var klog som bare Fanden, men ikke kendte til kærlighed, så var det intet! - Og havde jeg en urokkelig og klippefast tro på Gud som Skaber og Herre, men ikke ejede et gran kærlighed, så gavnede det mig absolut intet.
	For kærligheden er det største og det vigtigste. Men netop derfor er kærligheden ikke noget, som et menneske selv kan skabe eller holde fast ved. Kærligheden er som troen og håbet noget, som enhver af os må have givet fra en anden. Ingen kornkamre, lader eller parcelhuse med dobbelte carport kan sikre, at kærligheden lever i blandt os. Ingen, der kun kender til at tale i første person ental vil kunne gribe og holder kærligheden levende længere end det sekund, det varer inden et snefnug smelter på hånden.
	Og derfor kommer Gud uværligt ind i billedet som den Gud, vi ikke kan flygte fra. Gud, som vores skaber og livets kilde. Gud, som ikke skabte os som isolerede enkeltpersoner og selvkredsende individer, der kun kan tale i første person ental og kun er fokuseret på det, det befinder sig omkring vor egen smukke navle. Nej, for uden Gud ham ville vi kun kigge på os selv. "Uden dig forråder vi hinanden, uden dig går vore sind i chok" som en moderne salmeforfatter udtrykker det.
	Nej, for som det lyder om et øjeblik, når vi skal bede om Guds velsignelse over to menneskers ægteskab: "Gud skabte mennesket i sit billede. I Guds billede skabte han det. Som mand og som kvinde skabte han dem".
	Det betyder, at vi er skabt til at leve i fællesskab. Det betyder, at vi egentligt kun lever sandt, når vi lærer at tale i første person flertal: Hvad vil VI sammen i vort liv? Hvordan får VI hinandens liv til at lykkes? Ja, og hvordan får vi alle de goder gaver, som vi har fået givet, til at være til gavn for andre end os selv? For livet, kærligheden og vor lykke kan vi ikke skabe. Det gives til os, når vi møder det gennem et andet menneske - og når Gud lader det lykkes for os. Og derfor hedder det også umiddelbart efter ordene om, hvordan Gud skabte os til kærlighed og fællesskab, at "Gud velsignede dem!"
	Gud velsignede Adam og Eva og enhver, der siden er fremstået som en af den menneskelige slægt. Gud så og Gud ser fortsat med kærlige øjne på os. Og det gør han, selvom han ved at vi kommer til kort. Selvom vi elske os selv mere end Gud og næsten. Selvom vi igen og igen vil søge at fastholde kærligheden som vor egen opfindelse og ejendom.
	Alligevel kan vi - både i dag og alle dage - komme til Gud og bede om hans velsignelse. Velsignelsen og gaven til at tage imod, hvad Gud giver. Velsignelse til at tage imod det, som vi giver hinanden.
	For kun da kan vi være rige hos Gud. Ved at vi tager del i hans rundhåndede strøen omkring sig af kærlighed og tilgivelse.
	Det gælder os alle, men det gælder i dag i særlig grad det ægtepar, som har bedt om at få deres ægteskab velsignet.
	Gud være med os alle - også når vi er nogle store idioter!
	Amen.

8-8-2004 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email:agerbo@post3.tele.dk