Hvis du har kommentarer så skriv til Jesper Birkler birkler@tdcadsl.dk Hvis du vil printe siden ud se her

	Klosterkirken 23. sept. 2007 kl. 17
	16. søndag efter Trinitatis I
	Luk 7,11-17: Opvækkelsen af enkens søn i Nain
	Om en uges tid udløber muligheden for,at septembers himmel er så blå.Det er fristende at omdøbe Alex Garff kendte sang,så den tog tråden op fra sommerenog i stedet for skulle begynde:“Septembers himmel er så våd,dens skyer er bly-tunge”.Gennem måneder har himmelen mest været blåoven over regntunge skyer -selv om landmændene dog fik mulighed forat bjærge høsten i nogenlunde fred.Storken er ganske vist for længst faret af lande,som Alex Garff skriver -endda med sol på vinger -for august havde ganske mange solskins-timer;”de røde æbler løsner let”,så vi må sande, at der ikke er noget, der er så skidt,at det ikke er godt for noget.Alex Garff er ikke naturromantiker.Hans “Sensommersang”, som han kalder den,om septembers himmel, fra 1949,med melodi samme år af Otto Mortensen,lægger ikke et slør over virkeligheden.Han konstaterer blot,at sådan kan september også være -somme tider med noget,der kan minde om november, til andre tidermed noget, der ligner “indian summer”,hvor det begyndende efterårs frembringelserligefrem bli´r kaldt oktobers offergave.Derfor kan digteren også rundesin “Sensommersang” af med rene visdomsord,når han skriver:”At flyve som et forårsfrøfor sommerblomst at bliveer kun at visne for at dø,kan ingen frugt du give.”Det må være det, det kommer an på:Ikke bare at visne for at dø, men give frugt.Alex Garff når således det absolutte højdepunktmed de allersidste strofer i sangen, når hanmed både bogstavrim og poetisk sprængkraft digter:”Hvis modenhedens milde magtaf livet selv du lærte,da slår bag falmet rosendragtdit røde hybenhjerte.”Derfor er det både påfaldende og ærgerligt,at Lukas ikke giver os flere detaljerom de to hovedpersoneri fortællingen om enken og hendes søn i Nain.Ikke engang navnet får vi at vide -hverken på mor eller søn.Der er ikke skyggeaf den slags oplysninger i fortællingen.Alle blev ganske vist som følge af dette under -denne dødeopvækkelse -alle blev fyldt af frygt og priste Gud -og det har vel også indbefattetmoderen og hendes levendegjorte søn -men hele sceneriet virker næsten sterilti sin måde at berette om begivenheden.Og så alligevel:Ligesom Alex Garff ikke sparer på det poetiske krudti sin beskrivelse af september,som den kan være, når den er bedst -og hvor han alligevel når fremtil selve kernen af det hele -på samme måde rummer fortællingenom opvækkelsen af denne unge mand i Nainalligevel nogle træk, som vi uden videre forstår.“Der blev båret en død ud,som var sin mors eneste søn”med tilføjelsen: “og hun var enke.”Behøver vi overhovedet et navn,når vi får den slags at vide?Vi får oplysning nok.Dermed har denne mor jo så rigeligt fået navn.Hun har været udsat for noget af det værste,der overhovedet kan overgå et menneske:At miste et barn.Og med blot en lille smule videnom de sociale forhold på Jesu tid, kan vi regne ud,hvordan livet formede sig for en kvinde,der sad i enkestand. Hun måtte håbe og bede til,at almindelig menneskelig barmhjertighedkunne kaste lidt lys ind over hverdagen,men det var jo lige så usikkert som det danske vejr.Nej, enker og enkers børnfandt ikke uden videre beskyttere,der var rede til at gøre en god gerning,f.eks. ved at bringe en sum pengetil støtte og underhold.Når det skete, foregik det vel ikke sjældent,som det kan foregå i vore dage:Den ædle giver ønsker IKKE at være uset,når han gør en god gerning.Allerhelst skal de gode gerningerudbasuneres på TV-skærmen. -Dér kommer hun nu gående -denne enke i sørgedragt -hvis barn ikke længere tælles blandt de levende -på vej ud af byen med de tungeste skridt,et menneske kan tage:Skridtene hen imod en åben gravmed det dyrebareste af alt: Et barn!”Hvis modenhedens milde magtaf livet selv du lærte!” skriver Alex Garff.Vi skal ikke regne med, at denne enkehar opnået sin modenhed gennem mild magt.Snarere har hun vel gået i den livets skole,som kan være nådesløs i sin hårdhed og sine krav.Bag hendes falmede rosendragtbankede ikke et rødt hybenhjerte,men et blødende hjerte sønderrevet af sorg.Jesus ikke blot så hende -nej, Han så også hendes sønderknuste hjerte.Det fik Ham til at gå hen og røre ved båren,så bærerne stod stille.Her kunne vi nu nøjes med at konstatere,at denne søn blev kaldt til live igenog måske udbryde: Hvor var det godt!Men det er ikke nok.Ganske vist ligger fortællingens hovedpunkt netop her,men især eet forhold må vi ikke overse -dét nemlig, at denne søn levede og døde to gange.Endnu mere vigtigt:disse to gange tåler næppe sammenligning.For nok blev han kaldt til live igen -derom skal vi ikke tvivle -men når Jesus er Gud sendt til verdeni køds og blods skikkelse,så er det også Gud, der er til stedei denne underfulde handling.Og Gud kan vi ikke sådan gå på klingeneller kigge i kortene.Dog får vi alligevel her et hastigt kig i de kort,Gud holder i sine hænder - deri nemlig,at det liv, denne søn blev kaldt tilbage til,måtte blive aldeles forandret i forhold til dét,han levede, før han døde første gang.Han døde selvsagt også anden gang,så sandt som han fik -ikke ni liv som katten, men - to liv.Dette hans andet liv måtte komme til at rummeen helt anderledes fylde ved det,der nu sker ved Nains byport.De for os ukendte antal år,han nu fik at leve i sammen med sin mor,måtte i ekstrem grad få prægaf denne underfulde begivenhed.Hverdagen for disse to måtte blive helt forandret.Sådan har vi lov til uden videre at konkludere.Ja, det ligger ligefrem gemti nogle andre meget afgørende ord i fortællingen,som vi let overhører. Det er, hvor Lukas skriver:”Jesus gav ham til hans mor!”Underforstået: Sorg blev vendt til glæde!Tårer blev til smil - men også underforstået:Denne kvinde skulle nu ikkebåde være enke og barnløs,men fik sit dyrebareste eje tilbage -til et liv i et helt andet lys - opstandelsens lys.Hvortil kommer det væsentlige forhold,at hun herefter ikke var henvist tilstort set at leve uforsørget og uden retlig beskyttelse.Denne enke fik en beskytter: Hendes egen søn!Hun må have strålet af taknemmelighed og glæde.Vi skal synge om det lige om lidt:”den lyksaligste blandt kvinderfik da himmelsk bod for savn.”Enkens søn i Nain levede to gange!Og døde to gange!Og dog er der her godt nyt for alle os,der kun lever een gang,og som på et tidspunkt skal bæres ud med følge.Den gode nyhed lyder -sagt med ordene fra nogle af de salmer,som skal synges i Danmarks kirker, når den næsteaf de store høje tider ringer til gudstjeneste:”Nu tændtes lys i skyggers land” -”Himlens lys kom i dig til jord,skinner til ny oplysning stor” -”I, som tunge stier træde,stands og hør: Her er dør til den sande glæde.”Anden grund til at holde gudstjeneste eksistererikke i den kristne menighed - eller rettere:det er den altoverskyggende glædelige nyhed,som ikke står alene, for, som Alex Garff digteri sin “Sensommersang” om september:”At flyve som er forårsfrøfor sommerblomst at bliveer kun at visne for at dø,kan ingen frugt du give.” -Hvilken frugt vil du gi´ ? - Amen.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email