Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen Hvis du vil printe siden ud se her

	Konfirmation 2007
	GT-læsning: Salme 121 Evangelium: Johs. 10 v. 1-10 Salmer: TS 899, DDS 478, 369, 52, TS 901
	Sig mig lige: Hvor dum kan man egentligt være? Jeg mener: hvis der nu er en dør til et hus eller et andet sted, hvor man gerne vil ind, hvorfor i al verden så klatre ind gennem et vindue eller ligefrem bryde hul i væggen?
	For nogle år siden skete det faktisk i Kr. Skensved Kirke. En mandag morgen, da graveren mødte op efter weekend, fandt hun den bagerste kirkegårdsmur gennembrudt. Altså sådan virkeligt banket hul igennem! En mur, der er mindst ½ meter bred - med hammer og mejsel! Jeg siger, det har taget tid og kostet kræfter! Og så lå kirkegårdslågen, som man bare kunne åbne og gå igennem bare 10 meter derfra! For at komme bagom kirkegårdsmuren, skulle man faktisk gå lige forbi lågen!
	Så, hvor dum man kan være? Åbenbart dummere end politiet tillader, for både indbrud og hærværk er forbudt, men desværre blev gerningsmændene aldrig fundet. Men dumme, det må de nu have været, når de brugte en hel nat på at bryde igennem en mur, man bare kan komme ind bag gennem en låge. Man siger også, at man kan være dum som en dør! Det er i øvrigt et lidt underligt udtryk, for hvordan kan en dør være dum? En dør er jo bare en plade, der dækker for et hul! En dør kan fungere godt, dvs. åbne og lukke uden problemer, eller den kan binde og pive i hængslerne. Men det kan man heldigvis fikse med en høvl og lidt olie.
	Den, der er dum, må være den, der ikke bruge døren til det, den er beregnet til, nemlig åbne og gå igennem! Hvis man bare går ind et andet sted eller måske glemmer at åbne den, går ind i døren og får en bule i panden, så er man da virkeligt dum - som en dør!
	Nu er dette ikke en salgstale for Bo Bedre eller Hjem og Fix. I dag holder vi derimod konfirmation for alle jer, der har gået til forberedelse hele vinteren. Næsten 50 timer har vi været samlet - både her i Jersie Kirke og i Sognehuset - for sammen at forberede jer på det "Ja", som andre sagde for jer ved dåben, men som I her i dag har mulighed for at gøre til jeres eget livsgrundlag. Ikke at det skulle være noget nyt, tværtimod
	For allerede da I blev døbt, blev I kristne. Med dåben blev I medlemmer af den kristne kirke og fik lov til at anse dette gamle hus for jeres andet hjem. Et sted ingen andre har lov til at udelukke jer fra.
	Som vi netop har sunget det: Vi kommer til din kirke, Gud,/ og finder døren åben, det navn bliver aldrig slette ud,/ vi fik af dig i dåben
	Men faktisk er dåben indgang til mere end kirken. Med dåben fik I adgang til det Guds Rige, man kun kan tage imod, hvis man tager imod det ligesom et lille barn. Det vil sige uden at man har fortjent det, af ren og skær kærlighed som en af andre gaver, I nok får givet i dag.
	Og den, der har taget imod og er kommet ind Guds Rige, har ikke noget at frygte. Ved dåben lød også de sidste to liner af den GT-salme, som vi hørte til indledning, hvor der først siges: Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid!
	Denne udgang og indgang kan være flere ting. Det kan være vores udgang, når vi går ud fra kirken - og til vi kommer tilbage igen - indgangen. Det kan f.eks. være udgangen fra livet, den dag vi dør, til indgangen til det evige liv i Guds Rige. Under alle omstændigheder: Hvad dåben og den kristne tro forkynder er dette, at vi altid er i Guds hånd. Han følger os og han leder os - i livet og i døden. Gud følger os gennem alle døre - og er selv en indgang til et evigt liv i kærlighed og nåde.
	Derfor synger vi da også i salmen: O Herre, hvor skal vi gå hen?/ Din dør er altid åben. Her taler du til os igen/ som første gang i dåben.
	Det er noget af det, I gerne skulle have fundet ud af ved at gå til konfirmationsforberedelse det sidste have års tid. At kirken altid er åben og at Gud altid er der, når I har brug for ham - ja, Gud er der faktisk også, når I ikke lige synes, I har brug for ham, for det er faktisk ikke så meget os, det kommer an på, som Gud - Gud er vigtigst! Også som præst gælder det, at det - når det kommer til stykket - ikke så meget er mig, der er vigtig, som Gud. Det er nemlig ikke så meget mig, som det er Gud selv, der døber, prædiker og indbyder til nadver her i kirken.
	I dagens prædiketekst taler Jesus direkte til os alle. Han begynder - ligesom jeg gjorde det - med at spørge, hvor dum man kan være, hvis man ikke bruger døren eller porten ind til en fårefold, men i stedet klatrer over hegnet? Det sidste, det kan kun dem, der er dummere end politiet tillader, nemlig tyve og andre uærlige folk finde på.
	Modsat den gode hyrde, der åbner døren og går lige ind og ud for at passe på og lede sine får. Og den gode hyrde kendes bl.a. på den tillid, fårene har til ham, fordi de ved at han ikke vil dem noget ondt.
	Overført på jeres konfirmationsforberedelse, skulle den bl.a. gerne have ført til, at I nu ved noget mere om Gud og at I nu kender Jesus, så I kan genkende ham som en god hyrde, som I altid kan have tillid til.
	At tro på Jesus er nemlig først og fremmest at tillid til, at det han siger og gør, viser os og fører os til Gud. Et sted i Johannesevangeliet siger Jesus det på den måde: "Ingen kommer til Faderen uden ved eller gennem mig". I dag følger han op på det ved at kalde sig selv for "Døren". Han er døren og indgangen ind til fårefolden og udgangen, der fører fra livet her og til frelsen hos Gud.
	Det er meget muligt, at der er nogen, der synes at en del af alt det, Søren og jeg har forsøgt at fortælle og vise jer, har lydt dummere ned politiet tillader - og det kan vi nok ikke gøre så meget ved end at håbe at I bliver klogere! Hvad vi har forsøgt, har været at gøre jer lidt mindre dumme på Gud og Jesus end I måske var, da I kom!
	Men rigtigt klog på Gud og Jesus, bliver I først den dag, hvor I for alvor oplever eller føler jeres liv kørt så fast, at I har brug for hjælp til at finde videre - en udvej af problemer og en indgang til et sted, hvor I kan føler jer trygge og accepterede. Da håber vi at I vender tilbage til det, som I har mødt her i kirken - til jeres dåb, til forkyndelsen af at Gud er den barmhjertige Fader, der tager imod os alle, når vi har ødelagt og forlist vort eget liv eller andres liv. At der altid findes en udvej i livet og en indgang til livet. Selv overfor døden findes der for den kristne tro den udvej, som vi skal synge om efter min prædiken: Du, som åbner døren gennem døden, når vi drikker af dit hjerteblod!
	Det sidste har I selv været med til at vise, da I lavede jeres altertavler. Altertavlen er jo netop en slags "dør", der kan åbnes, så man får øje på mere end man først så. Ydersiden kan f.eks. vise det kors, Jesus døde på, mens den del, som man skal åbne ind til viser solen, en blomst, et hjerte eller den tomme grav: billeder og symboler, der peger hen imod Jesu opstandelse og nyt evigt liv.
	Og opstandelsen er det, der er centrum for både jeres dåb, for den kristne tro og det kristne liv, som vi skal leve.
	Og så er det bare jeg vil tillade mig at spørge jer i dag: Hvor dumme vil I være? For hvis man får en gave foræret, bør man så ikke også pakke den op og prøve den af? Hvis man får lov til at tro og hvile i det løfte, som lyder ved dåben og leve sit liv i lyset af det, er man så ikke dum, hvis ikke man træder ind gennem døren og tager imod alt det andet, som Gud også vil give en?
	Amen!

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email