Hvis du har kommentarer så skriv til Lotte Lyngby Nielsen LOLN@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	7.s.e.trin. Sebber 9.30, Ejdrup 11.00, Farstrup 14.00 (dåb), Veggerby 19.30
	Hvem har ikke ind imellem ønsket sig at være end anden.At være end anden end den, man er.
	Særligt som barn kan drømme om forvandling vokse frem i os.Tænk, hvis man havde nogle andre forældre end dem, man har.Tænk, hvis man i virkeligheden var en forbyttet prinsesse, som rettelig skulle leve på et kongeslot med en tjener på hver finger.
	Hvor ville det være dejligt at være en anden.Tænk at være hende, der laver alle målene til håndbold eller ham, der altid får de højeste karaktererEller tænk at være hende den smukke, som alle drengene løber efter eller hende den modige, der tør alting.
	Jo, gid man var en anden.Mon ikke de fleste af os har haft sådanne tanker igennem vort liv.
	Drømmen om forvandling bor et sted i os.Drømmen om med ét at være en helt anden, end den vi er.Det er ikke kun en barnedrøm.Det er langt hen ad vejen også en voksendrøm.
	Det er derfor, der er så store seertal til programmer, der handler om forvandling. Programmer, hvor den tykke forsøger at blive tynd; hvor den, der roder, forsøger at blive én, der gør rent, eller hvor almindelige mennesker forsøger at vinde en million.Ethvert dameblad med respekt for sig selv har hver uge en side, hvor almindelige kvinder bliver til nye kvinder og ved hjælp af frisører og makeup bliver til en anden, end de plejer.Der er salg i forvandling.
	Beretningen om Zakæus lyder umiddelbart som en klassisk forvandlingshistorie i stil med dem, vi ser på tv:Den onde tolder bliver et nyt menneske.Pengepugeren bliver gavmild.Landsforræderen forvandles og bliver én af os.
	Set med sin samtids øjne er Zakæus langt fra ét af Guds bedste børn.Han er tolder, og det er i den tid det samme som at være synder og forrædder.Han inddriver vejtold til den romerske besættelsesmagt, og det ser ud som om, at han endda lægger en god portion ekstratold oveni opkrævningen - og at denne ekstratold har det med at havne i hans egen lomme.
	Der klistrer en urenhed ved ham. Den samme slags urenhed, som får os til at gå i en stor bue udenom forhutlede alkoholikere og narkomaner på byens bænke.
	Men også en urenhed værre end det - for i Zakæus' samtid var det for alt i verden vigtigt at være ren - fordi renhed var et krav, før end man bare så meget som kunne tænke på at nærme sig Gud.Den, der handlede ilde med sit liv var uren - og urenheden fra ham kunne smitte over på andre, hvis de kom ham nær - og helt galt ville det være, hvis man spiste sammen med den urene. At have bordfællesskab med en uren var selv at blive uren.
	Alt det må vi have os for øje for at forstå det sus af forargelse, der gik gennem Jeriko, da Jesus den dag så op i et træ - og dér fik øje på overtolderen og bød sig selv til middag hos ham.Byen hædersgæst, Jesus, går til middag i byens allerværste hus - hos den urene snyder og bedrager Zakæus.
	Men i løbet af måltidet må noget være sket. Pengepugeren bliver gavmild, den onde bliver et nyt menneske - Zakæus står frem og forærer alt, hvad han ejer væk. Han giver afkald på sin formue og på sin fremtidige indtjening.
	Zakæus bliver tilsyneladende en anden.Og det er i mødet med Jesus, at det sker.
	Er pointen så, at i mødet med Jesus kan vore drømme om forvandling blive virkelighed?Er det sådan, at kristendommen er vejen til at blive en anden?
	Nej - for mig at se, så er Zakæushistorien ikke nogen forvandlingshistorie.Jeg tror langt mere, at det er en forsoningshistorie.
	For se, der er nemlig forskel på forvandling og på forsoning. Forvandling er at blive en anden end den, man er.Forsoning er at blive til den, man er.
	Kristendom er ikke, at vi skal blive en anden.Kristendom er, at vi skal blive os selv.Vi skal ikke forvandles.Vi skal forsones med at være den, vi er.
	For hvad er det dybest set, at Zakæus oplever den dag i Jeriko?Jo, dybest set, så oplever Zakæus, at han bliver set. Virkelig set. Ikke gennem forargelsens briller, men med Guds eget blik. Set, som den han er. Uden at den, som ser, lukker øjnene og vender hovedet væk. Men sådan, at den, som ser, bliver ved med at se.
	Zakæus er gemt og usynlig, skjult for alle i træets krone. Men så kommer der én, der ser ham.Ser ham, sådan som han er - og set med det blik - med kærlighedens blik får Zakæus mod til at stå ved sig selv.Og som sig selv gå ny veje - gavmildhedens og fællesskabets veje.
	Hvad er det, at vi længes efter, når vi længes efter at være en anden?Når vi drømmer os anderledes og større og bedre og dygtigere end vi er?Når vi drømmer om forvandling?
	Er det ikke netop det at blive set, vi da længes efter?Når barnet vil være en anden og være som den dygtige, som den populære, som den modige - er det så ikke netop fordi, barnet længes sådan efter at blive set - længes efter at være dér, hvor gode blikke hviler på én?Og når vi som voksne bærer den samme drøm - drømmen om at være en anden - er det så ikke præcis den samme længsel, der stikker under? Længselen efter at blive set. Længsel efter at være dér, hvor gode blikke hviler på én?
	Historien om Zakæus er historien om, at der findes én, som ser os.Én, hvis blik ser os, om så vi gemmer os nok så meget i morbærfigentræer eller på andre besynderlige gemmesteder.
	Der findes én som ser os - med et blik fyldt med kærlighed.Et blik, der ikke vender sig væk - men som bliver ved med at se - se os som dem, vi dybest set er - et menneskebarn, skabt af Gud og med evnen i sig til at elske.
	Der findes én som ser os. Virkelig ser os. Og denne ene er Gud, sådan som vi kender ham gennem Jesus.
	Kristendom er ikke, at vi skal blive en anden.Kristendom er, at vi skal blive os selv.Vi skal ikke forvandles.Vi skal forsones med os selv.
	Vejen dertil går gennem Guds kærlighed - sådan som den kommer til udtryk i et blik, der ser os - tværs gennem alt.Ser os sådan som Zakæus blev set.Tværs gennem synd og skam og fejltrin og fodfejl.Ser os med kærlighed.
	Badet i denne set-hed er der mod at hente til at stå ved sig selv.Og som sig selv måske endda gå ny veje.Og som Zakæus dele ud af os selv og vort eget.Til højre og venstre og alle vegne hen.
	Vi skal ikke være en anden.Vi skal være os selv.Badet i kærligheden i Guds blik.Amen.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email