Hvis du har kommentarer så skriv til Henrik Busk Rasmussen HBR@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Palmesøndag
	Tekster: Zak. 9,9-10; Fil. 2,5-11; Mark. 14,3-9.
	Salmer: 176 – 57 – 70 // 151 (439,1 – 476) – 211.
	Bøn: Herre Jesus Kristus, når vi løfter vore øjne til dit kors.Lad os da se, at der hvor du ødsler dig allermest bort,Der vil Gud handle – for at ophøje dig til at blive alles Herre og frelser.Amen.
	Prædiken:
	Små byer og steder, som ligger i periferien, i nærheden af storbyer og magtcentre, får ofte noget særligt over sig. De opretholder nemlig drømmen om et ukompliceret liv, en enkel hverdag, hvor livet går sin stille gang helt uberørt af konkurrencen og karriereræset i metropolen. – Sådan et sted var den lille by Bethania. –
	Bethania lå præcist så langt fra Jerusalem, som man måtte gå på en sabbat, på jødernes hviledag. Man kunne altså nå både det ene og det andet, mens alt og alle ladede op til op til den kommende helligdag, – og så alligevel i ro og mag nå hjem til Bethania, selv om man var blevet forsinket, og sabbaten allerede var begyndt. – Jo, i Bethania havde borgerne alle den store bys fordele indenfor rækkevidde, – og samtidig behøvede de ikke at blive helt og holdent opslugt af den. –
	Kontrasten mellem storbyen, som ligger lige i nærheden, og den lille by gør bevidstheden om det grønne, stilheden og almindeligheden meget større, end hvis Bethania havde været en lille by i en afkrog af landet. –
	Der er voldsom kontrast mellem de to byer, storbyen Jerusalem og landsbyen Bethania. – Og der er ligeledes et mærkeligt samspil og modspil mellem de begivenheder, som finder sted her på Palmesøndag. – På den ene side er der jo fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem, hvor folk skar grene af træerne og lagde deres kapper på vejen; – og på den anden side er der denne her tyste skildring, som formodentlig må have fundet sted om aftenen efter at Jesus har holdt indtog i storbyen og alligevel har trukket sig tilbage til landsbyen for at holde til for natten netop her. –
	Den første begivenhed har som bekendt givet navn til søndagen i dag. Og utallige har de folk været, som under høje jubelråb har taget imod den sagtmodige konge, der kom ridende på et æsel ind imod den hellige og morderiske stad Jerusalem. – Her var der tale om glæde og hyldest i fuld offentlighed. – Mens der her i Bethania kun er et enkelt menneske, der helt anonymt og i dybeste tavshed bringer Jesus sin hyldest. –
	Der er samspil og modspil mellem de to begivenheder. I storbyen og i det offentlige rum trængtes folk om den forventede sejrherre, frihedshelten. ”Nu kommer han, Davids søn”, råbte de i munden på hinanden. Og dog havde de helt misforstået både ham og begivenheden. –
	Mens den anonyme kvinde forholdt sig og forstod anderledes. - Det tyder i hvert fald hendes handling på, eftersom Jesus selv udlægger den – med ordene: ”Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen”. – Der er således en hemmelig forståelse mellem den tavse kvinde med alabastkrukken og så ham, som hun ofrer det bedste hun havde at bringe. –
	Disciplene var da også hurtige i vendingen og de kritiserede: de fandt hendes handling overdreven og nytteløs. For kunne det ikke være solgt for mange penge og givet til de fattige i stedet. – Det lød vel rimeligt nok?!
	”Det nyttesløse nytter”, - det var ordene, som Kirkens Korshær brugte som slogan for en del år siden. For vi ved nok: verden hviler på det nyttige og de nyttige. "Det nyttesløse nytter”; - ja, det lyder som et slags opgør med de spørgsmål, der udtrykker: hvad nytte er det til? Hvad får vi ud af det? Kan vi bruge det til noget? - ”Det nyttesløse nytter”, - måske var det ikke det heldigste udtryk, for det er som om man går ind på tankegangen, at alting skal bare nytte og komme til at bære frugt. - Kirkens Korshær har nu ellers aldrig været bange for at engagere sig der, hvor det ser allermest nyttesløst ud. – For de vigtigste ting i livet er nu engang de unyttige ting. Her tænker vi ikke i nytteværdi. Eksemplerne kan være: Intet menneske tænker i nytte, når det får børn. Intet menneske tænker i nytte, når venskaber opstår. –
	Men disciplene reagerede, – for: var det virkelig nødvendigt med sådant et spild? – Men Jesus bekræfter kvindens handling – med ordene: ”Mig har I ikke altid iblandt jer”. –
	At bruge en kostbar nardusolie sådan en aften – kan virke som et kæmpe spild. Det er en mindre formue. Næsten en årsløn for en arbejder. – Men til dem, som bliver provokerede af kærlighedens sløseri, opstiller selve skabelsen en række modspørgsmål, f.eks. : hvorfor spares ikke de hundredetusinder af trækfugle ikke, som hvert år risikerer livet op igennem Europa; hvad er meningen med alle de millioner af sædceller, som aldrig når frem til ægcellen, eller alle de blade som i millionvis hvert år bygges op af fotosyntesen for at nedbrydes igen nogle måneder senere, eller alle de snefnug som falder om vinteren bare for at smelte og blive til forårsbække…ja, sådan er der i selve skaberværket et indbygget spild, kan man sige. Eller vi kan også sige det anderledes og langt bedre: kærligheden er nu engang i overskud. Og heldigvis for det. –
	Ja, Jesus tager den anonyme kvinde med hendes mærkelige og overflødige handling i forsvar, idet han siger: ”Hun har gjort, hvad hun kunne”. – JA, hendes handling kommer i grund til at afspejle Jesus selv; – for han ødslede sig selv bort - for at redde andre. –
	”Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende”; - ja, med de ord slutter evangelisten Lukas dagens fortælling fra, hvad der skete om aftenen hiin første palmesøndag, og dog aner vi ikke rigtig, hvem kvinden var og hvad hun hed. – Hun er forblevet anonym. –
	Traditionen vil vide, at hun måske er den samme person, som omtales tidligere hos evangelisten Lukas. Her kaldes hun for byens synderinde, - én som de fleste mænd godt kendte, men som de ikke ville kendes ved sådan i fuld offentlighed. – Men kvinden havde ved den lejlighed fundet ud af, at Jesus havde en særlig omsorg for selv hende. Derfor var hun vendt tilbage. – Jesus havde mødt hende med respekt og anerkendelse. Hans blik så igennem hendes ry og rygte. Derfor viser hun nu sin taknemmelighed ved at hengive sig.
	Det er i grunden mærkeligt, at kvinden i Simon den spedalskes hus aldrig fik sit eget navn. Traditionen har ellers forsøgt at give hende navn og på den måde er kvinden her smeltet sammen med Maria Magdelene. –
	Maria Magdelene er kvinden, som blev berømt, fordi hun elskede Jesus. Hun må have været et modigt menneske og et følsomt menneske. Det viste hun i flere omgange. –
	Hun kom fra byen Magdala. Og så vidt vi ved, har hun forladt sin by for at følge Jesus. – Det er en vigtig oplysning. For fra evangelisten Lukas ved vi, at mange kvinder fulgte Jesus og sørgede for at forsørge både ham og hans disciple. – Hun kan derfor ikke have været en fattig kvinde. Hun har været rig og selvstændig, og netop det har været med til at sætte spekulationerne i gang - for: var hun en rig enke eller var hun prostitueret, der tjente ret godt? –
	Ja, traditionen siger vist, at Maria Magdelen var prostitueret, - og det er derfor hun nærmest smelter sammen med skikkelsen her, som kaldes byens synderinde. Og det kan da være rigtigt nok. Men det nævnes bare ikke med eet ord i Bibelen. –
	Men hvem var hun så denne faldne kvinde, som kommer uindbudt til farisæeren Simons hus, hende der græder over sine synder og tørrer Jesu fødder med sit lange hår? Er hun den samme, som kommer palmesøndags aften og hælder kostbar olie ud over ham? Og er hun identisk med Maria Magdelene? –
	I grunden ved vi det ikke, selv om det da er en meget god historie og pointe at høre om mennesker, der angrer over deres usle liv og at høre, at Jesus anerkender dem. –
	Vi kan faktisk ikke udelukke, at den tidlige kirke har haft en interesse i nedgøre Maria Magdelene. En slags fornægtelse af det faktum, at Maria Magdelene faktisk var én af de væsentligste apostle. – Hun var som bekendt den, der fulgte med til den bitre ende på Langfredag. Og hun var det første vidne til Jesu opstandelse. –
	Men så har der været nogle, der har villet formindske hendes betydning – og det fandt nogle måske ved at pege på hende som en svag person (som om det skulle være værre end det faktum, at Peter fornægtede Jesus – hvilket MAria Magdelene ikke gjorde – hvis vi skal tro skriften). Man har således forsøgt at anonymisere og generalisere hende ved at gøre hende til en erotisk offerskikkelse – for at forringe hendes muligvis store betydning som den førende apostel og missionær i den tidlige kristne kirke. Og det som kvinde – vel at mærke!!
	Men uanset hvem kvinden her var, så forbliver hun billede på den dybe og trofaste hengivenhed. – Det var formodentlig sådan, Maria Magdelene var. Det var ikke de påståede synder eller den dybe anger, som gjorde hende stor eller forbilledlig – det var derimod hendes passionerede kærlighed til Jesus som Herre og frelser. Hendes handling, der afslører den dybe taknemmelighed, og herpå er hun forbillede for såvel kvinder som mænd.
	Kvinden viser ødselhed – herpå afspejler hun Jesus. –
	For den kærlighed, som Jesus viser og taler om, handler hele tiden om en kærlighed, som går ud over det, som kun giver os selv bekræftelse. Kærligheden til de fremmede. Kærligheden til fjender. Kærligheden, som er parat til at give sit liv for de mindste, de ubetydeligste, de glemte.
	Kvinden med alabastkrukken kommer til at afspejle noget af Jesu kærlighed. Ja, hun viser, hvad hans kærlighed er i stand til og formår. og derfor skal det da også fortælles om hende, hver gang evangeliet prædikes rundt om i verden. Ikke fordi hun er evangeliet, men fordi hun vidner om, hvad det vil sige at være sandt menneske.
	Derfor er det ikke for ingenting, at Paulus faktisk begynder sin epistel med at sige, at vi skal have det samme sind overfor hinanden, som var i Jesus Kristus. Han som er Gud og menneske. Ja, de to afspejler hinanden. den himmelske kærlighed spejler sig i den jordiske og den jordiske kærlighed i den himmelske, for kvinden med den spildte nardussalve viste ved sin handling samme sindelag som ham, der satte livet til på Langfredag – for at vinde os.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email