Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby KKS@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Julesøndag '07
	Der var engang en lille jødisk dreng som var født på den tid da jøderne boede i Egypten. Han hed Moses, og hans liv kom meget hurtigt i fare, for Kong Farao havde besluttet at dræbe alle de små jødiske drenge under 2 år, for han frygtede at de skulle vokse op og blive for stærke og gøre sig fri af den trældom som Farao fastholdt dem i. Moses liv var truet, men hans mor var snarrådig og lagde den lille i en sivkurv og satte ham ud i Nilen. Hun vidste alt om krokodiller og faren for at han skulle blive opdaget af nogen som ikke ville ham det godt, men nu havde han dog en spinkel chance for at overleve. Og Gud greb ind og reddede barnets liv, lod prinsessen finde den lille, og tilmed hans mor blive hans amme.
	Og så var der en lille Jødisk dreng som var født på den tid da Augustus var kejser, og Herodes landsfyrste. Han hed Jesus og den historie vi netop har hørt om hans mirakuløse redning fra en konges børneslagteri, ligner i helt utrolig grad historien om Moses. Moses som overlevede fordi han skulle løse en opgave og redde et folk. Sådan også Jesus. Moses som hentede lovens tavler ned fra bjerget og selv blev det store symbol på Guds lov. Sådan også Jesus som levede sådan så Guds lov blev opfyldt til fulde og som gjorde tydeligt at det handler om at leve efter lovens ånd, ikke dens bogstav.Læser man evangelierne og Det gamle testamente i sammenhæng så vrimler det med den slags paralleller.
	Jesus er Davids søn, og den nye Kong David. David som er den mest sagnomspundne konge af dem alle. For dels var der så mange historier om hans barndom og ungdom, dels så var han den som samlede riget Israel og kunne holde sammen på det.Og det var forudsagt at en konge skulle komme og blive den nye David….og Jesus bliver den nye konge, men på en helt anden måde end David var det. Jesus samler ikke bare Israel, han samler himmel og jord.
	Også på Jesus egen tid, så folk alle mulige figurer og personer fra det gamle testamente i ham. Nogen så feks profeten Esajas i ham, for om ham var det sagt at han ikke var død, men i levende live bragt op til Gud.
	Hvad Jesus syntes om alle disse roller og tilnavne som blev lagt hen over ham, er ikke til at vide. Men det er tydeligt at han selv ind i mellem tager dem på sig og går ind i dem. Når han går ind i synagogen i sin hjemby Nazareth og giver sig til at læse højt af Esajas ord, om ørkenen som skal blomstre som rosen og om at der skal komme en frelser, en redningsmand til Israel og så lader folk vide at det er ham, så må man sige at Jesus selv spiller med på dette spil, at han tager det på sig.
	Men det der er ved Jesus er at han ikke bare går ind og tager det på sig og siger, nå men så er jeg altså en ny Moses, eller en ny David, eller en ny Esajas, og så må jeg være som dem og virkeliggøre deres visioner fra Gud.
	Nej Jesus går ind i rollen/figuren og så bygger han den om. Han omformulerer og udvider, han fornyer.
	Hans historie ligner Moses, på mange måder, men når Jesus går ind i Mosesskikkelsen så er det som at gange den med uendeligt.
	Og når vi skal høre om barnemordet i Betlehem, og om at det var ligeså tæt på at Herodes fik ram på Jesus, som det var at Farao fik det på Moses, så er det jo også fordi historien om Jesus, er historien om Gud som går ind i verden, med alt hvad den er af magtsyge herskere, små børns død, krig, kaos og afmagt, og forandrer verden for altid, udvider den, ganger den med uendeligt.
	Ikke sådan at så er alt fred og idyl og ingen fare. Nej for verden er verden endnu, men sådan at verden udvides med evigheden, som skinner igennem i de revner og sprækker som opstår når noget vides ud. Det var det Jesus gjorde med sin fødsel og det var det han gjorde med sin død. Der opstod revner i verden som lyset kan skinne ind igennem.Se jeg gør alting nyt. Sådan siger Jesus i Johannes åbenbaring og det kunne virkelig være en overskrift over hans liv og betydning. Se jeg gør alting nyt.
	Også vi skal forandres.
	Benny Andersen beskriver i et digt hvordan han forandres i mødet med sin Rosalina. Han fortæller sådan her :
	Du tog mål af min daglig horisontOg mens jeg sad som på nåleSå du dit snit til at trække nålene udOg anvende dem i dit snitmønsterDu klippede og øgede og lagdeMin gamle konfektionssyede horisont udMed adskillige tusind kilometerSå den ikke strammede så meget om livet.
	Først langt ud på nattennikkede du tilfreds :Den vil nok i begyndelsen følesLidt rigelig om fortidenMen den er beregnet til at vokse iOg den klæder dig virkelig godt.
	Som jeg ser det er det lige præcis sådan Jesus gør med alle ting. Han trækker nålene ud af Mosesrollen, klipper, øger, og lægger horisonten ud med flere tusind kilometer.Sådan gør Han med David, sådan gør han med, Esajas. Sådan gør han med livet, sådan gør han med kærligheden og sådan gør han med døden.
	Og når vi tør tro på ham og tage imod ham, så kan det ske at han gør sådan med os. At Han gør os nye, altså går ind i os, lægger vores horisont ud så den ikke strammer så meget om livet og ganger os med uendeligt.
	Og det er jo ikke altid ligefrem rart.Som en pige jeg kender som var en fornuftig og ateistisk indstillet folkeskolelærer, men som en dag ud af ingenting fik den indskydelse at hun ville i kirke førstkommende søndag, og da hun sad der på bænken syntes hun pludselig at alt hvad der blev sagt handlede om hende, og så var alt forandret. Og det var ikke nemt.
	For ikke alene måtte hun gennemtænke og sortere i alt hvad hun ind til da havde ment at vide om verden og sig selv, hun måtte også give sig til at forklare folk omkring hende hvad der var sket. De troede hun var blevet tosset. ! Det har kostet hende dyrt. Mest fordi hun blev forandret og nu ser verden helt anderledes end før. Men også fordi der nu var så meget at miste. Sådan er det jo, når man vover at give sig hen og tage imod, ved man jo i samme øjeblik at man kan miste det man har fået, lige så let som man fik det. Ud af ingenting !
	Julesøndag handler om den skrøbelige hinde mellem glæde og sorg, mellem livet og døden. Knapt er den lille Jesus født, før end han trues på livet.Julesøndag peger på den ældgamle forbindelse til Moses og fortæller om hvordan Gud griber ind og vil sit folks frelse.Og Julesøndag viser os at Guds søn Jesus på en helt ny og alt forandrende måde gør alle ting nye.Også os.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email