Hvis du har kommentarer så skriv til Lotte Lyngby Nielsen LOLN@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Kære brudepar!
	Jeg beklager meget, men jeg har ikke kunnet finde på noget bedre til i dag end at tale til jer to ud fra historier, der handler om byggeri.Selv om jeg godt ved, at alt, hvad der har med ombygning at gøre, efterhånden hænger jer langt ud af halsen.
	Jeg vil trække to byggeprojekter frem fra fjerne tider - to byggeprojekter, som vi møder i bibelen, og som jeg synes på hver sin måde fortæller os noget om dét, som vi er samlet om i dag - nemlig ægteskabet - jeres ægteskab, som lige om lidt skal til at begynde.
	Det første byggeprojekt står kong Salomon for. Vi er langt tilbage i det gamle testamentes tidsalder, og Salomon har en vision om, at han skal bygge et hus til Gud. Han vil bygge et hus, som skal være ramme om det allerstørste og allerhelligste, som findes.Et hus, der skal holde Gud fast i verden og være det sted, hvor man kan komme Gud nærmest.
	Så Salomon går i gang med at bygge. Guds hus skal være det største og fineste hus, som tænkes kan. Og jeg skal love for, at Salomons hus kræver arbejde.Alene i stenbrudene, hvor kvadrene til huset hugges ud, er 30.000 mand på arbejde i flere år.
	Af kvadrene bygges et mægtigt stenhus. Indvendig beklædes det med de kostbareste træsorter. Og allerinderst - på selve Guds sted i huset, i det allerhelligste - beklædes træet fra gulv til loft med det pureste guld.Intet er for godt, når der skal bygges hus til Gud på jorden.
	I har ikke haft 30.000 mand i sving hjemme hos jer - men I har selv været i sving mange dage og mange timer gennem de seneste år.
	Det må være en prøvelse for mangen et parforhold sådan at forvandle et gammelt hus til en moderne bolig. Der kræves meget af én, når al ledig tid skal bruges til at være virksom i. I har haft hænderne fulde begge to, og I har oveni det hele født barn og yy til verden.
	Det mærkes på jer, at I undervejs ikke kun har bygget hus, men at I også har bygget jer tættere ind på hinanden og opdaget, at I er gode til at arbejde sammen og til at holde modet oppe hos hinanden.
	I har ikke bygget et tempel, men I har bygget et hjem - et sted at være, en ramme om jeres liv, i mange år endnu.
	Men nu til endnu en byggehistorie - én, I kender - I skal høre om Noa, der bygger en ark.
	Noa får besked om at forberede sig på en oversvømmelse.Han får mål og tegninger givet af Gud og besked om straks at gå i gang med bygge en ark.
	Og Noa begynder at bygge et mægtigt skib - formet i træ og med tag foroven. Han tjærer fartøjet både inderst og yderst, og indretter skibet i flere dæk og med mange rum i dets indre.
	Og i denne ark sejler livet frelst af sted, da død og ødelæggelse siden oversvømmer jorden.
	To byggerier - et tempel og en ark - de fortæller på hver sin måde noget om, hvad det er, at et ægteskab skal til for.
	Salomon byggede templet som et hus til Gud - et sted at holde det allervigtigste fast.
	Og sådan er et ægteskab også et bygningsværk, der er til for at være ramme om det allerfineste, der findes - nemlig kærligheden.Ægteskabet er et hus, der er til for, at kærligheden deri skal vokse og blomstre og gro.
	Kærligheden selv kan vi ikke bygge os frem til, den er en gave, som det forundes os at få. Sådan som i oplevede det ske for mere end 10 år siden, da I med ét så på hinanden med andre øjne, end I gjorde tidligere, da I på samme tid var børn i Sebbersund.
	Kærligheden er en gave, vi kan sige ja tak til - sådan som du gjorde det, Anja, her i maj, da xx friede - godt nok under lidt andre omstændigheder end han havde tænkt sig - fordi du utålmodigt og højlydt efterlyste det frieri, som han faktisk havde planlagt skulle foregå lidt senere samme aften under mere romantisk omgivelser på stranden.
	Men sådan er det vist med jer to - I oplever efterhånden, at I kender hinanden så godt, at der ikke er noget mærkeligt i, at I begge to får samme tanke på den samme aften.
	Kærligheden er en gave, som det kan forundes os at få.Ægteskabet det er et hus, vi som Salomon bygger op omkring denne kærlighedens gave.
	For Salomon var intet besvær for stort, når det gjaldt at bygge hus til det fineste, som findes.Må det også være sådan for jer - at intet besvær er for stort, når det gælder at bygge hus omkring den kærlighed I har til hinanden.
	Salomon byggede templet, fordi Gud jo ikke altid er sådan lige til at se. Derfor hjalp det at have et sted at vende sig mod - et sted, der var bygget til at samle opmærksomheden om det største.
	Sådan er ægteskabet også tænkt som et hus, der holder vor opmærksomhed fast - også på de dage, hvor kærligheden ikke umiddelbart er til at få øje på - fordi vi er trætte og slidte og hængt op med børn og arbejde og alt det andet, der skal gøres.
	I dag lover I hinanden, at I også på sådanne dage tålmodigt vil holde ud og arbejde på, at jeres indbyrdes kærlighed igen bliver til at få øje på og mærke og se.
	For ægteskabet er ikke kun et tempel for kærligheden. Et ægteskab er også en ark.
	Da Noa byggede sit skib, var der ingen oversvømmelse i sigte, solen skinnede, og landet var tørt og fast. Hvad nytte skulle et skib så gøre?
	Og sådan er det også med os. Det er ikke på dage med solskin og lys og lykke, at vi har brug for at være gift.Det er på dage med oversvømmelse, at det JA I i dag giver hinanden, skal vise sig som et værn og en beskyttelse af jer.
	Det ja, I om lidt siger, er et "modgangs-ja" - et ja til at ville holde ved hinanden også på dage, hvor følelserne måske siger noget andet. Et ja til at ville være ark for hinanden - også når alting er af lave og livet oversvømmes.Det er trygt at have en ark, når det regner i 40 dage og 40 nætter. Må jeres ja til hinanden blive sådan en ark.
	Et tempel og en ark. Der er den slags byggeri, som et ægteskab er.
	Og så skal I lige have en sidste lille byggehistorie. Nu er det Jesus, der fortæller - om to mænd, der byggede hus. Den ene byggede sit hus på sand - den anden byggede sit hus på klippen. Så blev det regnvejr - og floderne steg, og stormene suste og ramte de to huse. Huset bygget på sand faldt, og dets fald var stort. Mens huset bygget på klippen blev stående, uvejr til trods.
	Det er nemlig ikke lige meget, hvad man har under sig som fundament.Og i dag - om lidt - når I to har sagt ja til hinanden - så melder Gud selv sig på banen som klippegrund og som fundament under jer.
	Det sker, når I velsignes og knæler her og bliver bedt for.
	Kærligheden kan vi ikke bygge os frem til.Den er en gave, som det forundes os at få.Og den største gave er, at vi er elsket ubetinget af Gud selv.Vi lever af hans kærlighed.Den er klippen under os. Den er den faste grund, som alting hviler på.
	Må I i den kærlighed, i Guds kærlighed, finde kræfter og styrke til at gøre jeres ægteskab til et tempel og en ark.Til noget, der bærer i medgang og i modgang.Nu og altid.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email