Hvis du har kommentarer så skriv til Jørgen Storgaard Jensen JSJ@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Palmesøndag i Tinglev for minikonfirmander, konfirmander og en barnedåb.
	Dette hellige ev. skriver ev. Joh 12,1-16 Læst af konfirmand eller minikonfirmand”Hosianna! Velsignet være han, som kommer, I Herrens navn”Sådan råbte man dengang – i dag skriver vi det i aviserne, viser det i TV og så hejser vi flag i hele Hovedgaden og sørger for, at der er blomster i alle grønne områder i hele byen.Hvorfor, jo da når nu vi får fint besøg – nu sker det ikke særlig tit at vi får fint besøg her i Tinglev, men så har vi dog Ringriderfesten omkring 1. august – og da fejrer vi det næsten på samme måde. Men vi råber dog ikke Hosianna når vi ser Christian betjent på hest foran optoget. Det ville dog være for meget af det gode. Han ville sikkert også bare falde af hesten og slå sig, hvis vi gjorde.Men det gjorde man altså dengang på Jesu tid, men også kun når der kom en konge eller en lignende stor mand til byen.Og man havde snakket om det i flere dage – at nu, ja nu måtte det da snart ske – ja, egentlig havde man ventet på det i mange Herrens år, at der skulle komme en konge, som for alvor kunne sætte tingene på rette plads og jage romerne hjem til der, hvor de kom fra.For det havde Gud lovet dem allerede for mange år siden – det havde de alle sammen læst i det gamle testamente – eller også havde de kloge folk, præsterne og vismændene fortalt dem, at det en gang skulle ske, for sådan ville Gud have det. Og nu havde der været så meget ballade og romerne havde korsfæstet så mange israelitter, at nu kunne det altså snart være nok – nu ville man snart ikke finde sig i det mere.
	Og nu havde ham Jesus vandret rundt i hele landet i et par år og sagt, at han var Guds søn og at han var kommet for at frelse alle de fortabte, og var der nogen som følte sig fortabte, ja så var det jo jøderne – Guds eget udvalgte folk.Og Jesus han var jo da jøde, så mon ikke det var rigtigt alt det, han gik rundt og fortalte, - han viste sandelig også, at han kunne noget mere end sit fadervor – han kunne helbrede folk, han havde jo også forvandlet vand til vin – det var der ingen andre, der havde gjort nogensinde – ja, og så havde han endda opvækket Lazarus fra de døde.Jo, der måtte være noget om det han sagde, at han var Guds søn, for ellers kan man ikke gøre noget af den slags.
	Og nu – ja, nu var lå han dér i Lazarus’ hus og havde spist sammen med Lazarus og Lazarus’ to søstre Maria og Martha.Martha havde sørget for al maden og nu stod hun altså også for opvasken – sikken et bjerg!Maria rejste sig – hun skottede til Martha der skramlede med potter og pander i køkkenet ude i gården, og hun så hen på sin bror, Lazarus, ham, som de for ikke så længe siden havde begravet, og som nu sad her, lyslevende, takket være Jesus.Og hun så hen på Jesus, og i sit stille sind takkede hun ham for at have bragt deres bror tilbage til livet, sådan at han kunne være sammen med dem igen.De havde alle været så glade – de havde holdt en lille fest, de havde sunget deres sange, og de havde takket Gud både for det gode måltid og for livet, som de havde fået betroet – men hvordan kunne Maria takke Jesus for det, han havde gjort for hende og hendes søster, ja, og for Lazarus.??Så faldt Marias øjne på krukken med den dyre nardus-olie – en slags meget fin parfume, man havde dengang. Dengang fik man den fra Indien, hvor man lavede den af nogle specielle planter. Og man opbevarede den normalt i alabastkrukker – det er en slags marmor.Noget af olien var blevet brugt til Lazarus dengang da han var død og lå i gravhulen – nu stod resten dér i hjørnet af stuen og ventede på at blive brugt til en passende lejlighed.Og så var det som om hjertet voksede i Maria, og hendes øjne blev helt våde af tårer.Uden at tænke på de andre gik hun hen og tog krukken i hjørnet, gik hen til Jesus og knælede ned ved hans fødder. Dér brød hun toppen af krukken og smurte olien på Jesu fødder, og uden at sige et eneste ord brugte hun sit lange sorte hår til at gnide olien ind i Jesu fødder med.I kan tro der blev stille i huset.Og så pludselige lød der en hård stemme fra en af gæsterne: DEN OLIE KUNNE HAVE GJORT EN HEL FAMILIE MÆT I ET HELT ÅR!Hvorfor har du ikke solgt den og givet pengene til de fattige?? Så kan det nok være at Jesus blev vred. Han råbte: LAD HENDE VÆRE, SÅ HUN KAN GEMME DEN TIL DEN DAG, JEG SKAL BEGRAVES. De fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid…Og så måtte ham der havde sagt det pænt holde sin mund – det var Judas – ham I ved nok!
	Næste dag gik turen videre – Jesus vidste godt hvad der skulle ske – ingen af de andre havde den fjerneste anelse om det – derfor råbte de stadig og endnu højere: Hosianna – velsignet være han som kommer, I herrens navn ..Den dag var alle glade – de viftede med palmeblade, de strøede duftende blade på jorden, hvor Jesus kom frem.Og nu kom han ridende – jamen, hvad var dog det!!! Kom deres konge ikke ridende på, på, på – det var ET ÆSEL!!!Det forstod de ikke dengang – men det måtte jo nok være rigtigt, når han gjorde det.Og de råbte: Hosianna så højt at dadlerne drattede ned fra palmerne, og de var glade, for nu måtte der da ske noget.Det gjorde der så sandelig også – men noget ganske andet end de havde ventet.Og så var de ikke glade længere, for det endte jo med at Jesus blev korsfæstet nogle få dage efter.
	Først efter endnu mange dage begyndte man at forstå, hvad der egentlig var sket.
	Og det hører vi alt sammen meget mere om i gudstjenesterne på torsdag, fredag, lørdag og søndag.
	Amen

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email