Hvis du har kommentarer så skriv til Randi W. Korsgaard Hvis du vil printe siden ud se her

	26. s. e. tri..
	Se, menneskesønnen skal dømme enhver
	den dag, hvor himmel og jord kommer nær,
	og ukendte gerninger stilles til skue
	og kalder til liv eller Helvedes lue.
	Kun nåden kan frelse, det ved vi og tror,
	at ordet blev givet ved bad og ved bord.
	Den nåde skal vare evindelig
	og føre os lige til Himmerig.
	Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus i det 25. kapitel vers 31-46.
	Ja det er jo umiddelbart en voldsom tekst, vi lige har hørt.I fagsprog taler man om den dobbelte udgang.Dvs, at det er mulighed for at gå til himmel eller til helvede.
	Der er mange, der ikke er lige begejstrede for den her tekst.
	Hvordan kan man tale om en god Gud og samtidigt give plads for den tanke, at nogen mennesker skulle havne i helvede?Hvis Gud er god, så er der ikke nogen der kommer i Helvede, og de samme mennesker er især meget skræmte for, at børn skal høre denne tekst, vi må ikke gøre børnene bange.
	Jeg er faktisk ikke så forskrækket, men det kan selvfølgelig være at jeg bliver det, når jeg opdager, hvordan der dømmes.
	Dagens tekst opregner, hvordan det skal gå de onde og hvordan det skal gå de gode – det er klart nok.
	De gode er dem, der handlede godt – gjorde gode gerninger, og de onde er dem, der handlede ondt og glemte de gode gerninger.
	Det, der er overraskende, er: At de gode slet ikke vidste, at de gjorde godt og de onde vidste slet ikke, at de ikke gjorde noget godt / de så ikke de behov, der var hos andre.Derfor kan man sige: Jamen det er da synd for de onde, for de så slet ikke, at der var en sulten eller syg, de kunne gøre noget for, og derfor fik de ikke lige tingene gjort.
	Så er vi lige tilbage i vores egen blødsødne retfærdighed igen, de onde vidste ikke, at de var onde – de kunne ikke gøre for det, skal de så dømmes.
	Ja ifølge dagens tekst, så skal de dømmes, de skal gå bort til evig straf. Punktum - Finale.
	Sikke et glædeligt budskab, at bringe på den dag, hvor vi mindes vore kære, der i det forgangne år er afgået ved døden.Skal vi nu sidde og spekulere på, fik de gjort gode gerninger nok?Eller var de blinde og døve for andres behov og skal derfor gå til evig straf?
	Ja, kendte vi kun Matt evangeliet kap. 25, så ville vi da være i problemer, men evangeliet er en stor bog, og biblen endnu større, og i den kan vi læse om Gud og om Jesus og om Helligånden og blive meget klogere på, hvem Gud, Jesus og Helligånden er.
	Gud er verdens skaber, Jesus er Kristus og Guds søn.Jesus kom til verden og blev menneske for at frelse os.Og da Jesus forlod os, gav han os Helligånden til at vejlede os i vores liv.
	Når vi døbes, så siger vi, at vi bliver Guds barn.Dvs. vi bliver søster eller bror til Jesus.Vi siger også, at præsten døber med vand, men Gud døber med Helligånd – det betyder, at vi får Helligånden, som ham der vil vejlede os i vores liv.
	At være Guds barn, Jesu søster eller bror, og ejermand af Helligånden betyder, at vi skal dømmes af vores far.
	Det er ikke en stor og streng dommer, der sidder med en lovbog og holde øje med paragrafferne, men det er vores far, der skal dømme os, og ikke nok med det, Jesus sidder ved din side, som forsvarer, det er din bror og forsvarer, der skal sige, om du skal gå til højre eller venstre.
	Forældre kan godt være noget strengt pak, det kan alle teenager børn skrive under på, men alle børn ved også, at når det hele brænder sammen, så kan man komme hjem, og blive hjulpet, og trøstet, og bragt på højkant igen.
	Og alle os, der er forældre, vi kender godt den lovbog, som vi dømmer vores børn efter, der findes i ”forældre-lovbogen” ikke paragraffer, det dømmer til fortabelse og udstødelse og evig straf. Der findes kun milde øjne, medlidenhed og en håndsrækning til at komme op igen. Der findes i forældrelovbogen også dunnertale og formaninger, der findes stuearrest og tårer, men fortabelsen og udstødelsen, den findes ikke.
	Derfor kan vi så trygt se og lytte også til dagens evangelium.Vi kender flere kapitler end kap. 25, og vi har fra hele biblen et indtryk af, hvem Gud, Jesus og Helligånden er.
	Og derfor har vi også et indtryk af, hvilken Gud det er, vi skal stilles for på den yderste dag. Vi tror, at Jesus vil stå ved vores side.Og går det helt galt - og det kan vel dårligt andet! Vi har bestemt ikke kun rakt vand til de tørstende, mad til de sultne, tøj til de nøgne, osv. Ja vi ved, at det kun kan ende galt, hvis vi skulle for en dommer med en almindelig lovbog, men vi skal for en dommer med en forældrelovbog, alligevel er vi klar over, at det halter, men Jesus døde for vores skyld, han døde for de ting, jeg gjorde forkert – min skyld – men han vil træde i mit sted – stedfortrædende død – og når Gud fader ser på mig, så står han på mit sted, og Gud ser kun det uskyldsrene lam. Og dommen vil lyde: Evigt liv.
	Er fortabelsen så det rene sludder, som bare er nævnt af pædagogiske grunde?
	Nej!
	Jeg tror, at fortabelsen er en realitet, jeg tror, at nogle mennesker vil gå fortabt – nemlig de mennesker, der bevidst valgt Gud fra.
	Der findes børn, hvor selv forældre må give. Hvor kærligheden ikke kan nå dem.
	De går fortabt, det er jeg sikker på. Jeg har aldrig kendt sådan nogen, men jeg tror, at de findes, og jeg tror, at de på dommens dag skal gå til fortabelsen.
	Ich hörte einmal eine Geschichte die ereignete sich in Kopenhagen während des Krieges. Der Erzähler war ein kleiner Junge, die Eltern schickten ihn los um zu betteln und er ging von Tür zu Tür und es hatte nichts gebracht und er wusste er würd Prügel beziehen wenn er zu Hause ankam.An einer Stelle wo er wieder abgelehnt wurde, sank er auf die Treppe und sagte: Kann ich nur ein Glas Wasser haben.
	Dann geschah es! Er wurde in die Küche gebracht, bekam zu essen und trinken, und nachher ging er davon mit 2 kronen.
	Doof war der Junge nicht, so er ging zu der nächsten Tür, wurde abgelehnt und sank zusammen und fragte nach einem Glas Wasser.
	Auch her kam er in die Küche und wurde versorgt.
	An die dritte Stelle waren die verwundert, dass er nicht viel essen konnte.Mit 4 Kronen ging er nach Hause, er hat die zwei seinen Vater gegeben, und zwei hat er selber behalten.
	Die Moral: Na ja, er hat jedenfalls anderen die Möglichkeit gegeben einem dieser Kleinen ein Glas Wasser zu geben.
	Der heutige Text erzählt von dem großen Richter am jüngsten Tag.Davor sollten wir natürlich Angst haben, wenn wir nicht wüßten, dass der Richter, wie ein lieber Vater ist. Gäbe es nicht das Wort Gnade, dann waren wir verloren, aber genau die Gnade überbrückt jede Fücht.
	Was bemerkenswert ist, ist das die Menschen die vor dem Richter stehen nicht wissen für welchen Taten sie verurteilt werden.Weder die, die das Gute taten noch die, die nicht’s taten, sind sich bewusst, dass sie so gemacht haben.
	Das ist erschreckent und gleichzeitig zeigt es uns, das wir nicht selber zu der Freisprechung beitragen können.
	Nur die Gnade, der Verbundenheit mit Jesus und seinem Vater durch die Taufe öffnet uns die Tür zum Himmel.
	Wie es da ist, das wissen wir natürlich nicht, aber ich glaube, dass wir da jeden Abend in der Abendsonne auf der Terrasse sitzen und ein Glas - nicht Wasser - aber Wein trinken werden.
	Amen

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email