Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen mirr@get2net.dk Hvis du vil printe siden ud se her

	Familiejuleaften i Kr. Skensved 2007
	1)DDS 94 ”Det kimer nu til julefest” (9)
	Velkomst: Sigurds børnetimesang
	2)Genfortælling af julevangeliet for børn med stordiasaf Jeanette Brandt fra bogen ”Sigurd fortæller juleevangeliet”
	3)DDS 104 ”Et barn er født i Betlehem” (10)
	Prædiken: Lukas 2, 1-14
	4)DDS 119 ”Julen har bragt velsignet bud” (3)
	Bøn og velsignelse
	5)DDS 120 ”Glade jul, dejlige jul” (4)
	Prædiken:
	Synges:
	En lille nisse rejste med ekstra post fra land til landHans agt det var at hilse på verdens største mand.
	Han kom til stormogulen og dér hvor kæmpekålen gror,men mellem alle kæmper ham tykkes ingen stor.
	Så gik han ned til havet og stirred´ på det klare vand.Han smilte, thi nu havde han set den største mand!Denne børnesang kender vi vist alle – både store og små!Som børn har vi nok hørt og som vokse har vi sunget den.Måske vi ligefrem kan den udenad?Og måske vi ligefrem – i hvert tilfælde de voksne af os – har vi en anelse om, at denne nisse ikke er hvem som helst.Ja, måske vi ligefrem ved, at nissen altid flytter med – også når vi ikke længere er barn?For har vi ikke alle sammen været – og er måske stadig – på jagt efter det i livet, som er det ubetinget vigtigste? Det største, det vigtigste og det meste dyrebare, der findes?Meningen med at vi er til, som dem, vi nu engang er?
	Da den lille nisse ville finde svaret på dette spørgsmål, rejste han ud i verden for at lede – alle vegne søgte han.Og sådan gør vi mennesker som regel også:Vi udvider vor verden, bryder grænser, bryder op, rejser ud!Naturligvis vil vi gerne opleve verden, men mere end det.Vi vil også gerne finde meningen med at vi er til:Et fnug i det uendelige univers, en lille brik i et kæmpestort puslespil, et lille menneskebarn blandt 6 milliarder andre.Hvorfor er vi her – hvad skal vi tænke og gøre?
	Derfor bryder vi op rejser ud. Men jo længere vi rejser bort og jo længere tid, vi rejser, jo længere komme vi ikke blot ud, men også ind i os selv.Det er bare ikke sikkert vi finder det, som vi søger.For enden af sin rejse fandt den lille nisse ikke verdens største mand – han fandt sig selv!Sangeren Lars Lilholt har formuleret det i en af sine sange: Da jeg tog langt, langt væk, kom jeg til centrum i mig selv!
	En af de danskere, der virkeligt har rejst jorden rundt, er forfatteren Carsten Jensen.I sin rejsedagbog ”Jeg har set verden begynde” skriver han om en rejse tværs over Centralasien, Kina til Hong Kong - et område, der gennem årtusinder har været skueplads for utallige verdenspolitiske begivenheder.Det er imidlertid ingen af disse begivenheder, der har givet hans bog dens titel: ”Jeg har set verden begynde”.
	Begrundelsen finder man i forordet, hvor han skriver:”…. Det eneste jeg ved om verdenshistorien, har jeg lært ved at se et barn blive født. Da barnet omsider dukkede frem og indsmurt i blod og fosterfedt med en lille klynken forkyndte, at det var i live, vidste både dets mor og jeg, at al den smerte, der var gået forud, ikke var andet end et akkompagnement til den proces, som vi dybest set hverken forstod eller var herre over. Usynlige hænder havde formet barnet inde i moderskødet…. Vi er derfor ikke andet end redskaber, og i det øjeblik, hvor vi står med en skrøbelig nyfødt i armene, oplever vi, hvor dækningsløse ordenen ”Jeg” og ”vi” er. Vi har jo ikke skabt barnet. Vi har blot tilladt at det blev skabt. En fremmed kraft har del i det og os”.
	Her fremtræder en globetrotter og verdenserobrer i et glimt som den lille nisse, der rejser ud for at finde meningen med det hele, men til sidst ender med bare at finde sig selv. Der er blot den forskel, at hvor nissen i sine egne øjne – fordi jo allerede er lille - synes kæmpestor, der føler Carsten Jensen sig overfor et nyfødt barn meget, meget lille. I sin søgen på verdensforløbets gåde og livets mening ender han blot med en endnu større gåde, overfor hvilket han føler sig som et stort spørgsmålstegn:”En fremmed kraft har del i barnet og i os”, siger han.
	Juleevangeliet handler ikke om en lille nisse, der rejste ud i verden, men dog om en rejse, som ender med forundringen over livets gåde i et nyfødt barn.Julen handler om, hvordan den største – livets Skaber og Herre – forlader sin uendelige og evige himmel for at begive sig ud på en rejse, der skal føre Ham tæt på os mennesker.
	For at komme tæt nok på, opgiver Gud alle sine fortrin og kaster sig ind i verden på de samme vilkår, som er vores.Ja, mere end det, Gud måtte overgive sig selv til os.Prisgiver sig vor nærhed, omsorg og kærlighed – for det var alene den, han søgte.
	For hvis verden begynder i og med et lille nyfødt barn,så må Gud selv begynde på samme måde
	Julevangeliet fortæller os, at barnet i krybben lægges i menneskers, i vores arme – som en gave.Det gamle ord ”Nåde”, som stadig optræder både i Biblen og i Salmebogen, betyder en ufortjent julegave.Ligesom livet selv er også barnet Guds gave til os.julens budskab er, at livet kommer til os dér, hvor vi er eller længes efter at være.
	Fortællingen om hvordan Gud blev født af en kvinde og født i smerte, er tillige udtryk for Guds egen længsel efter at være os nær i vores store og uoverskuelige verden.Gud lever og ånder for os både i barnet i krybben såvel som i manden på korset som i den opstandne påskemorgen.Som Helligånden ønsker Gud at være os lige så nær som pulsslaget i vort hjerte og åndedrættet i vore lunger.Der skal ikke mere være en uoverskuelig afstand mellem himmel og jord, men det to verdener skal forenes – og bliver det i Jesus Kristus.
	Og det svar kan vi godt rejser hele verden rundt efter.Men hvis vi bare farer rundt på må og få og suger til os af indtryk, så kan det ligeså godt være at vi drøner forbi det.Adventstiden og julens budskab fortæller os, at vi måske i stedet skulle vedgå os vores længsel efter nærhed, samvær, fællesskab og kærlighed og så formulere dette som en forventning rettet mod den eneste, der kan imødekomme den – og så vil Gud en dag selv være svaret på vor længsel.Den dag Gud kommer og finder os dér, hvor vi allerede er.Hvor vigtigt det end må være at finde ud af, hvem man er, at finde og sætte ord sin egen identitet, så nytte det ikke, hvis ikke nogen udefra bekræfter den for os.At nogen fortæller, at vi ikke blot er gode, men er gode nok – uanset, hvordan vi så end er og gebærder os.
	Juleevangeliet er ført og fremmest en kærlighedserklæring, ikke blot til os som enkeltpersoner, men til hele menneskeheden:”Se, jeg forkynder jer en glæde, som skal være for hele folket – i dag er der født jer en frelser!”
	Da det budskab havde lydt, blev det som et himmelsk ekko bekræftet af englenes sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden.Fred til mennesker med Guds velbehag!”
	Æren er Guds fordi det er ham, der træder os i møde!Hvordan og hvorfor forstå vi ikke, men måske vi bare kan nøjes med at erkende at det altså er det, han vil.At det er meningen, at han rejser ud for at finde os.Og skal denne historie have en mening for os, som er til at leve med, så kunne det være dette, at vi allerede nu er fundet af Gud. Den største i verden er hos os som den mindste iblandt os.
	Glædelig jul!

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email