Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby KKS@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	4.s.i advent
	I disse allerseneste dage har vi alle sammen sagt det til hinanden "God jul", Glædelig jul" "Nu må I ha en rigtig dejlig jul".Det kan man ikke gå og sige tidligt i december, nej det venter til nu, til disse allerseneste dage, men så vil vi også gerne sige det. For vi ønsker og håber på glæden for hinanden og for os selv.
	Selv glæder jeg mig allermest til at stå på prædikestolen i morgen og sige det ved vores årlige generalforsamling her i kirken, sige : "Glædelig jul", og se alle de kendte og ukendte ansigter over bænkene, og høre svaret "I lige måde".
	Det dejligt at glæde sig sammen og det er dejligt at glæde sig på andres vegne. Som når nogen fortæller en at, nu går det bedre, efter en hård tid. Eller siger : nu skal du høre, sådan og sådan er sket, og jeg er så glad. Så bliver man varm om hjertet, og glæder sig med dem.
	Måske sker det også at vi mærker et lille bitte stik i hjertet af "Bare det var mig". Det kan være svært at undgå når nogen fortæller om at opleve lige præcis det man selv længes efter, hvad det så end er.
	Eller når nogen er forurettede på ens vegne, sådan som det kunne lyde til i evangeliet at Johannes Døberens disciple, er det. "Ham den anden, som du har vidnet om, han døber nu selv og alle kommer til ham" Underforstået; er det ikke forkert og tager det ikke noget fra dig og fra os, som dine disciple.Så kunne det være nemt at hoppe med på forurettelsen og blive misundelig og vred.
	Prøv at tænke hvordan Johannes, sandsynligvis er vokset op med et evindeligt foredrag om alle de mystiske omstændigheder omkring hans egen og Jesus fødsel og profetierne omkring dem. Foredrag om at det er meningen at Han, Johannes skal gøre alting klar til Jesus som skal komme og overtage scenen og blive den som alting skal opfyldes i.En anden end Johannes kunne måske have sagt, nej nu stopper dette her, jeg vil ikke finde mig i altid at være nummer to. Nu vil jeg gå efter min egen chance.
	Havde Johannes været et moderne menneske så ville han have hørt alt for megen realiser-dig-selv-snak, til sådan at give plads for en anden. For er det ikke det vi hører mange steder, at rigtig glade bliver vi først når vi har gjort op med alt det som binder os, sat grænser og smidt al den hensynsbetændelse og flinkeskole ud ?
	Men Johannes er ikke moderne. Han ved noget andet om glæde og det holder han fast i. Det er den han fortæller om, når afviser at gå ind i en konkurrence om at være hovedpersonen, men i stedet siger at Jesus er den som kommer fra himlen, den som er hovedpersonen, også kaldet Kristus. Og at, det er han, Johannes, glad for. Glad for på samme måde som brudgommens ven, der står og venter på at skulle fejre sin vens bryllup er glad.Glad på en andens vegne.Johannes ser at glæden er noget der kommer til et menneske udefra. Glæde er noget man får givet fra andre end sig selv, og glæde er noget man også skal ville.
	Johannes har den store visdom at han ved at glæde bliver givet.Hvorfra ? Fra Gud.Skaberværket er til glæde, naturen opliver os, påvirker os. Selv på den værste begravelsesdag, selv i den tungeste sorg, kan det gøre en forskel om det er solskin eller regn. Selv i det dybeste mismod kan en god nats søvn, gøre at en ny dag er mere overkommelig. Vores sanser er grund til glæde, også når vi er kede af det. Om ikke andet så fordi vi husker bedre dage og længes efter at de på ny skal komme til os.
	Og Gud giver mere end naturen, Han giver sig selv:Han giver sig selv, i sin søn Jesus, som kommer til os julenat, som lever et menneskeliv som os, som dør vores død langfredag og påskemorgen bliver levende og kommer sine venner i møde på ny. Og alt dette giver Han for at den der sørger over tabet af en elsket, kan vide at den døde er i live hos Gud og at ingen som sørger, skal sørge uden Gud. Og han giver det for at den som er mismodig skal finde nyt mod i sin tro på at Gud elsker sit menneske så meget at Han ikke kan lade være med at være hos os altid i sin hellige ånd. Han giver sig selv fuldt og helt for at vi skal vide at Gud gider os, dig og mig.
	Det er glæden. Det er ikke en glæde vi ejer, eller selv kan stå for. Men det er en glæde vi skal ville. Det er en glæde vi kan beslutte os for at holde fast i, og dermed tage kampen op mod egoismen, misundelsen og tristheden. Ikke ud af det blå, men fordi Gud vil være glæden i vores liv.
	Den glæde fortæller teksterne til 4 s i advent om :Først hørte vi profeten Esajas vision om den dag, hvor alt skal være tak, hvor mennesker skal øse vand med glæde af frelsens kilder, og juble og råbe af fryd fordi Gud er stor iblandt os.
	Så hørte vi om Johannes som glæder sig over at det endelig er blevet den dag, at Kristus nu virkelig er kommet ovenfra og at han Johannes har hørt og set det ske, ja tilmed har kunnet hjælpe til, ved at gå forud og bane vejen og vidne om det som skal ske.
	Og til sidst om Paulus der glæder sig over Guds trofasthed, det store ja, han har sagt til os, det som vi bare kan sige tak og amen til, for Guds ja har for altid knyttet os sammen med Kristus og båndet er forseglet og ubrydeligt.
	Og sådan, med glædesord om at Gud vil os og vil være hos os altid, går vi julenat i møde.
	Amen

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email