Hvis du har kommentarer så skriv til Susanne Fabritius de Tengnagel Hvis du vil printe siden ud se her

	Prædiken til 12. søndag efter trinitatis - 29. august 2004 - Køge Kirke ved Susanne Fabritius de Tengnagel
	Tekster: Jak 3,1-12: Matt 12,31-42 Salmer: 754 - Se, nu stiger solen: 478 - Vi kommer til din kirke, Gud: 404 - Lover Herren / 579 - Vor tro den er et lys: (Koret synger under altergang nr. 57): 192 v.7 - Du som har dig selv: 0 - Tak, Gud, for denne lyse morgen
	Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! - Jeg kan simpelthen ikke lade være med at fortælle - nu skal I høre - Munden stod ikke stille på hende - og man kunne ikke lukke munden på ham - Han snakkede som et vandfald - Hvad hjertet er fuldt af . Til forskel fra dyrene kan vi mennesker sige, hvad vi tænker, vi er bevidste om os selv, vi ved, hvem vi er! Og vi taler og snakker og samtaler hele livet igennem, for uden ord går det slet ikke.
	I Bibelens første sider er en fortælling om, hvordan Gud skabte alt liv med at sige et ord: Der blive lys, sagde han, og der blev lys!
	Og både Guds og vores ord kan være som lys i mørket, de giver liv og glæde, som når Carl Emil endelig tager sig sammen og tør sige, hvad han har på hjertet, så siger han til Marie: Jeg elsker dig. Og Marie kan høre, at de ord kom fra hjertet! og hun blev varm om hjertet og glæden boblede indeni hende, og det var bare skønt det hele, Carl Emil elskede hende, og livet var dejligt. Og Marie kan ikke lade være med at fortælle sine veninder om, hvor dejlig Carl Emil er. For hvad hjertet er fuldt af Men ord kan også være som dræbende pile, som den dag Carl Emil sagde til Marie: jeg vil ikke være sammen med dig mere. Så gik Marie i sort, sank dybt ned i fortvivlelsen mørke, det smertede i hjertet og livet blev pludselig så meningsløst. Hjerte rimer på smerte!
	Et menneske kendes på mange ting. Vi kendes på vores tøj, vores højde, skæg, briller, krum næse eller opstopper. Og vi dømmer hinanden på det ydre, især er det moderne at dømme hinanden på hudfarven og vores navn. Vi skal helst have den rigtige hudfarve og det rigtige navn. Men Jesus siger, at som et træ ikke kendes på dets ydre, derimod på dets frugt, sådan kender man heller ikke et menneske, før det åbner munden og siger noget.
	Ord kan være hemmelighedsfulde, man kan sige et og mene noget andet, ord kan forråde, ord kan lyse op og ord kan dræbe. Og det værste af alt, ord kan det ene øjeblik skabe glæde, det andet øjeblik skabe død, og det kan endda være begge dele på én gang.
	"Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med." sagde Jesus. Gennem det, vi siger, fortæller vi til de andre, hvem vi er. Vi afslører os gennem vore ord. Carl Emil kunne have bidt tungen af sig selv, fordi han så, hvor ulykkelig Marie blev, da han sagde, at han ikke ville være sammen med hende længere. Men skulle han så have ladet være med at sige noget? Skal vi lade være med at sige, hvad vi mener, så vi ikke sårer andre mennesker?
	Det er ikke nemt at være menneske. Vi kommer til at sige mange ord, der er onde, og mange, der er gode. Vi må vove at tale, også selv om vi fejler, vi må vove at sige, hvad vi mener, - hvad hjertet er fuldt af, for tænk, hvis vi er så forsigtige med at åbne munden, så vi ikke får sagt noget, der kan glæde et andet menneske. Jeg ved ikke, om I kan huske H.C. Andersens eventyr, Klods Hans? Det eventyr handler også om ord, hvad ordene gør ved os, og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Prinsessen ville giftes, og hun ville have en mand, som kunne tale godt for sig. Og alle de unge mænd stod i kø for at komme på frieri hos Prinsessen. Der var to brødre, som forberedte sig på at fri til hende. Den ene kunde hele det latinske Lexicon og Byens Avis for tre Aar udenad, og det baade forfra og bagfra: den Anden havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, mente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fin og fingernem. "Jeg får Kongedatteren!" sagde de begge to, og så gav deres Fader dem hver en dejlig Hest: og de smurte sig i mundvigene med levertran, for at de kunde blive mere smidige.
	Der var også en tredje bror, men ham var der ingen, der regnede med som Broder, for han havde ikke sådan lærdom som de to, og ham kaldte de bare Klods-Hans. Men Klods-Hans ville også giftes: Ta'er hun mig, saa ta'er hun mig! og ta'er hun mig ikke, saa ta'er jeg hende alligevel! sagde han, men han fik ikke nogen hest, så han tog en gedebuk og red af sted. De to andre brødre red også og talte ikke et ord, for de tænkte på, hvad de skulle sige, og det skulle jo være klogt. Og for at gøre den lange historie kort, så får de to kloge brødre ikke prinsessen. Da de begge stod foran prinsessen kunne de ikke finde ud af at sige noget. De havde jo lært det hele udenad, og havde ikke noget på hjertet.
	Nu kom Klods-Hans, han red paa Gedebukken lige ind i Stuen. "Det var da en gloende Hede! sagde han. "Det er fordi jeg steger Hanekyllinger!" sagde Kongedatteren. "Det var jo rart det!" sagde Klods-Hans, "saa kan jeg vel faae en Krage stegt?" "Det kan De meget godt!" sagde Kongedatteren, "men har De Noget at stege den i, for jeg har hverken Potte eller Pande!" "Men det har jeg!" sagde Klods-Hans. "Her er Kogetøi med Tinkrampe!" og saa trak han den gamle Træsko frem og satte Kragen midt i den. "Det er til et heelt Maaltid!" sagde Kongedatteren, "men hvor faae vi Dyppelse fra!" "Den har jeg i Lommen!" sagde Klods-Hans. "Jeg har saa meget jeg kan spilde af det!" og saa heldte han lidt Pludder af Lommen. "Det kan jeg lide!" sagde Kongedatteren, "Du kan da svare! og Du kan tale og Dig vil jeg have til Mand! men veed Du, at hvert Ord vi sige og har sagt, skrives op og kommer imorgen i Avisen.
	For at komme tilbage til Jesus, så siger han: På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes," Her tæller de ord, vi fik sagt eller ikke fik sagt. Ordene, som skabte glæde omkring os og ordene, der skabte sorg eller de tomme tankeløse ord, der afslører, hvad vi har på hjertet. Ikke underligt, at vi og vort liv skal bedømmes på vore ord. Vi gør det selv hele tiden, dømmer hinanden og os selv på ordene. Livet dukker frem i dem, og livet går til med dem. Hvad med Guds ord? - Hvad er Guds hjertet fuldt af? Ifølge Jesus er Guds hjerte fuldt af velsignelse, det er fuldt af tilgivelse, det er fuld af kærlighed til os! Guds hjerte er fuldt af Ordet, der holder fast i os, også når vore egne ord bliver tomme eller slipper op. Gud kan vi ikke sammenligne med prinsessen, der kun ville have dem, der kunne tale for sig. Gud vil også have os, når vi spiller fallit!
	Bedst er det dog at være som Klods-Hans, der lader munden løbe, hvad hjertet af fuldt af, og risikerer at sige noget dumt og ondt og fjollet og malplaceret, men så sandelig også tager chancen, for måske får vi som Klods-Hans sagt det, der glæder og fryder andre mennesker. Amen.
	Susanne Fabritius de Tengnagel Sognepræst ved Køge Kirke Søndre Allé 10, 4600 Køge Tlf. 56 65 14 83 susanne.fabritius@mail.dk www.sitecenter.dk/susannefabritius/ www.koegekirke.dk

12-9-2004 sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email