Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby Hvis du vil printe siden ud se her

	Det er ikke længe siden at den såkaldte Muhammed Krise rasede. Mange af os blev vist temmelig forskrækkede over hvad der skete, i en sag som de fleste af os nok synes at både herboende muslimer og folk andre steder overreagerede i.
	Vi forstod i virkeligheden nok slet ikke hvad muslimerne blev så sure over. Herregud det var jo bare tegninger... Statsministeren måtte også stå frem og sige at her til lands var der frihed for pressen, også i religiøse anliggender og i øvrigt blander man ikke religion og politik sammen her hos os. Siden har han understreget det synspunkt og sagt at religion skal ud af det offentlige rum. (Måske skal jeg lige skynde mig at indskyde at det ikke er derfor at der i dag står sådan en gammel sæk her i kirken. Det er ikke fordi jeg synes vi skal pustte religion og talen om den derned og snøre tæt til, nej sækken skal jeg senere vende tilbage til i en anden sammenhæng.)
	For de fleste kristne synes at det var helt i orden, det som statsministeren sagde, for vi er vant til at leve i en kultur hvor vi giver kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er, hvor vi har hørt om hvordan Luther sagde at man bør skelne mellem det verdslige og det kirkelige regimente. Og vi ved desuden at Luther, med grundlag i den Pualustekst vi skal høre om lidt, understregede at myndighederne er indsat af Gud og at vi derfor skal underordne os dem.
	Sådan, alt i orden.
	Sandsynligheden er i øvrigt ikke ret stor for at det var os kristne, statsministeren var bange for skulle begynde og blande sig i politiske emner, for bortset fra ganske få kristne personer og grupper, de kan vel næsten tælles på en hånd, så er der ingen der med kristendom som begrundelse går offentligt frem og taler Roma i mod. Når vi siger at vi skal give kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er, så kan det i vores land efterhånden tolkes derhen at hele verden er kejserens og kun et meget lille område af vores private liv tilhører Gud.
	Man kunne næsten få den tanke at den fineste form for kristendom var den at underordne sig myndigheder og magter og så i øvrigt tie stille og passe sin tro i sit lønkammer.
	Og det er da også muligt at det er rigtigt og godt sådan. Men så er der meget i vores bibel som er ufint. For her lader det ikke til at Gud har til sinde at lade sin opmærksomhed gå udenom det som foregår ude i kejserens verden. Vi hørte feks lige før hvordan profeten Amos citerede Gud for at rase mod dem der udbytter de svage og stjæler og bedrager andre. Den slags glemmer jeg ikke, sagde Gud med Amos som stemme.
	Heller ikke Jesus er blind for hvad der foregår i verden omkring ham. Han hjælper jo netop alle de fattige, de syge og de glemte. Ja han lader endda til at mene at det vil have afgørende betydning for os på dommens dag hvordan vi har forholdt os til verdens små og hjælpeløse.
	Jeg synes det er meget svært at få fortællingen om Jesus og alt det han har gjort og sagt, til at stemme overens med at det skulle være meningen at hans tilhængeres fineste opgave skulle være at holde deres tro for sig selv og overlade verden til kejseren. Et eller andet sted mellem Luther og os er kæden hoppet af. Og det var den kæde som holdt livet sammen.
	Lad os lige se på evangeliet igen. Det glade budskab til os i dag, det er en fortælling om dengang nogle farisæere ville lokke Jesus i en fælde. De ville have ham til at udtale sig om det at betale skat til den romerske besættelsesmagt. Sikkert et emne de selv havde siddet og debateret i lange nætter. Var man en støtte af det romerske regime ved at betale, var man en oprører mod det bestående og måske Guds orden eller straf, ved at lade være osv osv. Og de forestillede sig nok at uanset hvad han svarede så ville de få point.
	Men Jesus lader sig ikke indfange. Han gennemskuer deres søde måde at spørge på og siger noget helt andet. Noget de burde have vidst.
	Han spørger dem : Hvis billede ser du på denaren ? Og uden at se efter kan de svare, Kejserens... Og så er det det kommer slagordet om at give kejserens osv. Men endnu en tanke ligger implicit og den skal ikke glemmes selvom den ikke udtales. Nemlig hvis billede ser du i mennesket ? I hvis billede er mennesket skabt ?
	I Guds.
	Vi er Guds. Vi tilhører Ham og ikke nogensinde Kejseren. Vi er ikke penge, eller ting, vi er ikke tal og tabeller man skal flytte rundt med som var vi ikke værd at sætte ind i det store regnskab. Vi mennesker er skabt i Guds billede, det var derfor Jesus kunne komme til jorden og være en af os. Det var derfor han kæmpede for liv og værdighed for hvert eneste af de mennesker som bad ham om hjælp. Det var vel også derfor han ikke flygtede da vi mennesker ville slå ham ihjel fordi vi ikke ville have med det billede af Gud (og os selv) at gøre som viste sig i ham. Men end ikke døden kunne holde ham væk fra dem han elsker.
	Og når vi er døbt og tror, så bærer vi altid det billede på os. Der er slået kors for vores pande og bryst. Vi er Gudsmærkede. Og vi er skabt i Guds billede..
	Det betyder at vi er frie. Ikke til bare bevidstløst at give alting til kejseren og så ellers passe os selv. Nej,Vi er sat fri til IKKE at være BANGE for Kejseren og hans mønt. Og vi er sat fri til at kæmpe for at efterfølge Jesus. Gøre som han gjorde. Og nej vi er ikke så gode til det som han var, og det betyder ikke at vi skal give op!
	Det at vi er kristne burde på en eller anden måde betyde en større åbenhed hos os, mindre fordomsfuldhed, mere naiv tillid. Måske vi turde være lidt mere skæve, knap så konsekvente, knap så fordømmende, knap så selvsikre. Hvis disse dyder så kombineres med almindelig ordentlighed, omtanke og sund fornuft, ja så kan det stadig gå galt. Gruelig galt. Men så er der i hvert fald en anstændig grund til, at det går galt. Hellere være inkluderende og tage fejl, end at være ekskluderende .......og have ret !
	Det er godt at vi har samfund, at vi har love og regler og at "kejseren" er der til at styre vores begær og egoisme. Som Paulus siger det " Myndighederne er jo ikke til for at skræmme dem der opfører sig ordentlig, men for at forhindre folk i at opføre sig dårligt"
	Men derudover kan man godt forvente sig mere af os, for som kristne er vi sat fri til at byde over kejserens love og regler. Vores etik bør være overbuddets etik. Vi skal leve sådan så vi kæmper for at sætte andre i frihed.
	Om det er der en fortælling. Og nu er jeg endelig kommet til den gamle sæk som står her. Det er en tyvesæk. For der var engang en mand der hed Jean Valjean. Ja dvs, han er en person i en romen af den franske forfatter Victor Hugo. Jean Valjean var en af disse elendige, les Miserable, de fattige og magtesløse i Paris. Og Jean Valjean var en tyv. Han har siddet i fængsel i 19 år. Vogtet af den barske Jalbert som gang på gang gentager sit motto for Jean : "En gang tyv, altid tyv"
	Enedelig kommer Jean ud af fængslet, men han skal bære det gule pas som viser at han er tidligere straffefange. Så derfor vil ingen give ham ophold, hverken på kroer eller i herberger kan han finde et sted at sove. Til sidst søger han tilflugt hos den fromme biskop Myriel. Han byder Jean velkommen, giver ham god mad og end dejlig seng at sove i. Og midt om natten står Jean op. Tømmer skabe og skuffer for sølvtøj. Ned i sækken med det. Og han sniger sig ud af døren.
	Men han kommer ikke langt. Kort tid efter møder han politiet. De ser straks sammenhængen mellem mand og sæk og da de får øje på biskop Myriels mærke i sølvtøjet er sagen klar.
	De slæber af sted med Jean, banker biskoppen op af nattesøvnen og viser tyvesækken frem for biskoppen søvnige øjne. Han står og kigger på Jean, sølvtøjet og sækken, så siger han : "Lige et øjeblik", drejer om på hælen, går ind i huset og henter de smukke sølvlysestager som stod på bordet. Bærer dem ud til de ventende politifolk og lægger varsomt stagerne ned i sækken til alt det andet. "Her" siger han så til Jean "Jeg sagde jo at du skulle tage disse her med også" "Gå nu ud og gør godt med dit liv"
	Og Jean er fri. Han som troede at nu var han virkelig kun en tyv, at nu var han atter fange, han er nu fri.
	Og Jean går ud og gør godt med sit liv...
	Det skal vi også gøre, for vi skal give Guds hvad Guds er og vi er Guds...
	Derfor siger vi

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email