Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Juleaften 2004 i Kr. Skensved og Jersie
	GT-læsning: Es. 9,1-6a Evangelium: Luk. 2,1-14 Salmer: 2004: DDS 94, 104 - 103 og 119
	Prædiken:
	Jeg formoder at I godt kender spørgsmålet. Det spørgsmål, som gerne skulle være afklaret nu, hvor I sidder roligt dernede på bænkene. Spørgsmålet, som rider enhver ægtefælle og ethvert forældrepar som en mare det meste af december måned. Det spørgsmål, der lyder: Hvad giver man ham/hende, som allerede har alt??
	Ganske vist kan langt de fleste gaver, vi køber i dag, byttes på store byttedag mellem jul og nytår, men det var jo rart at slippe for at stå i kø. Skal man det, gælder det om at give den rigtige gave. Men hvad giver man dem, der allerede har alt?
	Ja, man kunne måske lade sig inspirere af gavebordet med de tusindvis af betænksomme gaver til det danske kronprinsepars bryllup i maj - gaver, som har ligget fremme i Christiansborgs lokaler sommeren over, så enhver af os selv kunne få syn for savn. Og der var efter sigende virkeligt alt, hvad et par nyforelskede hjerter kunne ønske sig: Fra Folketinget Wegner-spisebord med plads til 24 personer, over Christianitternes Christiania-cykel, en flot Versace-karaffel fra Bandittos, minkpelse fra Danske Minkavlere og sønderjydske spegepølser fra, nåh ja, velsagtens fra sønderjyderne! Der var masser af børnestrik og udstyr fra almindelige danske mænd og kvinder, en mængde armbåndsure og grillsæt nok til at betjene en devision af frømænd. Og så naturligvis ikke at forglemme hele fem biler, men af en eller anden grund kun en hund og en hest! Sådan viser et hengivent folk sin kærlighed til det kommende regentpar! Det vil sige - jeg har endnu slet ikke nævnt folkegaven fra hele det danske folk til den, der allerede havde prinsessen og det hele kongerige, nemlig et Flora Danica Stel - jeg formoder til 24 personer, så man kan sidder ved Folketingets bord, og dertil ikke mindst Erann DD´s smukke sang "When You Hold me".
	Sådan omfattende og mangefaceteret var den danske folkegave til deres kommende konge og regent. Ganske vist er Frederik ikke en konge sådan i almindelig forstand - nok mere en eventyrkonge i et eventyrland. For sådan vil vi jo gerne opfatte os selv - danskerne i H.C. Andersens fødeland! Det er sandelig noget helt andet end den folkegave, vi hører om i juleevangeliet til i dag. En gave, ikke fra folket, men til folket, ja, til alle folk!
	Ganske vist var hele folket også dengang i bevægelse, men det var hverken for at se på eller give gaver - tværtimod! Kejser Augustus havde beordret folketælling i hele riget. Ikke så meget for at oprette et register over værdigt trængende eller spørge, hvad folk ønskede sig af ham, som for helt præcist at vide, hvor mange og hvem han kunne opkræver skatter fra. I hvert tilfælde var det på Jesus tid ikke almindeligt at udveksle gaver, men netop kejserne havde faktisk ret til at modtage gaver ved vintersolhversfesten i december. Set i det lys kan man måske tale om både en konge og en folkegave - sådan på sigt! En gave, der skulle gives til Ham, der på en række vigtige områder havde verden i sin hule hånd og som formodentligt havde alt, hvad han kunne ønske sig.
	Parallelt hermed hører vi i dag om en helt anden gave. Sideløbende med historien om gaven til Ham, der allerede har alt, hører vi om en gave til de, der ikke vidste de manglede netop det, som de fik givet. Om en folkegave fra Himlen. "Et barn er givet os, en søn er os givet", lyder det fra profeten Esajas mund mange hundrede år før det skete. Dvs. i virkeligheden sker dette jo hele tiden. Hvert sekund kommer der børn til verden. Nogen - langt de fleste til et kort liv i fattigdom, indtil sult eller sygdom bringer en ende på det. Andre - de bor jo i vores del af verden - til en overflod, som er til fare for dem, når livsstilssygdomme og for megen fedt om hjertet tager livet af dem. For slet ikke at tale om problemet med at finde en passende gave til dem, når de nu allerede har alt.
	Men det barn, som i juleevangeliet præsenteres som en gave til os, er ikke et hvilket som helst barn. Esajas navne taler for sig selv:
	"Man skal kalde ham Underfuld rådgiver Vældig Gud Evigheds Fader Freds Fyrste".
	En gave er han - en folkegave - en gave til hele folket og til alle folkeslag. En gave fra Gud i Himlen, som ejer alt og alle, men som her skænker sig selv - som det største i det mindste.
	Et barn er jo altid en gave. Uanset hvad og hvor meget man har kæmpet for det, når det ligger i vore arme er det en gave. Hvor meget mere så ikke denne gave fra Himmel til jord. Et under er det, et underligt under, et vidunderligt under!
	Vel ikke så underligt at Maria på det billede, der er på forsiden af sangbladet til i dag, stirrer på barnet - fuld af både ærefrygt og moderkærlighed.
	Eller som sognepræst Søren Nielsen fra Holstebro udtrykker det i sin lille bog om julens glæde og smerte:
	"Maria får sit barn, Guds Søn Hun har fået ham fra Himlen. En søn er givet hende, os og hele verden. Som en gave fra himlen kommer han til verden direkte fra himlen ud af den blå luft med den lysende stjerne over sig og al Guds frelsende kærlighed i sig Som en kærlighedserklæring som et helligt kærtegn kommer han julens gave og glæde til Maria og Josef til hyrderne på marken til de vise mænd til os alle" (s. 18+20). Her ser vi ham og her møder også vi ham. Himlens kongesøn, budbringeren fra sin Far. Folkegaven til dem, der allerede har alt, men stadig føler det mangler det vigtigste.
	For det er ikke bare Maria og Josef, der fik et barn. Deres historie række op til os og forsøger at få os med. Det er også os, der skal have del i den glæde, som skal være for hele folket. Det er os, der skal tage imod folkegaven fra Gud. En frelser født i Davids by, men i vores verden. Ham, som skal fri os fra synd, død og undergang.
	Dér i krybben ligger barnet, som er Guds nye spirende og spæde begyndelse i den gamle verden. Fra krybben går der en lige vej til han vandringer på Gallilæas landeveje, hvor han lindrede nød og smerte, hvor han lærte os at bede til Gud som vor Far i Himlen. Han vej ender ved Golgatas kors, hvor han kæmpede mod døden, men vandt livet påskemorgen. Og da springer det ud i fuldt flor, det som ligger som en spire i vuggen - den kærlighed, som ikke kan bremses, men overvinder alt.
	Dér ligger han: Folkegaven fra Himlen til dem, der troede de havde alt og intet mere behøvede.
	Amen.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email