Hvis du har kommentarer så skriv til Randi W. Korsgaard Hvis du vil printe siden ud se her

	Hos Gud vi har hver vort portræt
	på væggene de hænger,
	men i den stille julenat,
	de er der ikke længre,
	Med Kristus er de skiftet ud
	for alle helt at ligne Gud,
	så faderkærligt han vil se
	til alle jordens småbørn ned.
	Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Mattæus i det 22 kap. vers 15-22.
	Evangeliet i dag udspiller sig mellem tempelrensningen og ind skærtorsdag.
	Vi er i evangeliet, der hvor det spidser til.
	Folket har Palmesøndag hyldet Jesus som om han var en konge, men med det glimt af fred, som Jesus bragte med sig overalt hvor han kom frem.
	Han kom som en konge blev hyldet som en konge, men ikke på en stridshest men på et æsel. Derfor har mange også talt om indtoget af en fredsfyrste. Det er ikke krigens sejr, men fredens indtog Jesus er centrum for Palmesøndag.
	Det er fortællekunst, når den er størst, vi står overfor i dag.
	De fleste kender de kedelige spørgsmål, hvor ethvert svar er forkert.
	Slår du stadig din kone?
	Siger du: "Ja", så er det ikke så godt, for man må ikke slå sin kone.
	Siger du: "Nej", så er det heller ikke så godt, for så har du dermed sagt, at du tidligere har slået hende, men nu er du holdt op.
	Det er sådan et spørgsmål herodianerne stiller.
	"Er det tilladt, at give kejseren skat eller ej?".
	Hvis Jesus svarede "Ja", så havde han samtidigt accepteret romernes besættelse af landet, og så ville enhver retskaffen jøde se ham som landforræder, for ingen havde naturligvis lov at tage skat af Guds udvalgte folk - endsige besætte det land, som Gud havde givet jøderne til evig ejendom. Det er såmænd derfor, at der stadig er så mange problemer i den del af verden.
	Jøderne mener, at Gud har givet dem landet. Palæstinenserne der bor der, siger meget forståeligt, at det har Gud da glemt at fortælle dem.
	Hvis Jesus svarede "Nej" til herodianernes spørgsmål, så ville de så let som ingenting kunne gå til romerne og sige: Her er en mand, der opfordrer til oprør, han siger, at man ikke må give kejseren skat, og så ville romerne hurtigt gøre en ende på den der ballademager - Jesus.
	Jesus, Guds søn, kender naturligvis udvej også for den slags ondskabsfulde spørgsmål.
	Han siger: "Vis mig skattens mønt".
	Der er ikke sket det store i møntproduktionen siden Jesu fødsel.
	Hvis vi ser på danske, norske, svenske mønter, så er der billede af regenten på mønterne, hvis vi ser på Holland og Belgiens nye euro, så er der billeder af regenten på mønterne.
	Det var der også på Jesu tid.
	Denaren var pyntet med et billede af kejseren.
	Jeg kan lige se Jesus for mig, med himmelvendte øjne og et uskyldigt smil om munden, da han har spurgt: Hvis billede og indskrift er det? - som om han ikke vidste, hvis billede det var.
	Herodianerne siger naturligvis Kejserens billede.
	Jesus har lyst op, som om nu var alt forklaret "A-ha, er det kejseren - jamen så gi da kejseren, hvad kejserens er!" og så tilføjer han "og Gud hvad Guds er".
	Dermed siger Jesus, at pengene, jamen dem kan vi da sende til kejseren - alle sammen, men menneskene, ja de tilhører naturligvis Gud.
	Her tror jeg, at Jesus tænker på 1. skabelsesberetning, hvor der står, at Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han dem, som mand og kvinde skabte han dem.
	Mønten, denaren, er naturligvis skabt i kejserens billede og tilhører kejseren.
	Vi er skabt i Guds billede, og derfor tilhører vi Gud.
	Når Kejseren havde vundet en stor sejr, så red han i triumftog ind i byen, og der blev bygget triumfbuer.
	Jesus ridder ind i Jerusalem, som et triumftog, sejren skulle vise sig 5 dage senere, da han vandt over døden, da han besejrede Helvedes magter og lod freden trænge gennem sorg og død.
	Vi tror på, at hvert eneste menneske er skabt i Guds billede, uanset race. Vi er unikke, vi er enestående, vi er forskellige og dog, har vi det fælles, at vi ligner Gud - vi er skabt i hans billede.
	Kejseren vidste godt, hvordan han kaldte enhver denar tilbage til Rom.
	Gud ved også, hvordan han kan kalde enhver af sine skabninger tilbage til himlen.
	Det gjorde han til virkelighed, da han sendte sin Søn til jorden og lod ham overvinde døden, dengang Jesus af kærlighed til os steg ned og slog Djævlen for panden lige midt imellem de tykke horn.
	Guds kærlighed til os er, som en mors kærlighed til sit barn.
	Intet skal være uprøvet for at få barnet hjem.
	Næste gang du ser dig i et spejl, så glæd dig over, det du ser - selv om spejle ikke er, hvad de har været, for inde bagved alderens træk, da ser du Gud.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email