Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen mirr@get2net.dk Hvis du vil printe siden ud se her

	2. juledag i Jersie Kirke 2007
	GT-læsning: Es. 50, 4-7
	NT-Læsning: Ap.G. 6,8-14; 7,54-60
	Evangelium: Math. 10, 32-42
	Salmer: DDS 98, 101, 115 – 109, (784) og 129
	Det kan godt være lidt af et virkelighedschok at komme i kirke på en 2. juledag, men som de bemærkede i nyhederne i morges, så er den barske virkelighed så småt ved at indfinde sig i mange danske hjem, hvor politiet netop i dag begynder at rykke ud til slagsmål og husspetakler. I dag er dagen, hvor mange får nok af julefreden!
	Det er i hvert fald ikke de sidste rester af den søde og fredfyldte julefest, teksterne byder os i dag – tvært imod! Som Hans Scherfig bemærker det i et digt om julen, så kan det jo også blive for meget - eller for kvalmende?):
	Julen har bragt velsignet bud, nu rykker alle præster ud, og luften fyldes dagen lang med orgelbrus og harpeklangog englekor og kvindekor og gode fede juleord. Det barn, der fødtes i år ét,bli´r sovset ind i gåsefedt og lavet til en julemand til glæde for vor handelsstand.
	Hvis det er julen, så er det vitterligt godt at komme ned på jorden igen – og det gør teksterne til i dag sandelig deres til:De handler nemlig alle om martyriet; de handler om modstand, konflikt, at blive forfulgt og give sit liv for noget, der er større og vigtigere end en selv.
	Det begynder med teksten fra Esajas, profeten, der var kaldet af Gud for at gå både med bud om dom og håb.Men det er ingen fornøjelse at være i Guds tjeneste:Jeg lod dem slå min rygog rive skægget ud af mine kinder.Jeg skjulte ikke mit ansigtfor skændsler og spyt…
	Fra Apostlenes Gerninger har vi beretningen om Stefanus. Han var den første, men blev bestemt ikke den sidste der mistede livet for sin tros skyld.
	Og endelig har vi som evangelium hørt uddrag fra en tale, Jesus holder for sine disciple, da han sendte dem ud for at prædike om Guds Rigets frembrud og fremgang i verden.Men det bliver ikke til deres egen fremgang – tværtimod!For når Guds Riget er så tæt forbundet med Jesu person, som hele vort Ny Testamente taler om, så vil enhver stillingtagen og afgørelse for ham jo afstedkomme samme konflikt og splittelse, som overgik ham.
	Hvis disciplene vælger forholdet til Gud som det vigtigste, og vælger de at lade deres forhold til Gud gå gennem Jesus, må forholdet til netop ham komme foran alt andet.At prioritere er jo at stiller forhold op i en rækkefølge, hvor noget er vigtigere og kommer før andet.Hvis de vælger Jesus som deres livs omdrejningspunkt, må andre forhold vige – og så opstår krisen uværligt.
	Hvis forholdet til Jesus går forud for alt andet, så erstatter det også den nære forhold til familien - og så er det jo klart, at det må føre til splid mellem en mand og hans far, - en datter og hendes mor - og til strid i alle de andre relationer mellem mennesker, som ellers er så vigtige for os, det må føre til konflikt og strid, at de relationer må vige.
	Så jo, det er martyrdag i dag - i alle de tekster, vi har hørt. Vi kommer ikke uden om - heller ikke selv om dette med at lide og dø for sin tros skyld, umiddelbart ligger os uendeligt fjernt, fordi vi aldrig har været stillet i en så afgørende valgsituation, at vi har været tvungent til at vælge:Enten-eller og ikke har kunnet vælge både – og (politik!).Men på den anden side mener vi vel ikke, at alt er lige godt?Hvis alt er lige godt, er det nemlig også ligegyldigt!Forhåbentligt har vi alle et eller andet sted en forståelse for, at det gode er værd at kæmpe for.
	De mange eventyrfilm, som dukker op i disse år og ses af både børn og voksne – ikke mindst her i juledagene – er bygget over denne ene pointe: Valget mellem det gode og det onde – og de følger, det får for den, der vælger det gode.
	Vi finder den samme indsigt i salmebogen:Kæmp for alt hvad du har kærtdø, om så det gælderda er livet ej så sværtdøden ikke heller.
	Kæmp for alt, hvad du har kært - det var sådan set det, disciplene blev sat til; at kæmpe for noget, der var ubetinget vigtigt - og være parat til også at dø for det, hvis det gjaldt.
	Salmen minder os om, at der også her i landet engang var en tid, hvor døden var så reel en trussel, at mennesker med netop døden for øje valgte at kæmpe for alt det, som de havde kært.Det er en salme, der får os til at tænke på besættelsestiden, hvor det vitterligt kom til at koste livet for mange at kæmpe for det, de havde kært - deres folk og deres land - friheden.I de breve, som de dødsdømte frihedskæmpere fik lov til at skrive til deres familie lige inden deres henrettelse, er det ofte sidste vers fra ”Altid frejdig”, der går igen.
	Og nok er de dødsdømte kede af det, men samtidig giver de ofte også udtryk for, at det ikke kunne være anderledes.Men de er også fuldstændigt klar over, at valget af det, de mente var det rigtige valg, ikke blot medførte at frihedskæmperne selv måtte opgive deres eget liv.Det påførte også deres familier et smerteligt tab.Og det vidste de som regel godt – de så det i øjnene.Det var enten-eller – det kunne ikke være både-og!At vælge det ene betød en forsagelse af det andet!
	"Vi forsager djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen".Sådan lyder det hver gang, vi fremsiger den trosbekendelse, hvormed vi udtrykker vores prioriterede forhold til Gud.”Vi tror på Gud fader den almægtige - vi tror på Jesus Kristus – og vi tror på Helligånden”.
	Hvis vi tror på og har tillid til Den treenige Gud, må vi også forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.Det er et valg, som vi som regel heldigvis kommer let om ved, men det kan altså have sin pris at bekæmpe det onde, for ondskaben har mange forskellige ansigter og mange forskellige former.At sige ordene i sig selv er helt omkostningsfrit.Det som kan komme til at koste, er hvis man vælger at handler efter dem – at tage kampen op - så kan det koste den pris, det kostede de meget, meget få under besættelsen.
	Men at vi skal kæmpe for alt, hvad vi har kært, kan imidlertid ikke kun gælde i tilspidsede situationer - det må også gælde i dagligdagen. Hvorfor skulle salmen ”Altid frejdig” ellers giver mening for så mange mennesker, som tilfældet er?
	Det gode og sande er altid en kamp værd - også i den hverdag, hvor vi heldigvis sjældent kommer ud for de helt store udfordringer, men hvor vi alligevel i det små og så langt vore kræfter rækker, ønsker at fremme alt godt og livsbekræftende og bekæmpe alt ondt og destruktivt.
	Hver gang vi med vores trosbekendelse forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen og udtrykker troen på Gud fader den almægtige - Jesus Kristus - Helligånden – giver vi også udtryk for en opfattelse af, at tilværelsen er en kampplads mellem to magter i tilværelsen - mellem Gud og det onde – og at vi har taget stilling til denne kamp.Hver dag og hele tiden står kampen mellem det gode og det onde – i os og omkring os. Vi står i den kamp alle dage og på alle steder - i tilspidsede situationer og i hverdagen.
	Teksterne her på denne martyrdag minder os derfor om, at så vigtigt skal det gode og sande være for os mennesker, at det om det skulle komme dertil er det også værd at dø for.
	2. juledag er det i dag - og martyrdag er det også.Der er måske ikke så meget julestemningen, der springer os i øjnene i dag - eller måske rettere, så er det ikke det første der springer i ørerne på os, når vi hører teksterne i dag.Og alligevel vil jeg påstå at denne dag hænger godt sammen med de foregående dage i julen, i det den gør sit til at uddybe julen og dens budskab.De to foregående dage har vi delt den store glæde, der skal være for os alle. Guds søn er født på jorden, for at byde mørke og ondskab trods – det er optakten til en kamp og et opgør!I dag har vi så hørt, at denne glæde skal vi for alt i verden holde fast i - vi skal kæmpe for den, hvad prisen så end er. Så stor og så vigtig er julens glæde!Vi er givet en stor glæde - og vi skal holde den levende og kæmpe utrætteligt for den. Hver eneste dag vi lever.
	Fortsat glædelig jul!
	Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, søn og Helligånd,Du som var, er og bliver, en sand treenig Gud,Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email