Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby KKS@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Kære yy og xx, kære brudepar og kære menighed.
	Da jeg var teenager blev det moderne med grafitti. Folk skrev alt muligt på væggene, der udkom bøger med sjove grafittisætninger, og henne i skolen skrev vi dem uden på vores hæfter.
	"En kvinde uden en mand, er som en fisk uden en cykel" og sådan noget.
	Når jeg nævner det i dag så er det fordi jeg kom i tanke om en bestemt grafittisætning da vi tre havde talt sammen om i dag.Den går sådan her "Du er luft for mig, men hvem kan leve uden luft"
	For med jer er det sådan, har I fortalt mig, at det med romantik og mange ord om kærlighed, det er ikke lige jer, Det er luft for jer, og samtidig så er I så nødvendige og selvfølgelige for hinanden at I slet ikke kan forestille jer at skulle undvære hinanden. Det at I lever sammen er så selvfølgeligt som at trække vejret. Og nu hvor I er fælles om jeres hus og tænker at I måske en dag skal have børn, så er det det rigtige for jer at bringe det hele i god orden ved at gifte jer.
	Det lyder som om I to, i de ti år der er gået siden I mødtes på efterskolen, har ladet en rolig hverdagskærlighed vokse frem imellem jer. I glæder jer sammen over hverdagen, over jeres hus, over at være sammen med familien og vennerneDet er meget værd, synes jeg. Mange mennesker er så utrolig optaget af at alting skal være så fantastisk og så helt specielt, hele tiden.
	Nogen af jer har måske set Jim Carrey i filmen "Bruce the Almighty" Den handler om Bruce, som egentlig har alt, et godt job, en dejlig lejlighed og frem for alt en sød og klog kæreste. Men Bruce er ikke tilfreds. Han vil ha' et bedre job, et bedre liv. Han vil ikke være middelmådig. I sin utilfredshed og blindhed klager han til Gud. Gud er simpelthen for dårlig til sit job.Og Gud hører Bruce, og siger til ham at han, Gud da egentlig længe har ønsket sig en ferie, så nu kan Bruce være Gud. Så kan han jo prøve at gøre det bedre.
	Det får selvfølgelig helt vanvittige og af og til ret morsomme følger. Men pointen er at nu hvor Bruce kan skabe sig det perfekte liv han ønskede sig, så bliver det tomt. For han mister sin kæreste på vejen. Og han opdager pludselig at hun og det liv de havde sammen, det som var så selvfølgeligt for ham, og som han derfor ringeagtede, at det i virkeligheden var det allervigtigste.Bruces kæreste var som luft for ham, og nu hvor hun er væk så kan han ikke mere trække vejret.
	Der er ting som er så selvfølgelige for os, at vi helt glemmer at det ikke er noget vi kan bestemme over, men noget vi har fået og får på ny hver eneste dag.
	At skulle op tidligt om morgenen kan være så surt, vrissen og gal kan man være, men tænk på alternativerne. Tænk om man ikke vågnede, tænk om man i stedet var død. Eller tænk om man vågnede og ingen og intet havde at stå op til ?
	Vi får livet givet. Vi trækker vejret. Vi har rigeligt af det daglige brød, her i vores del af verden. Der er folk som holder af os, og vi har nogen at holde af. Her i Idom kirke sidder i dag to mennesker som deler hverdag og kærlighed.
	Når man tænker over det så er det ingen selvfølge. Og vi ved også at det modsatte findes i verden. At vi mister nogen vi holder af. At folk bliver skilt, at noget kan gå galt når børn skal komme til verden.Det er ingen selvfølge at der er mad, at der er luft at ånde. Og giver vi os først til at spekulere over alt det der truer liv og glæde, så kan vi gå helt istykker indeni. Ligesom hvis man giver sig til at tænke over sin vejrtrækning. Så kan man slet ikke finde ud af det som ellers er så nemt.
	At blive mismodig er ikke svaret. Nej svaret er vel taknemmelighed. Der er grund til at sige tak, for alt det gode vi har og får givet i livet. Men hvem skal vi takke?
	Her i kirken takker vi Gud.
	I troen takker vi Gud, fordi han i begyndelsen skabte lyset og livet. Og fordi han sendte sin søn Jesus for at fortælle os om sammenhængen mellem Gud og kærlighed. Jesus levede den kærlighed i verden. Han levede blandt ganske almindelige hverdagsmennesker. Han fortalte dem at Gud elsker ethvert menneske og at han ligesom den luft vi ånder altid er hos os. At Gud er en selvfølge. Og efter at Jesu var død og siden var blevet levende igen, så hentede Gud ham op i himlen og kom til os på ny i en tredje form som vi kalder Helligånden.
	Helligånden er det der lader os opdage at det selvfølgelige er livsnødvendigt for os. Helligånden gør det at trække vejret en forårsmorgen til fryd. Helligånden opliver hverdagen med glimt af kærlighed. Og Helligånden lader os møde Gud i fortællingerne om Jesus.
	Gid I to sammen måtte opleve mange af disse glimt af tro, håb og kærlighed. Og husk på dette her med at selvom vi er som luft for hinanden. Så er der ingen af os der kan undvære luft.
	Og sommetider kan det at sige tak, at være taknemmelig for den anden, for de andre og for Gud, være det eneste rigtige svar på et liv.Jeg tror det ja I to, yy og xx, har til hinanden i dag, at det rummer sådan en tak. Derfor skal I nu komme herop.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email