Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby Hvis du vil printe siden ud se her

	Allehelgen 2005
	Nogen har engang kaldt det kristne budskab for "Tabernes evangelium"
	For Jesus, som var Guds søn, levede sit liv blandt taberne. Det var dem hantalte indtrængende til om glæden som var for dem, om sygdommen som skulle læges,om livet som skulle leves med de andre. Det var taberne han opsøgte, det vartaberne der fulgte ham, det var taberne han døde for og det var dem han vendtetilbage til efter sin opstandelse.
	Hvorfor ? Fordi de sikre, de rige på magt og indflydelse, de raske og dem deraldrig havde mistet, slet ikke så hvad han var. De har ikke brug for håb ogtrøst for de kan jo selv !
	Så det er omgivet af tabere vi også i dag, i evangeliet til allehelgen søndag,møder Jesus som taler til folkeskaren.
	Og i den sammenhæng er vi så, os der er her i dag, de tabere som nu er samledefor at høre ham tale til os, fordi vi har brug for håb og trøst.Nu er det måske ikke det mest høflige sådan i daglig tale at kalde folk omkringsig for tabere.
	Ordet har en temmelig uheldig og nedsættende klang.
	Men går man tæt på ordet så betyder det vel bare : Den som har tabt. Den som harmistet. Den hvem noget vigtigt, måske endda det vigtigste, er gledet af hænde.
	Og da synes jeg det giver mening i vores sammenhæng i dag hvor vi er her ikirken for at mindes dem vi mistede. Og for at høre håbets og trøstens ord tilos fra Gud, at blive kaldt tabere.
	For livet glider os hele tiden af hænde og vi kan ikke fastholde hverken liveteller hinanden. Klamrer vi os for hårdt til hinanden eller forsøger vi at klamreos til livet sådan som det var, da er det allerede smuldret bort i vores hændernår vi åbner dem for at se efter. Og sådan fik vi endnu mindre.
	Men i de øjeblikke hvor det er der da mærker vi det, som glimt af glæde.Når vi ser hinanden i øjnene, når vi ler sammen, når vi hviler sammen i den dergode tavshed som ikke kalder på ord, eller når vi hører og siger gode ord tilhinanden. Da ved vi at det er der og da skal vi lade det folde sig ud inde i os.Også selvom vi i hjertet ved at det ikke varer ved.
	Jesus siger at taberne er salige. Salig betyder lykkelig. Ikke lykkelig i denbetydning at alting går godt og varer ved, men lykkelig, som det menneske er,som formår at lade glæden komme til sig i glimt, fordi det stoler på at det ikkeer sidste gang. Glæden kan komme igen her på jorden og glæden skal engang blivealt hvad der er, når Gud gør verden til sin. Sit evige himmerige.
	For taberne er dem som ved hvad det vil sige at sørge og længes. Alle vi tabereved hvad det vil sige at miste. Vi ved hver især hvad vi har tabt.Vi ved det fordi vi kendte og elskede.
	Der er et gammelt ord som hedder evigt ejes kun det tabte.Det betyder vel at så længe de var hos os de elskede da var de levende ogselvstændige og ikke til at forme præcis efter vores ønsker om hvordan de skullevære.Det er ikke altid så ukompliceret at leve sammen med et andet menneske, uansetom det menneske var en mor, en far, en søster, en bror, et barn, eller hvilkenrelation vi nu har til hinanden. Men ordsproget fortæller os at når vi har mistet har vi i mindet lov til at haveden døde hos os evigt, sådan som vi husker ham eller hende.
	Den danske digter Benny Andersen har også haft fat i det gamle ord om tabet. Hansiger evigt tabes kun det ejede. Og han mener vel dermed at selvom vi ikke ejerhinanden, så skal vi virkelig have haft hinanden i kærlighed for at vide hvad vimistede.
	Kærligheden dør ikke med den elskede. Kærligheden lever videre men flakker nuhjemløs omkring. Har ikke længere noget sted at bo. Sorg er kærlighed, for sådanser kærlighed ud når den ikke længere har noget hjem. Selvom det føles tomt atleve videre uden den man mistede så er sorgen der som en evig følgesvend, enslags mærkværdigt bagvendt ny fylde i ens liv. Og som Benny Andersen siger såforsvinder tabet ikke. Tabet har evigheds karakter i vores liv på jord.
	Om lidt under nadveren skal vi synge en gammel salme. Jeg ved et evigt himmerighedder den og den er skrevet omkring år 1600 af den danske salmedigter HansChristensen Sthen, hvis salmer er nogle af de stærkeste og mestoverlevelsesdygtige vi har.
	Her skriver han om døden og tabet. Og med fortidens salmedigteres sikkerhed ipennen fortæller han om sin tro på at tabets evighed skal mødes af Guds evighed.Døden er besejret siger han med fasthed. For denne krop skal nok lægges i graven. Men der skal den ikke blive. For somGuds søn stod op af graven, sådan skal også denne fattige tomhændede taberkropstå op til evigt liv.
	Derfor er tabernes svar til Gud et tak. Tak fordi han tager de døde i sinvaretægt når vi ikke længere kan nå dem og må lade dem glide os af hænde. Takfordi han også vil modtage os når vores tid kommer. Tak fordi han har sat grænsefor tabets evighed og i stedet gjort livet og kærligheden evig.Det er det glade budskab, evangeliet til alle tabere.
	Derfor kan tabere leve videre og atter i glimt vinde glæden i livet.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email